Kurt Strand: Mangelfuld Ejbøl-bog plages af selvmodsigelser

 Af Kurt Strand
Journalist

Tilbage står et indtryk af en mand, som gerne ser sig selv som en sand publicist. Men som i langt højere grad er netop det, den dermed fuldstændigt præcise titel lover: en pansergeneral.

Kurt Strand
Journalist

”Når man taler om mediepersoner, som har haft afgørende indflydelse, er han en af dem, der har haft allerstørst betydning og i allerlængst tid.”

Karakteristikken skyldes Christian Jensen, Politikens chefredaktør, og den er én blandt mange i bogen ”Pansergeneralen”, som med journalist Kirsten Jacobsen som pennefører tegner stregerne til et portræt af den mand, som i stort og småt trækker i trådene i JP/Politikens Hus:

Jørgen Ejbøl, tidligere bestyrelsesformand i huset, nuværende næstformand sammesteds og tillige formand for Jyllands-Postens Fond. Dertil en række nu tidligere topposter i mediebranchen.

Alene Ejbøls cv og meritter i øvrigt gør det relevant at give ham en plads på boghylderne. Og det er i sig selv en præstation at få en i udgangspunktet vrangvillig hovedperson til at sætte ord på sig selv, sit liv og sine omgivelser.

Uredigeret enetale
Desværre er resultatet ikke så godt, som det kunne have været. 496 sider er ganske enkelt for mange, når hovedparten fremstår som uredigerede udskrifter fra diktafonen.

Jørgen Ejbøl selv taler ufattelig meget, og stilistisk bliver det i længden trættende med både hans selvbevidste stil og de tilsyneladende selvformulerede spørgsmål, som forfatteren har valgt at skrive ind i teksten:

”Jeg vil komme med den påstand, at jeg ikke er brutal. Hvorfor mener jeg det? Fordi, når jeg ser, hvad andre mennesker kan finde på at gøre og sige, men med mere polerede ord, så opfatter jeg dem som mere brutale end mig.”

At der i dette som i adskillige andre af bogens Ejbøl-citater gemmer sig nøje overvejelser om, hvad og hvor meget hovedpersonen egentlig vil delagtiggøre læserne i, synes hævet over enhver tvivl.

Som han selv udtrykker det, er det ”bestemt ikke alt, man kan dele ud af. Og bemærk venligst, heller ikke her i din bog!”

Ung Ejbøl på DR – senere hadeobjekt
Alligevel – og det er styrken i Kirsten Jacobsens bog – er der gode forløb om eksempelvis de steder, den langhårede og fuldskæggede Jørgen Ejbøl trådte sine journalistiske børnesko. Blandt andet hos Danmarks Radio, hans – som det udtrykkes – ”senere hadeobjekt”.

Refleksioner over død, sygdom og familietragedier lykkes det tilsyneladende også meget godt at få foldet ud.

De forbandede tegninger
Med i bogen er uomgængeligt med hovedpersonens ord refleksioner om ”de forbandede tegninger” og ”den forpulede ytringsfrihed”; Jyllands-Postens projekt med Muhammed-tegningerne, som siden 2005 har været identificerende for avisen og ikke mindst nu forhenværende kulturredaktør Flemming Rose.

Også han er bogaktuel og påviser i ”De besatte”, hvordan Jørgen Ejbøl sammen med store dele af den øvrige ledelse reelt har begrænset ytringsfriheden på de indre linjer.

Roses bog har af gode grunde ikke været tilgængelig ved tilblivelsen af Ejbøl-bogen, men den kradser unægtelig grundigt i fremstillingen af den ”sande publicist”.

Sand publicist?
Ganske vist fremstår han som en sådan i beskrivelsen af den i udgangspunktet håbløse fusion mellem Jyllands-Posten og Politikens Hus; som en mand, der kun har sikring af uafhængige kvalitetsmedier for øje.

Og selv om Jørgen Ejbøls indsats for at bringe den skrantende Viby-avis nogenlunde på fode med det umage københavner-ægteskab, er der i bogen også en række selvmodsigelser i publicistbilledet:

Hvordan kan en sand publicist eksempelvis mene, at der er ”alt for mange medier i Danmark”?

Hvorfor vil han ikke acceptere, at ”Zetland” og ”Føljeton” har brug for, hvad han kalder ”endnu et sugerør ned i statskassen”, hvis det skal lykkes at skabe nye medier i Danmark?

Og hvad er der i grunden i vejen med den mediestøtte, de fleste af hans egne arbejdspladser har været dybt afhængige af?

Blafrer i vinden
Spørgsmålene kunne og burde stilles, men bliver det ikke.

Pladsmangel kan af gode grunde ikke bruges som argument i en næsten 500 sider tyk bog, hvor det også blafrer i vinden, når den egentlige magthaver i Danmarks største private mediehus får sagt om forårets fyring af Politikens chefredaktør: ”Jeg er virkelig ked af det med Lidegaard, for det var unødvendigt, men livet går videre.”

Antydet kritik af jagten på klik, forhastede opdateringer med utjekkede historier fra andre medier og ukritisk brug af Facebook som distributør efterlades som enkeltsætninger i den teksttunge bog.

Dog hist og pist lettet en anelse med angiveligt typiske Ejbøl-onelinere i stil med ”man tager sig til begge testikler, ører og alt, hvad der ellers sidder uden på kroppen.”

Don Corleone
Som beskrevet i indledningen til denne anmeldelse har Kirsten Jacobsen samlet karakteristikker af Jørgen Ejbøl fra nogle af dem, der omgiver ham arbejdsmæssigt og privat.

De fleste er næsegrus begejstrede med kun få forbehold, og omfattende kritik kommer kun fra Elisabeth Rühne, tidligere redaktør på Jyllands-Postens københavner-redaktion. Hun ”performede” ikke som forventet og fik med egne ord ”kniven af Ejbøl”.

”Jeg har tænkt på ham som en Don Corleone, der omgiver sig med mennesker, som han er meget tæt på, til de en dag får nakkeskuddet,” siger Rühne og føjer til: ”Jeg var aldrig illoyal, og hvad der skete, ved jeg reelt ikke. Måske skulle jeg bare ud!”

Om vurderingen stemmer, er der desværre ikke svar på. Men måske både konflikten med Elisabeth Rühne og andre i Jørgen Ejbøls kølvand blot skyldes – med JP-journalist Per Nyholms ord – ”at han besidder en imponerende evne til at lade folk få et forkert indtryk af sig.”

Forkert er det dog næppe, når bogens hovedperson fremstilles som netop en kriger, der med en slidt kliché udkæmper ”blodige slag”. Tilbage står et indtryk af en mand, som gerne ser sig selv som en sand publicist.

Men som i langt højere grad er netop det, den dermed fuldstændigt præcise titel lover: en pansergeneral. Som havde været godt tjent med en bog på cirka det halve antal sider.

”Pansergeneralen” er skrevet af journalist Kirsten Jacobsen, udkommet på Gyldendal, er på 496 sider og koster 350 kroner.

Kurt Strand er journalist og ekstern producent af P1-programmet ”Mennesker og medier”. Han har aldrig mødt, arbejdet under eller sammen med Jørgen Ejbøl.