Lisbeth Knudsen: Medarbejdere i Moderaterne må stå frem, ellers er det på tide at komme videre

Sagen eksploderede i offentligheden fredag 30. august, da B.T. kunne beskrive, hvordan en række nuværende og tidligere medarbejdere i Moderaternes sekretariat på Christiansborg havde sendt en klage til Arbejdstilsynet.

Den skulle angiveligt handle om, at arbejdsmiljøet i partiets sekretariat er præget af sexisme, mobning og en ledelse, der enten har fejet sagen ind under gulvtæppet eller i hvert fald har ignoreret alvoren i den og undladt at handle.

Nu – 13 dage og ufatteligt mange tv-indslag, radiointerviews og kilometervis af tekst online og offline senere – ved vi stadig ikke, hvad der egentlig er substansen i sagen, og hvor alvorlig den egentlig er. For hvad er det, som klagen til Arbejdstilsynet dokumenterer? Hvem skulle i givet fald være ansvarlig for mobningen og sexismen?

Hvor er de medarbejdere henne, der har sendt klagen, og hvorfor står de ikke ved den i fuld offentlighed, når nu alle taler om den? I hvert fald på Christiansborg og i medierne.

De ville jo få masser af sympati og medvind og støtte, hvis de gjorde det, og sagen viser sig at stinke forfærdeligt af eksempler på dårlig ledelse. På samme måde som #MeToo-sagerne i mediebranchen krævede modige kvinder, der stod frem.

Det nu tidligere medlem af Moderaternes folketingsgruppe, Jeppe Søe, antyder, at der er sket de frygteligste overgreb på medarbejderne. Men heller ikke han fortæller, hvad det egentlig handler om. Blot, at han har talt i timevis med medarbejderne og har masser af beviser, må man forstå.

Moderaternes ledelse har lukket ned for at fortælle om indholdet af klagen til Arbejdstilsynet efter et ni timer langt møde mellem ledelse og medarbejdere og kommer heller ikke med detaljer om, hvad sagen egentlig omhandler.

Til gengæld mente Lars Løkke Rasmussen efter Arbejdstilsynets besøg og mundtlige konklusioner at kunne aflive, at der skulle have foregået sexisme og sexchikane i sekretariatet. Sagen handler altså om noget andet, hvis man skal tro ham. Men hvad er så det?

Intern krise i et regeringsparti er altid en sikker kandidat til de gule bjælker og breaking news i medierne.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Når vi så ikke ved, hvad sagen egentlig handler om, hvor alvorlig den er, og hvem der burde have handlet på problemerne, så er det jo godt, at vi kan beskæftige os med andre vinkler.

Sagen har trukket et massivt spor af andre politiske historier med sig.

Intern krise i et regeringsparti er altid en sikker kandidat til de gule bjælker og breaking news i medierne. En særlig kategori af opmærksomhed og spænding knytter sig altid til den sprængfarlige cocktail af Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, i en presset situation og så Christiansborg-journalisterne.

Det ender sjældent i noget konstruktivt og oftest i mundhuggeri for åben skærm. Lars Løkke Rasmussen er en af de få toppolitikere, hvis ikke den eneste, der helt uindpakket og frygtløst går vredt til modangreb, når han ikke bryder sig om journalisternes vinkler og vedholdende spørgsmål.

For nogen har det en høj underholdningsværdi at se den magtkamp mellem Løkke og medierne udspiller sig. For andre er det et studie i politisk mestertaktik og et modtræk, som medierne fortjener, når pressemøder af den karakter udarter sig til råben og skrigen og kaos.

At det lige præcis var partileder og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der mellem regeringsseminar, hovedbestyrelsesmøde, rejse til Egypten og meget andet skulle håndtere krisen i sit stadig forholdsvis nye parti er bemærkelsesværdigt. Også at han tilsyneladende, som helt centralt medlem af regeringen og partileder, påtager sig at bore ud, hvad medarbejderkritikken handler om i stedet for at overlade personalehåndteringen til partisekretær, gruppeformand, en udpeget mediator fra folketingsgruppen eller lignende.

Andre partiledere ville næppe have fedtet sig selv så meget ind i den praktiske håndtering af sagen, som Løkke har gjort. Men han må have vidst, at der skulle stærkeste holdopstilling til for at få lukket sagen ned foreløbig med en erhvervspsykolog og en whistleblowerordning.

Ekstra kolorit til sagen har det naturligvis også været, at det lige præcis blev til et opgør mellem Lars Løkke Rasmussen og Jeppe Søe i fuld offentlighed, fordi den sidste forlangte en ekstern undersøgelse af hele sagen bagudrettet, mens Løkke forsøgte at skabe en løsning fremadrettet.

Som partimedlem af Moderaterne nummer to og medstifter forekommer Jeppe Søes afgang både indebrændt og påvirket af stærke følelser.

Det henstår som et af mange ubesvarede spørgsmål, hvorfor han ikke henvendte sig til Lars Løkke om problemerne først, og hvordan hans interne og meget bramfri mail havnede i medierne.

Men han har til gengæld fået meget offentlig opmærksomhed, inden han nu forsvinder i løsgængernes glemmebog, hvor han kan tage plads på bageste række sammen med andre tidligere partikolleger som Jon Stephensen og Mike Fonseca.