Venstre i EU: Kommissionens naturgenopretningslov er et stykke dårligt politisk håndværk

En af sommerens største glæder er vores have. Eller rettere familiens egen natur.

I stedet for en have med ukrudtsfrie bede, fliser og robotklipper har vi ladet naturen råde. Uden pesticider og maskiner - og kun med den gødning, som de fritgående høns leverer.

Græsset er de seneste tre år kun slået med le, og vi indfører hellere planter fra egnens vilde natur end fra en planteskole.

Vi har hele sommeren masser af vilde blomster, kvasbunker, insekter og fugle på grunden, der ligger omkranset af veldrevne marker og vestkystens storslåede natur med skove, klitter og fjorde.

Jeg forstår og anerkender derfor så udmærket intentionerne bag Europa-Kommissionens omstridte lov om naturgenopretning. Målet er at leve op til FN-aftalen om naturgenopretning af 30 procent af Europas land- og vandareal. 

Som en der hele livet har levet og færdes meget i naturen, ser jeg også behovet for at styrke naturindholdet og biodiversiteten. Det har derfor været lidt spøjst at opleve, hvordan venstrefløjen og NGO-kampagner i de seneste uger har udskammet mine holdninger til natur og udråbt mig til at være den afgørende stemme i Europa-Parlamentets afvisning af EU’s naturgenopretningslov. 

Faktum er, at hverken jeg eller et flertal af mine kolleger i parlamentet er imod natur og biodiversitet. Tværtimod.

Uden at pege alene på højre eller venstre side af parlamentet, vidner naturgenopretnings-debatten også om, at valget til Europa-Parlamentet i juni næste år er i fuld gang

Jeg vil gerne have meget mere af begge dele, men det skal være på en måde, hvor vi har befolkningen med os - og hvor vi samtidigt bibeholder den fornødne plads til de øvrige aktiviteter, som verden har brug for: vedvarende energi som vindmøller og solceller, fødevareproduktion, forsvarsaktiviteter, nødvendig infrastruktur med videre.

Politik er at prioritere, men det bliver for ekstremt, når man sætter ét behov - her naturen - foran alt andet på en meget stor del af landskabet. Vel at mærke uden at konsekvensberegne og anvise finansieringen af samfundsomkostningerne ved en i øvrigt meget upræcis indgriben på ofte privatejede arealer. 

Uden at pege alene på højre eller venstre side af parlamentet, vidner naturgenopretnings-debatten også om, at valget til Europa-Parlamentet i juni næste år er i fuld gang.

Jeg sagde allerede ved min indtræden sidste år, at jeg ikke genopstiller, så jeg kan ikke beskyldes for at dyrke vælgere ved afstemningerne om lovforslaget.

Som naturelsker er det derimod sørgeligt at se, hvordan natur og biodiversitet bruges som en politisk kampplads. Ikke mindst af en aktivistisk Vicekommissionsformand, der i alt for tæt samarbejde med NGO’ere har ført kampagne mod modstandere af det stykke dårligt politisk håndværk, som Kommissionen har fremlagt med naturgenopretningsloven.

Ovenikøbet ved at true med at tilbageholde et helt andet lovforslag om nye planteteknikker.

Det vil ellers være et kvantespring i for eksempel beskyttelsen af klimavenlige afgrøder som kartofler, hvor teknikker som CRISPR kan begrænse pesticidforbruget markant og øge den plantebaserede fødevareproduktion.