Ugens embedsmand: Nanna Westerby Jensen sikrer plads og klimabeskyttelse i København

Plandirektør i Københavns Kommune, Nanna Westerby Jensen, er med til at udvikle hovedstaden. Lige nu er det Lynetteholmen, der er hovedfokus.

Jeg er født og opvokset i København, og jeg holder af byen. Det har været fantastisk at følge udviklingen de sidste årtier, og det er en drivkraft for mig at få lov at arbejde med udvikling af byen, siger Nanna Westerby Jensen.
Jeg er født og opvokset i København, og jeg holder af byen. Det har været fantastisk at følge udviklingen de sidste årtier, og det er en drivkraft for mig at få lov at arbejde med udvikling af byen, siger Nanna Westerby Jensen.Foto: PR-foto
Andreas Esbjørnsen

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?

Der sker så meget i København, at der sjældent er én opgave, som overskygger i længere tid, når man arbejder med byens udvikling. Der er selvfølgelig de helt store projekter som Lynetteholm, der tager meget tid.

Og som i virkeligheden består af en lang række store projekter, der kan blive definerende for, hvordan byen skal se ud om 50 år. Vi har netop afsluttet høring over den kommende metrolinje, som der skal træffes beslutning om inden længe.

Men mindre projekter i byen har jo også kolossal lokal betydning og fylder lige så meget i min hverdag. Alt fra indretning af skolen i det nye kvarter, Jernbanebyen, til at sikre ordentlig indkvartering af de ukrainske flygtninge, som vi tager imod i København.

Blå bog

Nanna Westerby Jensen

2022-nu: Plandirektør, Økonomiforvaltningen

2021-2022: Byggechef, Byggeri København

2018-2021: Sekretariatschef, Overborgmesterens sekretariat

2016-2018: Souschef, Københavns Kommune

2015-2018: Personlig assistent for overborgmesteren

2013-2015: Publikationschef, Cevea

2011-2013: Daglig leder, Forum for Politisk Analyse

2007-2011: Folketingsmedlem, SF

Uddannelse: Kandidat i arbejdslivsstudier (RUC 2015)

Kilde: LinkedIn

Der er stor variation i vores opgaver, og det værdsætter jeg meget.

Jeg er født og opvokset i København, og jeg holder af byen. Det har været fantastisk at følge udviklingen de sidste årtier, og det er en drivkraft for mig at få lov at arbejde med udvikling af byen.

Samtidig er det givende at være en del af ledelsen i en stor organisation, der både beskæftiger sig med de store udviklingslinjer, og samtidig er tæt på borgernes hverdag og byens konkrete udfordringer.

Vi bliver flere københavnere, og det øger behovet for god planlægning og prioritering af pladsen i byen. Som embedsværk skal vi både hjælpe med at finde de rigtige balancer og tænke kreativt, når vi udvikler byen.

Samtidig skal vi sikre, at byen er forberedt på fremtidens klima. Det handler om at udvikle byen i en fortsat grønnere og mere bæredygtig retning.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024