USA's demokrater løber en stor risiko ved at udskifte præsident Biden
Vicepræsident Kamala Harris ser ud til at blive præsidentkandidat på afbud. Hun har en god chance for at besejre Donald Trump til november, men det bliver ikke nogen let opgave, skriver Michael Ehrenreich.
Michael Ehrenreich
Fhv. hofmarskal og chefredaktør, kammerherreMed præsident Joe Bidens historiske beslutning om at trække sig som kandidat løber USA's demokrater en stor risiko. Præsidentvalget er vendt på hovedet, men der var efter de seneste ugers uro og kritik ikke andre muligheder.
Joe Biden var ved vejs ende.
Retfærdighed er en sjælden størrelse i politik.
Michael Ehrenreich
Fhv. hofmarskal og chefredaktør
Udviklingen kan forekomme desperat og i hvert fald dybt uretfærdig i lyset af den perlerække af resultater, som Biden opnåede – ikke mindst internationalt.
Stillet overfor Ruslands angrebskrig i Ukraine mobiliserede Biden den frie verden bag et modsvar, som nok kunne have været mere effektivt, men som frelste det ulykkelige land fra at blive løbet over ende og stabiliserede Europas sikkerhed i et udvidet Nato.
Hjemme trak han USA ud af pandemiens svøbe, genrejste supermagtens økonomi og fik vedtaget én af de mest omfattende grønne omstillinger, som verden endnu har set. For blot at nævne de vigtigste landvindinger.
Sympatien samler sig om en politisk lederskikkelse, som var for ung til at blive valgt til Senatet første gang - han var dengang kun 29 år – og som mere end en menneskealder senere anses som for gammel til genvalg som USA's præsident.
Men retfærdighed er en sjælden størrelse i politik. Stillet overfor et vedvarende og støt stigende pres fra sine egne, var der ikke andet at gøre end at kaste håndklædet i ringen.
Resultaterne kan være nok så gode, men formår man ikke at kommunikere dem med begejstring og overbevisning, kommer man ingen vegne. Det gælder i særlig grad i vor tid, hvor det politiske indhold træder i baggrunden til fordel for stil, personlighed og lederskab.
Joe Bidens manglende evne til at afsløre Donald Trumps løgne og fortielser under tv-debatten 27. juni gjorde udslaget og åbnede for den ultimative katastrofe for det demokratiske parti med udsigt til at tabe både præsidentposten og flertallene i begge Kongressens kamre.
Der skulle ske noget drastisk.
Mens dette skrives, ser det ud til, at vicepræsident Kamala Harris bliver partiets nye frontfigur. Det er langtfra overraskende.
Hun har erfaring, og – hvad der nok er endnu vigtigere – ville Demokraterne med et åbenlyst fravalg af vicepræsidenten støde ikke-hvide vælgere fra sig.
Hun har en god chance for at kunne besejre Trump, men risikoen for kaos lurer hos demokraterne.
Michael Ehrenreich
Fhv. hofmarskal og chefredaktør
Hun har en god chance for at kunne besejre Trump ved præsidentvalget 5. november, men intet er givet på forhånd, og risikoen for kaos lurer hos Demokraterne.
Sidste gang partiet oplevede noget lignende, tabte daværende vicepræsident Hubert Humphrey i 1968 med et brag til Richard Nixon, efter at præsident Lyndon B. Johnson havde trukket sig som kandidat i marts måned. Nu er vi i juli.
Første forudsætning er, at Harris meget hurtigt formår at samle partiet bag sig uden intern splittelse. Alt andet end en kåring på partikonventet, der indledes 19. august i Chicago, vil være dræbende for hendes valgkamp.
Den 59-årige jurist, tidligere senator og offentlige anklager kommer fra Californien, der har ry for at ligge til venstre for midten i amerikansk politik. Det vil uden tvivl blive udnyttet til det yderste af Trump.
Hun stillede i 2020 kortvarigt op som demokratisk præsidentkandidat og førte en mat og usammenhængende valgkamp, indtil hun blev besejret af Biden. Som vicepræsident har hun været bleg og til tider helt usynlig.
Siden Biden satte hende i spidsen for at få styr på den illegale indvandring over grænsen fra Mexico, har hun været forbundet med en sag, der betragtes som et af Demokraternes svageste punkter. Også dette vil blive brugt imod hende.
Men man skal være varsom med at undervurdere Kamala Harris, der er bedre end sit rygte. Hun er en dreven politiker med stor handlekraft, og i modsætning til Trump vil hun føre valgkamp fra midten, hvor de afgørende vælgere befinder sig.
Som tidligere offentlig anklager, der førte en hård kurs mod kriminalitet, vil Kamala Harris være i en ønskeposition overfor en modstander, der er dømt for alvorlige lovovertrædelser.
Hun vil kunne føre valgkamp på basis af sin chefs resultater, som hun selv har været en del af, nu fratrukket aldersspørgsmålet, der med et slag kan vendes til Demokraternes fordel.
Det store og afgørende spørgsmål bliver, om USA er parat til en sort kvinde som landets præsident.
Michael Ehrenreich
Fhv. hofmarskal og chefredaktør
I internationale anliggender er hun et ubeskrevet blad. Men hun har ikke signaleret afvigelser i forhold til Bidens kurs. I det afgørende spørgsmål om krigen i Ukraine er det et godt bud, at den hidtidige linje vil blive fortsat nogenlunde uændret, hvis hun vinder.
Blandt Demokraterne vil udskiftningen af præsidentkandidaten efter længere tids usikkerhed blive en forløsning, der vil skabe ny energi og tro på en sejr – et ikke uvæsentligt aspekt i amerikanske valgkampe, hvor deltagelsen ved valgene er lavere end i Europa.
Hun vil kunne mobilisere kredse, der normalt udviser lav valgdeltagelse, herunder de unge og ikke-hvide vælgere samt ikke mindst kvinderne i abortspørgsmålet.
Det store og afgørende spørgsmål bliver, om USA er parat til en sort kvinde som landets præsident. Her ligger den største satsning og dermed også den største risiko for det demokratiske parti.
Det oprør, som ligger bag Trumps succes, er først og fremmest kulturelt betinget. Det er en bekymring for, at USA er ved at skifte karakter til at blive et andet land baseret på værdier, som skaber frygt og utryghed.
Den store udfordring for Kamala Harris bliver at få disse vælgergrupper i tale, forblive tro mod chefens politiske resultater og samtidig vise vej til den fornyelse, som traditionelt er en stærk drivkraft i amerikansk politik.
Det bliver ikke noget let opgave.