Tyrkiet igen inde i varmen
Kristoffer Hecquet
Chef for redaktionel udviklingKommissionen: Vi har meget at lære af Tyrkiet
I denne uge fremlagde repræsentanter fra Kommissionen og det kommende danske formandskab deres strategi for EU's kommende udvidelser. Øverst på listen står indlemmelsen af Kroatien, der forventes at blive optaget 1. januar 2013 og dernæst Island. Men det var vigtigt for Kommissionens repræsentant at understrege vigtigheden af de fortsatte forhandlinger med Tyrkiet.
"Der findes mange forskellige holdninger til Tyrkiet i EU, men jeg vil være ekstremt bekymret, ligesom flertallet af mine kolleger i Kommissionen, hvis forhandlingerne ikke fortsætter med højere tempo," fortæller Lars-Erik Forsberg, der repræsenterer Kommissionens generaldirektorat for udvidelse.
"Vi har utroligt meget at lære af Tyrkiet - og det er både i forhold til Mellemøsten, men også på vores eget kontinent. På Balkan har Tyrkiet en vigtig indflydelse, vi kan drage fordel af," siger han og forklarer landets vigtige rolle i at stabilisere både Bosnien og Serbien.
Stærk dansk støtte
Det kommende danske formandskab støtter kraftigt Kommissionens udmelding, men ønsker et endnu stærkere forhold til Tyrkiet.
1989: Tyrkiet søger om medlemskab i EF
1999: Tyrkiet blev anerkendt som kandidatland på lige fod med øvrige kandidatlande ved et møde i Helsinki
2004: Cypern bliver medlem af EU uden at have fundet en løsning på den delte ø og komplicerer dermed forhandlingerne
2005: Forfatningstraktaten bliver nedstemt i Holland og Frankrig bl.a. med tyrkisk medlemskab som kampagne på nej-fløjen
2006: Det første kapitel i optagelseforhanlingerne bliver åbnet
"Vi vil se, hvor langt vi kan nå under det danske formandskab, men det er sikkert, at både EU og Tyrkiet har en stor interesse i at opnå fremskridt i forhandlingerne. Vi skal have et endnu stærkere forhold til Tyrkiet, og vi støtter Kommissionens holdning," siger Christian Hagelin, der er teamleder for udvidelse i Udenrigsministeriet i forbindelse med det danske formandskab.
Hagelin forklarer, at formandskabet vil åbne tre nye kapitler i forhandlingerne med Tyrkiet og desuden kæmpe for, at tyrkiske statsborgere lettere kan få visum til EU.
Jeg vil være ekstremt bekymret, ligesom flertallet af mine kolleger i Kommissionen, hvis forhandlingerne med Tyriket ikke styrkes
Lars-Erik Forsberg
Repræsentant for Kommissionens generaldirektorat for udvidelse
Politisk opbakning
Fra politisk side er der også opbakning til, at formandskabet øger indsatsen over for Tyrkiet.
"Regeringsgrundlaget og fra SF's side er det klart, at det er noget, vi vil lægge vægt på," siger SF's EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, og forklarer, at det er nødvændigt med mere engagement i forhandlingerne, end der har været forud.
EU-ordfører for Socialdemokraterne Jens Joel uddyber:
"Det er meget positivt, at vi kan sende et godt signal til Tyrkiet under det danske formandskab ved at åbne tre nye kapitler. Det kan godt ske, der er langt i mål, men da vi har mange interesser tilfælles som økonomi mm., er det vigtigt, at vi holder Tyrkiet tæt på os i Europa," fortæller han.