Ugens embedsmand: Skiftet fra departement til styrelse gav Christian Vig Houe bedre blik for virkeligheden

Når man erstatter departementets trygge rammer med styrelsens, får man bedre blik for, hvordan politiske beslutninger påvirker borgerne. I dag arbejder vicedirektør i Fiskeristyrelsen, Christian Vig Houe, med en disciplin, som man ikke er meget eksponeret for på Slotsholmen.

"Jeg er virkelig blevet bekræftet i, at det er godt at
se tingene fra en anden del af administrationen," fortæller Christian Vig Houe.
"Jeg er virkelig blevet bekræftet i, at det er godt at se tingene fra en anden del af administrationen," fortæller Christian Vig Houe.Foto: Fiskeristyrelsen
Johan Auken Alstrup

Hvad har været det vildeste projekt i dit første år som vicedirektør?

Da jeg startede i maj sidste år, var der gang i rigtig mange ting i styrelsen.

Det vildeste projekt er nok nærmere den personlige rejse fra de trygge rammer i departementerne, hvor jeg har været i 12 år til en styrelse.

Det er en omvæltning at skifte fra Skatteministeriet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skifte fra departement til en styrelse og samtidig indtræde i en direktion. Dertil kommer, at jeg har været indlånt til vores departement i knap halvdelen af tiden for at bistå med andre opgaver.

Blå bog

Christian Vig Houe

Karriere:

  • 2023 - nu: Vicedirektør, Fiskeristyrelsen
  • 2018 - 2023: Kontorchef, Skatteministeriet
  • 2017 - 2018: Souschef, Skatteministeriet
  • 2015 - 2017: Specialkonsulent, Statsministeriet
  • 2011 - 2015:Specialkonsulent, Finansministeriet

Uddannelse:

  • cand.scient.pol. (Aarhus Universitet, 2011)

Kilde: Linkedin

Så det har været et år med omstillinger, men jeg er utrolig glad for skiftet.

Styrelsen har haft store og vigtige projekter, som også har fyldt på mit bord. I forlængelse af Storbritanniens udtræden af EU har styrelsen knoklet med at udbetale cirka 1,2 milliarder kroner til fiskerisektoren til blandt andet tabt værdi af fiskekvoter og ophugning af fartøjer. Alle de tilskudsmidler skulle udbetales samtidig med de normale EU-tilskudsordninger, som også er store på fiskeriområdet.

Fiskeriet oplever også markante forandringer. Der er andre rammevilkår og nye landingsmønstre. Styrelsen skal derfor også følge med og omstille sig. Der er rigtig mange store og meningsfyldte opgaver, som er meget anderledes, end jeg har været vant til.

Jeg har stort set altid siddet bag skrivebordet og sjældent haft direkte kontakt med borgere og virksomheder. Nu er jeg kommet tæt på kerneopgaven og implementering af trufne beslutninger. Jeg bruger langt mere tid på at sætte mig ind i de konkrete, driftsmæssige udfordringer og langt mindre tid på at se på sager i ESDH-systemer.

Vi er en mindre styrelse, men med fysiske lokationer rundt i hele Danmark (på land og i vand) og har mange fagligheder, fra fiskerikontrollører til eksperter i tilskudsadministration og datakørsler. Alle arbejder til dagligt med vores ambition om at understøtte et bæredygtigt erhvervs- og rekreativt fiskeri.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024