Ruslands-krise får EU til at skrive forsvarsvision om

BRUXELLES: Ligesom Talibans indtog i Kabul i sommer fik den danske regering til at kassere et næsten færdigt udkast til en ny dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, arbejdes der lige nu på højtryk for at få taget bestik af Ruslands invasion af Ukraine i den vision for EU-samarbejdet på forsvars- og sikkerhedsområdet, som skal vedtages senere på måneden.

Ifølge kilder i Bruxelles er det såkaldte strategiske kompas, der skal tegne de store linjer for EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik de næste fem til ti år, med lynets hast ved at blive omskrevet.

Forsvarsudspillet er på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes uden for Paris torsdag og fredag for at gøre status på russernes kamphandlinger.

Dokumentet har været i støbeskeen i flere år og skal således ikke læses som et svar på den russiske aggression. Men ifølge kilder i Bruxelles arbejdes der en del med ”tonaliteten” i dokumentet, der skal afspejle det ændrede trusselsbillede. I et udkast, der cirkulerer i Bruxelles, tales der om behovet for ”et kvantespring” på den europæiske forsvarsscene i lyset af et ”mere fjendtligt sikkerhedsmiljø”.

Der skal også tages bestik af de store forsvarspolitiske skridt, der er taget på EU-plan den seneste tid, herunder beslutningen om for første gang at sende EU-finansierede våben direkte ind i en konfliktzone.

Blandt forandringerne i de seneste udkast er, at der er kommet mere kød på de skitser til en ny europæisk hurtig reaktionsstyrke på 5.000 mand, som allerede var på tegnebrættet.

Desuden er der en mere tydelig henvisning til landenes forsvarsudgifter og behovet for, at de 27 landes regeringer bruger flere penge og gør det på en mere effektiv måde.

Der bliver også større fokus på militær mobilitet, efter det er blevet tydeligt, at der hurtigt kan opstå behov for at skibe materiel, udstyr og tropper rundt i Unionen i ekspresfart.

Efter EU-cheferne har leveret deres input i denne uge, er det stadig planen, at dokumentet skal færdiggøres, når de europæiske forsvarsministre mødes i Bruxelles 21. marts. Herefter ender kompasset igen på statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes 26 EU-kollegers bord senere samme uge, hvor de skal nikke endeligt til det.