Ugens embedsmand: Thomas Hestbæk Andersen gør en dyd ud af at være nærværende og menneskelig

Hvilken opgave tager mest af din tid i øjeblikket?
Vi er i færd med at lægge ny strategi for Dansk Sprognævn og forhandle rammeaftale for de næste fire år, og det kræver resurser, for vi har mange interessenter hvis behov skal tilgodeses. Vi har meget vi gerne selv vil præge dagsordenen med, vi er mange nye hoveder med nye fagprofiler som er kommet til efter udflytningen sidste år, vi står overfor at skulle have nyt repræsentantskab og bestyrelse, og, og, og. Det er vildt spændende at skulle sætte retningen for de næste fire år i et sådan krydspres. Men der er også mange bolde i luften. 

Hvad ved dine kollegaer ikke om dig?
Jeg involverer mig personligt og gør en dyd ud af at være nærværende og menneskelig når jeg er på arbejde, men jeg er også nøjeregnende med ikke at overskride grænsen til det private. Så der er da masser af aspekter af hvad der gør mig til mig som mine kolleger ikke kender til. Men de ved godt at jeg har et svagt punkt for den gamle Top Gun-film og glæder mig til 2’eren rammer biograferne.

Hvordan kobler du af i en travl hverdag?
Der er jeg nok sådan en lidt stereotyp, midaldrende direktørtype, for jeg nyder at spille golf, cykle i lycra, læse Hemingway og lave god mad til familien.

Hvis du frit skulle vælge et helt andet job end embedsmand, hvad skulle det så være?
Da jeg var meget ung og aftjente min værnepligt i Beredskabskorpset hvor jeg blev uddannet brandmand og røgdykker, og fik lidt vinkler på skulderen som såkaldt ambulancegruppefører, flirtede jeg seriøst med at søge ind for at blive falckredder.
Et halvt år senere, efter at jeg var vendt hjem fra at have arbejdet i Paris, røg jeg imidlertid og lidt tilfældigt med den tsunami af alle os der valgte en humanistisk universitetsuddannelse, som ramte i midten af 1990'erne. Jeg læste dansk, blev senere ph.d. i samme fagfelt, og direktørstillingen her i Sprognævnet er absolut et drømmejob.