Udnyt tomme bygninger til modellerbare ældre- og plejeboliger i nærområdet
Rundt om i landet står der mange tomme fabrikslokaler, som har efterladt udmærkede skaller, der kan indrettes til ældre- og plejeboliger. Det vil være mere CO2-venligt, og det vil betyde, at mange vil kunne blive boende i samme område, skriver Abelone Glahn.
Abelone Glahn
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiverDa jeg i 2010’erne boede på Falster, begyndte det at blive ”moderne” at tale om seniorbofælleskaber. Først blev ét privat opført, siden kom nogle af boligselskaberne med deres udgaver, og nu bliver der bygget rigtig mange. Fra bunden.
Så var der en fiffigfætter på Lolland, som havde et gammelt hotel, der ikke fik gæster nok. Han annoncerede det som et nærmest nøglefærdigt bofællesskab – her var jo værelser, bad, swimmingpool, der var spisesal, og køkken, hvor man kunne lave fællesmåltider. Det var bare med at finde dem, der ville flytte ind på værelserne.'
Hvor skal de ældre bo?
Mens antallet af ældre stiger, falder antallet af plejeboliger og plejehjemsboliger. Flere opgørelser viser, at vi i 2030 kommer til at mangle mere end 20.000 plejeboliger.
Hvordan sikrer vi, at der er boliger nok til den voksende ældre generation? Det spørger Altinget Ældre om i denne temadebat.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til Lasse Sjøbeck Jørgensen.
Det blev selvfølgelig aldrig til noget. For det var ikke gennemtænkt. Men det var på den anden side heller ikke helt umuligt, at et tidligere hotel kunne blive til et seniorbofællesskab eller ældreboliger. Der er bare ikke plads til golddiggere i denne sammenhæng. At bygge videre på noget eksisterende kræver omtanke og betydeligt kendskab til dem, der skal flytte ind.
For eksempel er seniorbofællesskabet i Købmagergade Gamle skole i Fredericia bygget op i det eksisterende. Klasselokalerne er slået sammen til lejligheder, der godt nok har rigeligt høje vinduer, isoleringen forbedret, trapperne er suppleret med elevatorer, og beboerne har insisteret på at få bygget en længere rampe ned til cykelkælderen.
Bygningen er blevet tilpasset boligen, men hvad nu, hvis man tænker omvendt? Tilpasser boligen til bygningen, i dette tilfælde til de ældreboliger og plejehjem, som mangler. Om det er offentlige eller private aktører, der skal gøre det, er en anden diskussion – jeg er mest interesseret i, at man tænker bæredygtigt byggeri:
I Ryslinge på Fyn ligger nogle gamle fabriksbygninger, Fabers fabrikker. De er blevet transformeret til boliger af en helt særegen karakter, der har taget udgangspunkt i en 3D-scanning af fabrikkens kringlede rum. Herefter har man bygget boligbokse af træ, som passer direkte ind i fabriksskallen.
Der bliver altså taget fat i en eksisterende bygningsmasse, som ikke skulle bygges helt om fra grunden, men blot fyldes med skræddersyede blokke. Her hænger de lavthængende frugter, oplagte at bruge til boliger for den voksende aldrende befolkning. Ikke mindst fordi vi også skal tænke bæredygtigt og benytte, hvad der allerede har udledt CO2 i stedet for at bygge nyt.
Rundt om i landet står der mange tomme fabrikslokaler efter industrivirksomheder, der er ophørt, og som har efterladt udmærkede skaller, sågar nogle med en særegen bygningsarv. Det er alt, alt for dyrt at lave de helt store ombygninger, som man ser i de større byer, hvor incitamentet til at ombygge er større, fordi befolkningsgrundlaget og dermed ”kundegrundlaget” er større. Men det er ikke umuligt at indrette brugbare konstruktioner, som kan blive til såvel ældre- som plejeboliger i et nærområde.
At bygge videre på noget eksisterende kræver omtanke og betydeligt kendskab til dem, der skal flytte ind
Abelone Glahn
I de gamle haller i Ryslinge, hvor der blev fremstillet persienner og gardiner, har arkitekterne Arcgency benyttet den eksisterende skal og indsat moduler, der kan tilpasses til den enkelte målgruppe. I Hus-i-hus-konceptet tilpasser boligen sig til huset.
Ved traditionel ombygning skal der tage højde for energioptimering og diverse skævheder, men her kan man lave en 3D-model og med det samme bygge forskellige moduler, der passer inde i skallen. Moduler, som kan have de nødvendige installationer, og som kan leve op til de pladskrav, der er til den enkelte indflytter.
Fabrikken bliver således ikke tilpasset boliger, men omvendt bliver boligerne tilpasset fabrikken. Det betyder meget for bevarelsen af historie i en mindre by. Man kan måske flytte ind der, hvor man tidligere arbejdede, nærområdet er det samme, de gamle naboer er tæt på, butikker, lægen og biblioteket, man var vant til også, og det hus, man havde før, kan endelig blive solgt til en ny børnefamilie, der har brug for meget mere plads, end den ældre selv kan håndtere.
Fabers Fabrikker er vinder af Renovérprisen 2022 for at opfinde en modulær byggemetode, der skaber billige og innovative boliger i bygningskulturarven.
Så hvordan skal vi få plads til alle dem, der har brug for en anden slags bolig i deres senalder? Det skal vi ved at udnytte eksisterende bygningsmasse bedre og gøre det lokalt. Vi bliver nødt til at indse, at nybyggeri CO2-sviner. Hvorfor ikke bygge nemme og tilgængelige, nye rum inde i eksisterende skaller overalt, hvor der står passende, tomme industribygninger?
Kan egentlige plejehjem bygges på denne måde? Ja, hvorfor ikke? Det interessante er jo, at man med moduler inde i noget eksisterende løbende kan tilpasse til opståede behov. Man kunne også blande generationer i disse bygninger.
Hvordan skal vi få plads til alle dem, der har brug for en anden slags bolig i deres senalder? Det skal vi ved at udnytte eksisterende bygningsmasse bedre og gøre det lokalt
Abelone Glahn
Hvis man så ovenikøbet indretter boligerne, så de med tiden kan omdannes til egentlige plejeboliger med faciliteter, der også tilgodeser et øget plejebehov, er det en bolig, man kan bo i til det sidste.
Vi taler stadig om ”længst-muligt-i-eget hjem”, og at det er træls at skulle flytte på plejehjem i en meget høj alder. Rigtig mange dør cirka halvandet år efter, at de er flyttet på plejehjem. Det er voldsomt at flytte, når man bliver rigtig gammel. Så hvorfor ikke blive, hvor man bor og ændre indretningen løbende?
Som udgangsreplik vil jeg bede om, at der i områder med mange ældreboliger indrettes rum til det mobile plejepersonale. Hjemmeplejerne er ganske hjemløse i det daglige og spiser ofte frokost i en bil eller sidder på en bænk, hvis det er godt vejr. Lav dog nogle pitstop, hvor hjemmeplejen kan tanke op, tisse og tørre regntøjet.
Jeg selv bor i en meget stor ejerforening, hvor mange af vores beboere dagligt har en strøm af hjemmeplejere. De har ikke tid til at køre hjem på cyklerne til hovedkontoret og spise frokost, men har i mangel af bedre rum fået adgang til at spise deres frokost i vores motionsrum. Ikke optimalt, men dog brugbart. Dem skal vi også tænke på.