Universiteter i Danmark er blevet advaret om spionagetrussel fra Rusland, Kina og Iran

Kina og andre lande forsøger at anskaffe sig viden om danske teknologier for blandt andet at kunne fremstille militær materiel, vurderer PET. Derfor har danske universiteter modtaget rådgivning og retningslinjer fra blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriet og PET.

Kina og Rusland er to af de lande, der udgør en helt central spionagetrussel mod de danske universiteter. Det vurderer Politiets Efterretningstjeneste.
Kina og Rusland er to af de lande, der udgør en helt central spionagetrussel mod de danske universiteter. Det vurderer Politiets Efterretningstjeneste.Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

Iran. Kina. Rusland.

Det er tre lande, som danske universiteter er blevet advaret om, fordi de udgør en spionagetrussel. 

Det bekræfter Kim Brinckmann, vicedirektør for Forskning og Informationssikkerhed på Københavns Universitet. 

"Det er de tre lande, som vi særlig grad har øget opmærksomhed på," siger han.

Er det PET, der har rådgivet jer om de lande?

"Det er med udgangspunkt i anbefalinger fra PET, som er blevet inddraget i URIS-samarbejdet, så via det samarbejde, har vi fået rådgivning fra PET."

URIS, Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, er et samarbejde mellem forskellige aktører, herunder Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I 2022 kom udvalget med en rapport, hvori der var en række retningslinjer til de danske universiteter, og som advarede mod netop de tre konkrete lande.

"Danmarks førerposition inden for visse teknologiske områder udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for dansk økonomi, men den gør samtidig Danmark til et attraktivt mål for fremmede stater som Kina, Rusland og Iran, der gennem spionage, herunder statsfinansieret industrispionage, og ulovlig anskaffelsesvirksomhed forsøger at få fat i den nyeste viden og teknologi," står der i rapporten.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024