Velfærdsteknologi er løsningen på fremtidens ældrepleje
Velfærdsteknologi er nøglen til den nærvær og omsorg i ældreplejen, vi frygter forsvinder. Det kræver dog, at regeringen understøtter skalering af løsninger med dokumenteret effekt, skriver Jakob Scharff.
Jakob Scharff
Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat SamspilDer bliver ofte malet et dystert billede af fremtidsudsigterne for velfærdssamfundet.
I takt med at vi bliver rigere, efterspørger danskerne stadig mere og bedre velfærd. Men det er notorisk svært at øge produktiviteten i en offentlig sektor, hvor en væsentlig del af opgaveløsningen går på, at mennesker hjælper mennesker.
Og for at gøre ondt værre, får vi svært ved at finde ledig arbejdskraft i ældreplejen, når vi bliver flere ældre med behov for hjælp, pleje og behandling.
Man kan næsten se tordenskyerne i horisonten for sig. Men jeg tror, vi skal passe på med pessimismen og undgå at skære al offentlig service over én kam.
Jakob Scharff (f. 1972) er branchedirektør i DI Service og Offentlig-Privat Samspil. Han har en fortid i Dansk Erhverv og KL. Han skriver løbende kommentarer til Altinget Ældre.
For når det eksempelvis gælder ældreplejen, er vi faktisk så heldige, at vi kan gøre rigtigt meget for at holde den lurende produktivitets- og rekrutteringskrise for døren.
Forandre for at bevare
Det handler først og fremmest om at gribe ud efter det enorme potentiale, som den teknologiske og digitale revolution tilbyder os.
Listen over helt oplagte løsninger, som vi ved kan frigøre arbejdskraft, forbedre arbejdsmiljø og forebygge indlæggelser, men som langt fra er udrullet fuldt ud, vokser sig større for hver dag, der går:
- Medicinrobotter, der doserer med færre fejl end mennesker
- AI-teknologi, der kan give plejepersonalet besked, hvis beboeren er ved at falde eller har urolig nattesøvn
- Dikterings- og stemmestyringsværktøjer, der letter administrations- og dokumentationsbyrden
- Vagt- og ruteplanlægningsteknologi, der maksimerer medarbejdernes tid med borgeren
Skærer man helt ind til benet, har løsningerne det sigte til fælles, at de optimerer de funktioner og opgaver, der understøtter den helt nære hjælp og pleje, som udgør kerneopgaverne i faget.
Man kan også vende den om at sige, at uden øget brug af teknologi vil det stigende tidspres og manglen på medarbejdere gradvist forværre kvaliteten af plejen helt op til det punkt, hvor vi ikke længere kan hverken kende faget eller stå inde for serviceniveauet.
Gennem velfærdsteknologi sørger vi for, at vi også i fremtiden kan levere velkendt nærvær, pleje og omsorg i ældreplejen. Akkurat som vi tidligere har gjort med loftlifterne, vendelagenerne og den elektroniske seng.
Ryd fartbumpene af vejen
Jeg ved, at både kommuner, medarbejdere og virksomheder tripper for at komme i gang.
Jeg ved, at både kommuner, medarbejdere og virksomheder tripper for at komme i gang.
Jakob Scharff
Branchedirektør i DI Service og Offentlig-Privat Samspil
Og jeg oplever også bred enighed om, hvori fartbumpene stadig består.
Det skal være slut med, at velfungerende teknologi og digitale løsninger strander som midlertidige pilotprojekter, selvom de har vist lovende resultater.
Det kræver, at indkøb og implementering af arbejdskraftbesparende teknologi bliver en fast post på budgettet, og at vi fra nationalt hold understøtter skalering af løsninger med dokumenteret effekt.
Vi skal have gjort op med den juridiske uklarhed, der pt fører til, at det samme stykke tryghedsskabende teknologi får et ja i den ene kommune, men et nej i nabokommunen.
Hvis regeringen vil stille sig i spidsen for at få ryddet de fartbump af vejen, skal vi i samarbejdet mellem kommuner, medarbejdergrupper og virksomheder nok klare resten.