Tale af 
Søren Gade

Søren Gade: Færre udvalg i Folketinget vil tage toppen af arbejdspresset

"Lovgivning kræver politikere, der har god tid til at sætte sig grundigt ind i stoffet," sagde Søren Gade ved Folketingets åbning. Han foreslår, at Folketinget indretter sit udvalgsarbejde med inspiration fra de andre nordiske lande. Læs hele Søren Gades tale her.

I den nye samling skal vi se nærmere på, hvordan Folketingets udvalg fungerer, sagde Søren Gade ved Folketingets åbning. (Arkivfoto fra november 2022)
I den nye samling skal vi se nærmere på, hvordan Folketingets udvalg fungerer, sagde Søren Gade ved Folketingets åbning. (Arkivfoto fra november 2022)Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Søren Gade

Det talte ord gælder.

-----

Jeg ønsker at takke Tingets medlemmer for at genvælge mig som formand for Folketinget.

Det er en ære og en glæde at få lov til at fortsætte på posten. Jeg er meget taknemmelig over den tillid, som mine kolleger viser mig i dag.

Genvalget kommer naturligvis også med en forpligtelse.

Læs også

Jeg er bevidst om, at genvalget ikke blot er en anerkendelse af det arbejde, der allerede er gjort. Men at det kommer med en forventning om, at jeg sørger for, at folketingsmedlemmerne også fortsat har de bedst mulige betingelser for deres arbejde.

Som formand vil jeg lægge vægt på at give alle en fair og retfærdig behandling, og jeg vil lede det parlamentariske arbejde efter grundloven og Folketingets forretningsorden.

-----

Danmark er et land, som har noget nær verdensrekord i tillid. Vi har tillid til hinanden. Vi træder til, hvis nogen har brug for en håndsrækning.

Vi har langt flere udvalg og udvalgsmedlemmer end parlamenterne i Sverige og Norge.

Søren Gade (V)
Formand, Folketinget

Tænk bare på de over 100.000 frivillige foreninger. Vi har også høj tillid til de offentlige myndigheder.

En høj tillid i samfundet er også kendetegnet ved, at borgerne stoler på de politiske institutioner.
At politikerne arbejder for samfundets bedste. Også selv om de i udgangspunktet er uenige.

Vores opgave herinde er at finde sammen om løsninger, som et flertal af befolkningen kan se sig selv i. Jeg synes, det kendetegner Folketinget, at vi respekterer hinanden og de holdninger, vælgerne har valgt os på.

Det burde være en selvfølge, men sådan er det langt fra altid. Der er flere eksempler fra udlandet, hvor politikere dæmoniserer hinanden.
Demokratiet taber, hvis man ikke lytter og tager modpartens synspunkter alvorligt. For mig handler folkestyret om at finde fællesmængden i den politiske masse. Det tror jeg faktisk også, vælgerne forventer af os.

I den kommende samling får vi brug for samarbejde.

Store reformer skal udmøntes i lovforslag. Jeg tænker blandt andet på den grønne trepart og sundheds- og uddannelsesområdet.

Også Folketinget befinder sig i en reformproces.

Læs også

Baggrunden er en fælles oplevelse af, at tempoet i politik er blevet for opskruet. Hastigheden presser politikere og embedsmænd. Det kan gå ud over kvaliteten af de love, som bestemmer, hvordan vi skal leve sammen i Danmark.

Den første fase i reformarbejdet kom på plads i forsommeren.
Her blev alle partier enige om at afsætte mere tid til lovgivningsprocessen. Aftalen var et første skridt på vejen mod at skabe bedre rammer om Folketingets arbejde.

I den nye samling skal vi se nærmere på, hvordan Folketingets udvalg fungerer. Vi har for eksempel både langt flere udvalg og udvalgsmedlemmer end parlamenterne i Sverige og Norge.

Jeg glæder mig til at fortsætte vores konstruktive drøftelser om udvalgene. Det er min ambition, at vi kan nå frem til en afklaring i god tid inden næste folketingsvalg.

Søren Gade (V)
Formand, Folketinget

Hvert folketingsmedlem har derfor også flere udvalgsposter per person end kollegerne i Riksdagen og Stortinget.

Mange medlemmer har over for mig givet udtryk for, at de har svært ved at passe udvalgsarbejdet, så godt som de gerne vil, fordi møderne ofte ligger oven i hinanden.

Arbejdsmængden presser det enkelte folketingsmedlem. Og her er det min erfaring, at man bliver stresset af det, man ikke når.
Lovgivning kræver politikere, der har god tid til at sætte sig grundigt ind i stoffet.

Derfor mener jeg, det er vejen frem, at vi indretter udvalgsarbejdet med inspiration fra de andre nordiske lande. Færre udvalg vil tage toppen af arbejdspresset.

Jeg glæder mig til at fortsætte vores konstruktive drøftelser om udvalgene. Det er min ambition, at vi kan nå frem til en afklaring i god tid inden næste folketingsvalg.

Til sidst vil jeg ønske alle et godt og konstruktivt folketingsår, hvor vi sammen bestræber os på at løse det danske samfunds udfordringer.

Endnu engang tak for valget.

Når jeg nu er formelt valgt, kan jeg byde velkommen til vores gæster.

-----

Velkommen til Hans Majestæt Kong Frederik, Hendes Majestæt Dronning Mary og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

Jeg vil høfligst anmode Kongeparret om at overbringe en hilsen fra Folketinget til Hendes Majestæt Dronning Margrethe med ønsket om god bedring.

Også hjerteligt velkommen til repræsentanterne for selvstyremyndighederne i Grønland og hjemmestyremyndighederne på Færøerne.
Ligeledes velkommen til repræsentanterne for Højesteret.

Sidst, men ikke mindst velkommen til talmanen for den svenske Riksdag, Andreas Norlén, der overværer åbningen som led i sit officielle besøg i Danmark.

Herefter vil jeg give ordet til statsministeren, så statsministeren efter grundloven kan give en redegørelse for rigets almindelige stilling og de foranstaltninger, som regeringen påtænker.
Statsministeren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Gade

MF (V), formand for Folketinget, formand for Esbjerg Havn
IAA-diplomuddannelse (Den danske Reklameskole 1999), cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990), VUT-I for reserveofficerer (1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024