Harris eller Trump? Det betyder præsidentvalget for Arktis

USA's interesser i Arktis

Selvom Arktis ikke har været et centralt emne i valgkampen, kan kandidaternes udtalelser, politikker og tidligere handlinger give en fornemmelse af, hvordan valget af enten Trump eller Harris potentielt kan påvirke sikkerhedssituationen i Arktis.

Begge kandidater synes enige om, at USA's engagement og interesse i regionen vil afhænge af udviklingen i det globale sikkerhedsbillede.

Forholdet mellem Vesten og Rusland – samt mellem USA og Kina – har stor betydning for, hvordan sikkerhedssituationen i Arktis udvikler sig. Derudover vil udviklingen i Mellemøsten også have konsekvenser for, hvor USA lægger sin tyngde og sit fokus fremover.

USA har klare sikkerhedsinteresser i Arktis: For det første er det den korteste rute for interkontinentale ballistiske missiler rettet mod amerikansk territorium fra Rusland eller Kina, hvilket nødvendiggør robust radarovervågning.

Hvor meget – eller hvor lidt – USA under Trump vil engagere sig i Arktis afhænger af, hvad der fanger Trumps opmærksomhed.

Amelie Theussen og Mathias Andersen
Hhv. lektor og praktikant, Forsvarsakademiet

For det andet er Nordatlanten en vigtig forsyningslinje til Europa, som er væsentlig for at kunne afskrække Rusland og om nødvendigt forsvare europæiske allierede mod et angreb.

For det tredje rummer Arktis økonomiske muligheder, som de arktiske stater samt Kina og andre ikke-arktiske aktører er interesserede i.

Det forventes, at USA's fokus på Kina og dermed Indo-Pacific-regionen vil fortsætte, uanset om Harris eller Trump vinder valget. Det betyder, at de øvrige arktiske lande og Nato-allierede må bidrage mere for at varetage de fælles sikkerhedspolitiske interesser i regionen.

Hvis Trump vinder

Trump har tidligere foretrukket bilaterale aftaler og sat spørgsmålstegn ved Natos fortsatte relevans. Han har tydeliggjort, at han ikke vil forsvare Nato-allierede, der ikke bruger mindst to procent af deres BNP på forsvar.

Blandt USA's arktiske allierede forventes Danmark, Norge, Sverige og Finland at opfylde to-procentmålet i 2024, mens Canada stadig ligger på 1,37 procent. Dog er det muligt, at to procent ikke længere vil være nok: Trump har allerede varslet, at han vil insistere på, at Nato-lande skal øge deres forsvarsbudgetter til tre procent af BNP.

Trumps regeringsstil har været præget af uforudsigelighed. Hvor meget – eller hvor lidt – USA under Trump vil engagere sig i Arktis afhænger derfor af, hvad der fanger Trumps opmærksomhed. Trumps venligtsindede indstilling til den russiske præsident, Vladimir Putin, er et eksempel på denne uforudsigelighed.

En Trump-administration kunne potentielt lave en aftale med Rusland om at afslutte krigen i Ukraine, hvilket kunne give USA mulighed for mere eller mindre udelukkende at kunne fokusere på Kina – måske vil Trump endda samarbejde med russerne om at holde kineserne ude af Arktis.

Generelt er Harris fortaler for Nato, transatlantisk samarbejde og multilateralt diplomati.

Amelie Theussen og Mathias Andersen
Hhv. lektor og praktikant, Forsvarsakademiet

Trumps præference for bilaterale frem for multilaterale løsninger og hans generelle uforudsigelighed kan enten styrke samarbejdet mellem de nordiske lande eller føre til en intern konkurrence om USA's opmærksomhed og gunst.

Hvad angår forsyningssikkerhed, vil en Trump-administration vise mindre interesse for miljøregulativer og indgå mere aggressive kommercielle partnerskaber omkring olie-, gas- og mineraludvinding i Arktis. Målet vil være at reducere Vestens afhængighed af russiske og kinesiske råstoffer, hvilket kan tilgodese partnerskaber med lande som Norge, der har gået enegang med et kontroversielt forslag om dybhavsminedrift i Arktis.

Hvis Harris vinder

Harris anerkender klimaforandringerne og er interesseret i at balancere miljøhensyn med behovet for ressourceudnyttelse. I valgkampen har hun forsøgt at distancere sig fra Biden-administrationens politik. Dog står det uklart, hvad hun konkret vil ændre.

Hendes arktiske politik forventes derfor at ligge i forlængelse af det amerikanske forsvarsministeriums nyligt offentliggjorte strategi for Arktis, der ser Kina som den største trussel og fokuserer på en afmålt amerikansk tilstedeværelse under slagordet "monitor and respond" (overvåge og reagere) med stort fokus på partnere og allierede i regionen.

Generelt er Harris fortaler for Nato, transatlantisk samarbejde og multilateralt diplomati. Derfor vil en Harris-administration sandsynligvis lægge vægt på Natos betydning i Arktis og Nordatlanten, samtidig med at de arktiske lande opfordres til at tage større ansvar for sikkerhedsudfordringerne i regionen.

Kommunikationen omkring dette vil nok være mere diplomatisk og samarbejdsvillig, med plads til at USA's allierede mere frit kan udtrykke deres egne interesser. Det vil formentlig fremme samarbejde i Norden og på tværs af Atlanterhavet.

Betydning for Kongeriget Danmark

Trumps købstilbud i 2019 illustrerede hans transaktionelle tilgang til Arktis. Hvis spændingerne i regionen stiger, bør Kongeriget være forberedt på, at uoverensstemmelser mellem Nuuk, Tórshavn og København kan blive udnyttet til at fremme amerikanske interesser på en langt mere direkte og offentlig måde end under en potentielt mere samarbejdsorienteret Harris-administration.

Trumps købstilbud i 2019 illustrerede hans transaktionelle tilgang til Arktis.

Amelie Theussen og Mathias Andersen
Hhv. lektor og praktikant, Forsvarsakademiet

Uanset om Trump eller Harris sidder i Det Hvide Hus, vil et øget konfliktbillede i Arktis medføre større forventninger til Danmarks evne til selv at opretholde militære kapaciteter. Dette inkluderer overvågning og eventuelt afskrækkelse af russiske og kinesiske aktiviteter i regionen.

Særligt overvågning af luftrummet, vandoverfladen, ubådsaktivitet og kritisk infrastruktur samt suverænitetshåndhævelse vil være centralt. Et tæt samarbejde mellem København og Nuuk om en fælles trusselsvurdering og håndtering er derfor essentielt for at undgå potentielle splittelser i Riget ved en pludselig optrapning.

Desuden vil et styrket nordisk forsvarssamarbejde og en afstemt ansvarsfordeling af roller og kapaciteter i Østersøen og Arktis være gavnlig for regionens sikkerhed, uanset om Harris eller Trump vinder.

Især hvis Trump vinder valget, er det vigtigt, at de nordiske lande opbygger en evne til at kunne reagere sammen i tilfælde af, at Trump rejser tvivl om Natos solidaritet ved en eventuel russisk aggression.

For at undgå en intern konkurrence om amerikansk gunst, som kun vil gavne Rusland, kan de nordiske lande overveje fælles initiativer til at fange Trumps opmærksomhed og velvilje.

Hvis samarbejdet med Trump viser sig at være vanskeligt, kan det også være en mulighed at uddybe samarbejdet med den amerikanske kongres, samt stater og byer – for eksempel gennem National Guard Bureaus State Partnership Program.