Ukraine er lusen mellem Rusland og Natos negle
Konflikten omkring Ukraine tager til – men hvor stor er risikoen for væbnet konflikt, og hvordan får den betydning for Danmark? Hør mere i dagens Ajour.
Caroline Tranberg
PodcastredaktørRusland fortsætter med at opstille tropper på grænsen til Ukraine, mens Nato-landene sender militært udstyr til Ukraine.
Samtidig foregår der et intenst diplomatisk spil, hvor den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken er på lynrejse i både Bruxelles, Rusland og Ukraine for at tale sig ud af en militær konflikt. Også den danske forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod har været i Ukraine indenfor den seneste måned.
Altingets forsvarsredaktør, Andreas Krog, fortæller i dagens Ajour om den spændte situation mellem Rusland og Nato, som har battleground i Ukraine.
Han svarer også på, hvor stor risikoen er for en væbnet konflikt, og hvordan det kan få betydning for Danmark. Og så forklarer han, hvorfor man skal holde øje med en mulig false-flag operation, hvor Rusland får det til at se ud som om, Ukraine angriber dem.