Værnepligtige forudser langsom start for råd, der skal hjælpe med at gøre det bedre at være kvinde i Forsvaret

Efter to års forberedelse har Forsvaret nu fået et råd, der skal hjælpe med at gøre Forsvaret til et bedre sted for kvinder. Der er brug for at komme hurtigt i gang, mener kvindelige veteraner. De værnepligtige forudser dog en langsom opstart.

Foto: Sisse Dupont/Ritzau Foto/arkiv
Nathalie Mortensen

18 personer fra Forsvaret, organisationer og erhvervsliv skal fremover i et såkaldt “advisory board” rådgive Forsvarets ledelse om hvordan Forsvaret kan blive et bedre sted at være kvindelig værnepligtig og kvindelig ansat.

Ideen om et advisory board blev lanceret af daværende forsvarschef Flemming Lentfer i august 2022, da en undersøgelse viste, at Forsvaret havde store udfordringer med kønskrænkende adfærd.

To år senere har rådet set dagens lys. Det er dog ikke ensbetydende med, at der nu kommer fart på arbejdet med kulturændringen, forudser en af de organisationer, som har fået plads i det nye råd.

{{toplink}}
Altinget logoForsvar og Beredskab
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar og beredskab kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Forsvar og Beredskab

Læs også

”Det første år, tror jeg ikke at der kommer meget ud af. De første møder vil være en del af en opstartsfase,” siger Emil Friis Jørgensen fra Værnepligtsrådet, der er de værnepligtiges talerør.

Han har dog en forhåbning om, at advisory boardet kan bidrage positivt på den længere bane.

Inden vi forpligter kvinder til værnepligten, er det vigtigt at Forsvaret får arbejdet med sin kultur, Ikke kun i værnepligten, men ved at arbejde med kulturen i hele Forsvaret

Karen Philippa Larsen
Forkvinde for Foreningen kvindelige veteraner
”Advisory boardet kan være et rigtig godt forum til at komme med nogle helt konkrete forslag, sådan at man kan sige, det er denne her vej vi gerne vil gå, og sætte en retning,” påpeger Emil Friis Jørgensen.

Boardet skal komme med forslag, rådgivning og anvisninger til hvordan Forsvaret kan blive mere inkluderende. De skal så løbende implementeres i Forsvaret.

Fra 2026 er det ikke kun unge mænd, der kan blive tvunget til at aftjene værnepligt. Så kommer unge kvinder også til at kunne blive tvunget ind i Forsvaret. I dag har de kun værneret. Det vil sige, at de frit kan vælge et ophold i Forsvaret.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024