Vismænd: Danmark bliver fattigere, når unge vælger en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet

AE betegner i en pressemeddelelse analysen i vismandsrapporten som "problematisk" og konklusionen "misvisende".

Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri, bakker op om kritikken:

"Det er vigtigt at påpege, at rapporten ikke siger noget om livsindkomsten for faglærte. Den siger noget om livsindkomsten for en særlig gruppe, som både består af faglærte og ufaglærte," slår hun fast.

Ifølge regeringsgrundlaget er et af målene for SVM-regeringens uddannelsespolitik, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for det almene gymnasium. 

Regeringen har blandt andet afsat over 900 millioner kroner til erhvervsuddannelserne frem mod 2030, og tirsdag har regeringen i et udspil om ungdomsuddannelserne foreslået at skærpe adgangskravet til de eksisterende gymnasiale uddannelser.

Samtidig oprettes en helt ny ungdomsuddannelse, som skal appellere til unge, der overvejer en erhvervsuddannelse eller professionsuddannelse.

Der er ingen tvivl om, at vi har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

Signe Tychsen Philip
Underdirektør, Dansk Industri

Gamle årgange

I analysen indgår lidt under 900.000 personer, som er født i mellem 1972 og 1987. Nogle af de personer, som indgår i analysen, er dermed over 50 år i dag.

Derfor mener Emilie Damm Klarskov ikke, man kan bruge rapporten til ret meget.

"Den bygger på nogle gamle årgange og et forældet datagrundlag. Unges søgemønstre har ændret sig betydeligt de seneste årtier," siger hun.

Vil du vurdere, at man ville få helt anderledes resultater, hvis man lavede analysen i dag?

"Det kommer an på, hvad man sammenligner. For hvis man sammenligner unge fra alle mulige erhvervsuddannelser med unge, der går på stx og ender med at blive læger eller jurister, så vil man selvfølgelig kunne konkludere, at de længst uddannede får den højeste livsindkomst," siger hun og fortsætter:

"Men når vi i AE mener, der er behov for reformer, der leder flere unge i retning af at blive faglærte, så handler det ikke så meget om de unge, der tager en universitetsuddannelse i sidste ende. Det handler om den voksende gruppe af ufaglærte studenter, som efter årevis med ufaglært arbejde måske søger ind på en erhvervs- eller professionsuddannelse. De får en kompetencegivende uddannelse i en sen alder, hvis de overhovedet får én, og det påvirker deres livsindkomst negativt."

Det er blandt andet den gruppe, der er i målgruppen for den nye ungdomsuddannelse, epx, som regeringen har foreslået, siger Emilie Damm Klarskov.

Signe Tychsen Philip hæfter sig også ved, at rapporten tager udgangspunkt i ældre årgange:

”De havde nogle andre uddannelsesmønstre end nutidens unge, herunder langt færre sabbatår," siger hun.

Vil Danmark blive fattigere, hvis flere tager en erhvervsuddannelse?

"Nej. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Store årgange af faglærte går på pension i disse år, og vi har en række opgaver, som kun kan løses af faglært arbejdskraft," siger Signe Tychsen Philip.

Den økonomiske ligning, at lange uddannelser fører til højere løn og dermed flere indtægter til staten, har spillet ind i debatten om universitetsaftalen, der er blevet beskyldt for at gamble med Danmarks velstand. Dansk Industri trak i sensommeren deres støtte til den reform.

Vismændenes rapport får dog ikke Dansk Industri til at revurdere behovet for at lede unge i retning af erhvervsuddannelserne:

"Når vi taler om unges uddannelse i forhold til samfundsøkonomien, håber jeg, at vi først og fremmest vil fokusere på de prognoser, der handler om fremtidens arbejdsmarked og den store mangel på faglærte, som vi allerede mærker nu. Vi er i Dansk Industri helt enige med regeringen i, at der er brug for reformer, der inspirerer flere unge til at se i retning af erhvervsuddannelserne," siger Signe Tychsen Philip.

Tesfaye: Vil sikre dygtige faglærte

Ifølge Kristian Thor Jakobsen er der ikke noget overraskende i, at højere uddannelsesniveau i gennemsnit giver højere indkomst – og dermed flere skatteindtægter til staten. 

Regeringens uddannelsesudspil handler blandt andet om at lede flere unge i retning af erhvervsuddannelserne. Betyder det, at den uddannelsespolitik vil gøre Danmark fattigere?

”Ja, hvis man overfører rapportens resultater 1:1, så vil det alt andet lige koste på de offentlige finanser, hvis flere starter på en erhvervsuddannelse i stedet for at gå i gymnasiet," siger Kristian Thor Jakobsen.

Han peger dog på, at regeringens nye udspil om ungdomsuddannelserne netop ser ud til at ville give en form for gymnasial ballast til unge, som er i målgruppen for en erhvervsuddannelse.

Analysen bør især give anledning til opmærksomhed om frafaldet på erhvervsuddannelserne, lyder det fra Kristian Thor Jakobsen:

"Det er væsentligt, at de her beregninger blandt andet handler om, at mange falder fra og bliver ufaglærte. Så det er en god reminder om, at i bestræbelserne på at få flere til at starte på en erhvervsuddannelse, er det vigtigt at få løst frafaldsproblemet."

Altinget har spurgt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om en kommentar til vismændenes konklusion om, at flere faglærte vil gå ud over de offentlige finanser.

Ministeren vil med oprettelsen af et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium sikre, at næsten alle unge får mulighed for at gå i gymnasiet, siger han i en skriftlig kommentar og tilføjer:

"Vi har brug for, at mange flere søger ind på og gennemfører en erhvervsuddannelse. Vi arbejder for at sikre, at der er dygtige faglærte til fremtidens arbejdsmarked. Det synes jeg ikke er at gamble med den økonomiske velstand. Tværtimod," siger Mattias Tesfaye.