USA kan få sin første kvindelige forsvarsminister

KABINET: Adskillige amerikanske medier peger på 59-årige Michele Flournoy som storfavorit til posten som forsvarsminister i Joe Bidens administration.

Michele Flournoy er storfavorit til at blive forsvarsminister i Joe Bidens administration.
Michele Flournoy er storfavorit til at blive forsvarsminister i Joe Bidens administration.Foto: Amerikanske forsvarsministerium
Andreas Krog

Mere end to måneder før Joe Biden officielt indsættes som USA's 46. præsident, og endnu inden den nuværende præsident, Donald Trump, har erkendt sit nederlag, er amerikanske medier i fuld gang med at spekulere i hvem, der får plads i Bidens kabinet af ministre.

Til posten som ny amerikansk forsvarsminister står ét navn øverst på listen hos både Politico, New York Times, Washington Post, USA Today og adskillige andre medier.

Det er 59-årige Michele Flournoy, der i så fald vil blive USA's første kvindelige forsvarsminister.

”Næsten alle, du taler med, siger, at forsvarsministerposten i en Biden-administration er Michele Flournoys at miste,” skriver Politico og fortsætter:

”Hun har været så aktiv som nogensinde før de seneste måneder, herunder som medforfatter til en plan om, hvordan Pentagon har brug for at fremskynde bestræbelserne på at udvikle nye teknologier til at overgå Kina.”

Flournoy var undersekretær for politik i Forsvarsministeriet i dele af Obamas præsidentperiode - hvor Joe Biden var vicepræsident. I dag er hun chef for og medstifter af et rådgivningsfirma.

Genvinde tillid og status
Ved et onlinedebatmøde i marts i år arrangeret af Hudson Institute lagde Michele Flournoy ikke skjul på, at USA har behov for at rette op på sit forhold til sine europæiske allierede.

”(...) hvad jeg ser lige nu, er en masse allierede, der dækker deres handlemuligheder af. Hvad hvis USA ikke længere er en leder, vi kan stole på? Så jeg tror, at uanset hvem den næste præsident er, uanset om det bliver en Trump-periode mere eller vicepræsident Biden, eller hvem det nu er, vil et af de øverste dagsordenspunkter være at reparere noget af denne opfattelse. Men jeg tror ikke, det bliver let, eller sker natten over. Jeg tror, det vil tage meget arbejde i en årrække at genvinde den tillid og den status,” sagde Michele Flournoy ved arrangementet.

Mistede begge ben
Flournoy fremhæves som den klare favorit. Men andre navne bringes også i spil. Flere medier nævner således Irak-veteranen Tammy Duckworth, der mistede begge ben, da hendes helikopter blev ramt af en granat. Duckworth sidder i det amerikanske senat valgt for Illinois og var på Bidens ”shortlist” til vicepræsidentkandidat.

Altinget logoForsvar og Beredskab
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar og beredskab kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forsvar og Beredskab

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024