Boganmeldelse: Har Støjberg andet end udlændingepolitik på hylden?

Inger Støjberg selv flirter med tanken om at komme til tops i Venstre. (...) Så er det ikke nok at brænde for udlændingepolitikken og at have skrevet en enkelt bog – om musikerparret Sussi og Leo.

Niels Krause-Kjær
Journalist

Af Niels Krause-Kjær
Journalist

Forlaget bemærker selv i pressematerialet, at der er tale om ’en levende, letlæst biografi med kant og ukendte anekdoter’. Levende og letlæst er biografien om Inger Støjberg bestemt.

Men bogen er for lang – mindst 100 sider – den er som en af de store poser Matador Mix: lidt af hvert og ganske hyggelig at rode rundt i, men efterhånden bliver det for meget af det samme.

Vilkårlige anekdoter
Ja, Inger Støjberg siger, hvad hun mener. Ja, Inger Støjberg er tæt knyttet til sine forældre og søster. Ja, Inger Støjberg kan være forfriskende og bramfri på Facebook. Ja, Inger Støjberg er fra Jylland. Og ja, hun er på godt og ondt en anden type politiker end de normale jakkesæt.

Og for at vende tilbage til forlagets egen beskrivelse af bogen, så er det, at en anekdote er ukendt, ikke i sig selv en kvalifikation til at blive indlemmet i en biografi på 286 sider.

Venstres "kaffeklubber"
De to forfattere er på forskellig vis erfarne politiske iagttagere – Martin Hjort har arbejdet som politisk journalist med en fortid som ansat i Venstre. Andreas Karker har i adskillige år været en del af det faste inventar på Christiansborg og har flere politiske bøger bag sig.

Forfatternes baggrund mærkes i dele af bogen. Der er solide beskrivelser af tiden og magtkampene i Venstres Ungdom, hvor Inger Støjberg blandt andet tørnede sammen med en ambitiøs Fogh Rasmussen (junior), medvirkede til at stoppe hans politiske karriere og måske på den måde fik en svær start i Folketinget i 2001 konfronteret med Fogh Rasmussen senior.

Der er solide beskrivelser af positioneringerne i en folketingsgruppe, hvor hun efterhånden kom ind i varmen, også hos Fogh, men uden at være en aktiv del af fløje, grupperinger og kaffeklubber – den slags, Venstre roser sig af ikke rigtigt at have og derfor kalder noget andet.

Ud over udlændingepolitikken ...?
Hvor bogen giver et godt indtryk af Inger Støjberg som person, så efterlades man som læser med en stor usikkerhed over, hvad hovedpersonen egentlig har af politisk drivkraft ud over udlændingepolitikken.

Hendes tid som politisk ordfører kom i høj grad til at handle om udlændinge, noteres det. Hvad mener Inger Støjberg om liberalisme, globalisering, udenrigspolitik, statens størrelse, skattetrykket, udkantsdiskussionen eller socialpolitikken?

Ud over sporadiske udfald så fremstår det uklart. Og hvis hun rent faktisk ikke har nogle synderlige refleksioner om bredere politiske spørgsmål, så bør det fremgå klart og også konfronterende.

Hvis en politiker midt i livet skal gøre sig fortjent til en biografi, så skal der også trykkes på maven og ikke bare flyde endnu en anekdote eller eksempel på en finurlig opdatering på Facebook.

Og det skal der især, fordi Inger Støjberg selv flirter med tanken om at komme til tops i Venstre. Hun har ikke offentligt evnet at afvise muligheden for at blive formand for partiet, selv om der i ganske få sider i bogen trods alt spekuleres mere i, at hun kan blive en del af en kommende magtdeling lige under en ny formand.

Så er det ikke nok at brænde for udlændingepolitikken og at have skrevet en enkelt bog – om musikerparret Sussi og Leo.

Smal politisk radar
I biografien antydes det – måske utilsigtet – hvor smal Inger Støjbergs politiske radar synes at være indstillet.

Det var, da partiet ved det seneste valg til Europa-Parlamentet skulle finde en ny spidskandidat i stedet for gravide Ellen Trane Nørby. Inger Støjberg fik en henvendelse fra partikontoret i Søllerød og svarede ifølge bogen: ”Tror du ikke, I skulle finde en, der interesserer sig for EU?"

Der er bestemt ikke noget kritisabelt i, at indflydelsesrige folketingsmedlemmer ikke har noget ønske om at blive valgt til Europa-Parlamentet. Her deler Inger Støjberg opfattelse med mange kolleger.

Men hvis man har noget ønske om at være toppolitiker i et af landets to regeringsbærende partier, så er det næsten diskvalificerende at erklære, at man ikke interesserer sig for EU.

Fremgang fik kritik til at forstumme
Men meget kan naturligvis tilgives i politik. Ifølge bogen var Inger Støjberg på et tidspunkt i fare for at blive afsat som politisk ordfører, fordi hun i en kronik havde givet den FOR meget gas i sin udlændingekritik.

Et oprør var undervejs blandt andet orkestreret af en Esben Lunde Larsen, der måske selv lurede på posten. Så kom en Gallup-måling, der gav stor fremgang til Venstre, og så forstummede kritikken.

Med nuværende forsvarsminister Peter Christensens ord: ’Man kan mene, hvad man vil om Inger, men hun kan tale os to procent frem i målingerne. Det er der ikke ret mange andre, der kan.’

Underholdende og letlæst
"Inger – der hvor hun kommer fra" er som lovet en underholdende og letlæst biografi om endnu en politiker. Den er personlig uden at blive privat, og det tjener både Inger Støjberg og forfatterne til ære.

De to skribenter er venlige over for deres hovedperson, men ville have været endnu venligere ved at gå mere kritisk til værks.

Martin Hjort og Andreas Karker
"Inger - Der hvor hun kommer fra"
BT og People’s Press, 2016.
286 sider.