Unge spejdere vil have nyt blod i menighedsrådene: ”Mange sidder alt for længe"

Der skal ruskes op i folkekirkens lokaldemokrati – blandt andet med et loft over antal år, man kan være medlem af et menighedsråd.  

I hvert fald, hvis man mener, at folkekirken skal bidrage til at løse trivselskrisen blandt børn og unge og være en mere synlig kulturaktør i lokalsamfundene.  

Sådan lyder det fra KFUM-Spejderne, som er et folkekirkeligt arbejde for primært børn og unge med omkring 25.000 medlemmer.  

“Mange menighedsrådsmedlemmer sidder alt for længe, og det gør det svært at rykke menighedsrådene i nye retninger. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke handler om alder. Det handler om, hvor længe man har siddet i et embede,” siger Tobias Simonsen, der er forperson for KFUM-Spejderne.  

KFUM-Spejderne foreslår, at medlemmer af menighedsrådene skal overlade deres mandat efter otte år.  

“Jo længere tid, man sidder i et embede, jo sværere er det at gøre ting på nye måder. Der er behov for friske kræfter.” 

Tobias Simonsen har selv været medlem af et menighedsråd i to år, men er tilbageholden med at anbefale sine medlemmer at stille op, før der ruskes op i rammerne, fortæller han.  

"Vi vil gerne indsætte flere folk i menighedsrådene, men lige nu er vi bekymret for, at de ikke bliver taget alvorligt, når de sidder der. At man ikke kan få lov at bygge et menighedsråd, som man selv synes er spændende, fordi en fast kerne sidder meget tungt på indflydelsen." 

Det er landets godt 12.000 medlemmer af menighedsrådene, som har det daglige ansvar for folkekirken og sætter rammer for både gudstjenester og andre aktiviteter. Medlemmerne prioriterer også de fleste af kirkens penge og har ansvar for vedligeholdelse af bygningerne.