Lækket aftaleudkast: Her er de største knaster i forhandlinger om grøn trepart

Det er ingen af de tilbageværende partier ved forhandlingsbordet tilfredse med. EL, SF, R og K gjorde det for nylig klart i Berlingske, at de finder scenarie 3 for uambitiøst.

”Det giver sig selv, at vi må orientere os mod model ét,” har Konservatives Mona Juul sagt til Berlingske, hvor hun bliver suppleret af Martin Lidegaard, der ”ikke kan leve med model tre og derfor går efter model ét,” som han formulerer det.

I interviewet går SF's Signe Munk ikke videre end at kalde sig ”meget kritisk” over for model tre, mens Enhedslistens Pelle Dragsted og Mona Juul tager det forbehold, at der kan komme nye oplysninger frem, som ændrer deres position. Også Martin Lidegaard understreger, at han – trods den bastante udmelding om ikke at kunne leve med model tre – nægter at komme med ultimative krav.

Dermed har partierne ikke pure afvist at gå med i en aftale, hvor model tre er udgangspunktet, sådan som regeringen altså foreslår.

Herudover indgår der også i forhandlingerne flere penge til at sikre yderligere og hurtigere kvælstofreduktioner i områder med et indsatsbehov. Her er det på tale at afsætte et trecifret millionbeløb til yderligere indsats i årene 2024-26. Hvor mange penge det kan blive til, er dog en del af forhandlingerne.

Genbesøg af klimaeffekt

Et andet stridspunkt er ifølge aftaleudkastet og Altingets kilder, hvornår partierne skal følge op på, om aftalen så også virker.

Selve den grønne trepartsaftale indeholder også årstal for genbesøg af flere af aftalens elementer, men de genbesøg ønsker flere partier mere hånd i hanke med.

Det gælder blandt andet for aftalens bidrag til klimamålet i 2030 om at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent.

Ifølge aftaleudkastet har den grønne trepartsaftale et potentiale for at reducere Danmarks CO2-udledninger med mellem 1,8 og 2,6 millioner ton CO2.

Men hvis det potentiale ”ikke realiseres,” som det lyder, ”skal der findes tilsvarende CO2e-reduktioner op til 2,2 mio. ton i 2030 ved andre tiltag på landbrugsområdet.”

Hvornår Folketinget skal følge op på, om de planlagte reduktioner rent faktisk finder sted, er et andet vigtigt emne ved forhandlingsbordene.

Beskyttet natur og plantebaseret mad

Flere af oppositionspartierne har også efterlyst et konkret måltal for strengt beskyttet natur i Danmark. Konkret har Konservative og LA meldt ud, at deres hovedkrav til forhandlingerne er få 10 procent strengt beskyttet natur og såkaldte ”ambitiøse, reelle naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.”

I aftaleudkastet lægger regeringen indtil videre op til, at den i forbindelse med en kommende lov om natur og biodiversitet vil præsentere en definition for strengt beskyttet natur og komme med overvejelser om et måltal.

Ligeledes har flere oppositionspartier efterlyst flere penge til plantebaserede fødevarer. Her indgår ifølge aftaleskitsen til forhandlingerne nu et endnu ikke aftalt tocifret millionbeløb til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Regeringen mangler 5,3 milliarder

Endelig er der selve finansieringen af aftalen.

Her mangler regeringen 5,3 milliarder kroner, som det også kom frem af en lækket økonomiskitse fra forhandlingerne, Altinget for nylig har løftet sløret for.

Underskuddet i statskassen vil regeringen ifølge aftaleudkastet dække ved dels eventuelt at lempe finanspolitikken i 2026-27 og ved finanslovsforhandlingerne i 2029-30.

Den finansieringsform har flere af partierne ifølge Altingets oplysninger sat spørgsmålstegn ved. Ingen partier har dog endnu ytret offentlig protest mod regeringens finansieringsforslag.

Om der trods knasterne er basis for et bredt flertal bag den grønne trepartsaftale vil muligvis allerede vise sig i de kommende dage. Ifølge Altingets oplysninger er i hvert fald regeringen opsat på at lukke aftalen inden ugens udgang.