V: Lavere ydelser giver færre flygtninge

FLYGTNINGE: I stedet for at stramme asylreglerne skal ydelserne til flygtninge sættes ned. Det er et mere effektivt middel til at få færre asylansøgere, mener Inger Støjberg (V).

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Lise-Lotte Skjoldan

Hvis der skal være færre flygtninge, der søger asyl i Danmark, så er det effektivt redskab at skrue på størrelsen af ydelserne.

Det mener Venstre, der nu lægger op til at indføre en ny integrationsydelse for at gøre det mindre økonomisk attraktivt at vælge at tage til Danmark. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Politisk ordfører Inger Støjberg erkender, at det er svært at stramme asylreglerne yderligere uden at komme i karambolage med internationale konventioner. Derfor bliver man nødt til at kigge på, om man kan skære i ydelserne.

"Det er nødvendigt, at vi får bremset tilstrømningen af asylsøgere til Danmark. Vi kan ikke gå ret meget længere i forhold til konventionerne, og derfor vil vi fokusere på ydelserne. Det vil være det hurtigste og mest effektive middel," siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Hun understreger, at det er Danmarks høje ydelsesniveau og generelle gode forhold for flygtninge, der er årsag til, at Danmark fik flere syriske flytninge til landet sidste år end mange andre EU-lande.

Socialdemokraterne og Radikale kritiserer forslaget, mens Dansk Folkeparti ærgrer sig over, at Venstre bliver mindre ambitiøse i forhold til at stramme asylreglerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024