DBU og danske fodboldklubber: Lad os komme i gang med forårets kampe
Med klare retningslinjer kan vi komme sikkert i gang med forårets fodboldkampe og få tilskuerne tilbage på stadion. Ellers frygter vi, at både fællesskabet og økonomien i klubberne falder fra hinanden til skade for både folkesundhed og sammenhængskraft, skriver fodboldorganisationer.
Af DBU, DBU’s Breddekomite, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen
Se afsendere i faktaboksI dag lancerer vi kampagnen ’Genstart Fodbold’.
Det gør vi, fordi vi har brug for at komme ud og bevæge os til gavn for vores trivsel og fysiske og mentale sundhed. Fordi vi har behov for at dyrke vores fællesskaber, og fordi klubber og foreninger landet over er trængte af risikoen for medlemsflugt og manglende indtægter.
Og – vigtigst af alt - fordi vi kan gøre det på en sikker måde.
Vi har sagt og skrevet det før, men lad os bare slå det fast: Folkesundheden er vigtig. Det viste vi sidste forår, hvor vi hurtigt lukkede al fodbold ned. Og da det blev muligt at afvikle fodbold igen, var det med ’Fodboldens corona-regler’ og særlige retningslinjer og protokoller.
Jesper Møller, formand, DBU
Bent Clausen, formand, DBU’s Breddekomite
Thomas Christensen, formand, Divisionsforeningen
Mette Bach Kjær, bestyrelsesmedlem, Kvindedivisionsforeningen
For vi ønsker på ingen måde at sprede smitte i hverken Fodbold-Danmark eller i resten af samfundet. Vi ønsker hverken, at folk bliver syge, eller at landet lukkes ned igen. Vi ønsker det modsatte: At åbne og genstarte fodbolden på en helt sikker måde.
Fodbold er Danmarks største sportsgren, og Fodbold-Danmark er landets største fritidsfællesskab. Vi er mere end 300.000 medlemmer fordelt på 1.600 klubber. Vi er alle de frivillige. Dem, der passer boderne på stadion, dem der kridter banerne op.
De, der trofast møder op uge efter uge og træner børn og unge, og de forældre, der kører deres børn til kamp. Bedsteforældrene, der hepper på deres børnebørn – eller selv spiller. Vi er mere end 1 million danskere, der siger, at de holder med en klub i landets bedste herre- og kvindeligaer. Dem, der tager på stadion. Og de 5 millioner danske landstrænere, naturligvis.
Da regeringen 1. marts hævede forsamlingsloftet til 25 personer i forbindelse med udendørsaktiviteter, kunne mange af os igen komme ud i det fri. Vi fik fyldt vores lunger og tømt vores hoveder. Det er vi glade og taknemmelige for. Men vi har behov for mere, og vi er klar til mere. I breddeklubberne og på tribunerne.
Foreningerne bliver ramt
Forskere har over de senere uger påvist, at folkesundheden falder, at børn og voksne bliver tykkere, og at mistrivslen stiger. Fra forskningen ved vi også, at smittefaren ved idræt i det fri er meget lille, hvilket ekspertudvalget igen slog fast i forbindelse med de seneste lempelser af forsamlingsrestriktionerne.
Forskere har over de senere uger påvist, at folkesundheden falder, at børn og voksne bliver tykkere, og at mistrivslen stiger.
DBU, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen
Hhv. øverste ledelsesorgan for den organiserede fodbold i Danmark og branche-, interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske fodboldklubber
Med tydelige retningslinjer, og skrappe regler for omklædning, afspritning og afstandskrav, har vi indført ekstra forbehold for at kunne garantere en sikker genåbning med forhøjelse af forsamlingsloftet, så vi kan komme i gang med forårets og sommerens kampe, turneringer og stævner.
Et loft på 25 forhindrer, at vi kan afvikle kampe med to hold af 11, dommere, trænere og udskiftere. Det gør, at vi ikke kan få turneringerne i gang, og det besværliggør afviklingen af stævner og fodboldskoler.
Vi kan allerede nu se, at vi mister medlemmer, og vi frygter, at både fællesskabet og økonomien i klubberne falder fra hinanden, for landets små klubber er helt afhængige af kontingenter og indtægter fra eksempelvis stævner og fodboldskoler.
Uden dem risikerer vi at se lange og alvorlige konsekvenser for det sunde foreningsliv, vi her i Danmark er så stolte af, og som udgør et socialt sikkerhedsnet, højner folkesundheden og skaber sammenhængskraft i samfundet.
Stadionerne kan åbnes
Da coronapandemien for et år siden ramte landet, lukkede vi straks ned for store dele af samfundet. Det var en ansvarlig måde at håndtere virussen på.
I Fodbold-Danmark bakkede vi naturligvis op, satte breddefodbolden på pause, aflyste landskampe og udskød opgørene i Gjensidige Kvindeligaen og 3F Superligaen. Mens boldene lå stille, udnyttede vi tiden til at udvikle sikkerhedsprotokoller, der blev kendt som ’Superligaordningen’, og som gjorde, at vi under forsvarlige forhold igen kunne spille fodbold for først tomme og siden halvfyldte tribuner.
Vi indførte afstandskrav både uden for og på tribunerne, satte skilte op, gennemførte coronatests for mere end otte millioner kroner alene i løbet af det første halve år, og vi uddannede personale for at sikre, at alle retningslinjer blev overholdt.
Og så inddelte vi stadionerne i sektioner med egne ind- og udgange, toiletfaciliteter og makskapaciteter på 500 mennesker, så der reelt var tale om separate udendørsarrangementer, hvor deltagerne kiggede på den samme kamp, men ikke var i kontakt med andre sektioner end deres egen.
Smittetallene er nu af sådan en karakter, at tilskuere bør kunne komme tilbage. Til gengæld bliver fodboldens fællesskaber og klubbernes økonomi kun dårligere.
DBU, Divisionsforeningen og Kvindedivisionsforeningen
Hhv. øverste ledelsesorgan for den organiserede fodbold i Danmark og branche-, interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske fodboldklubber
Efter 46 kampe med tilskuere, uden at der var konstateret smittespredning, sagde regeringen 18. september igen stop, og tilskuerne blev sendt hjem igen under hensyntagen til den generelle smittespredning i samfundet.
Det er et halvt år siden, og smittetallene er nu af sådan en karakter, at tilskuere bør kunne komme tilbage. Til gengæld bliver fodboldens fællesskaber og klubbernes økonomi kun dårligere.
Det rammer ikke blot landsholdene og de store klubber i landets bedste rækker, der trods flot opbakning fra tv, sponsorer og fans kan risikere et tab på op mod en milliard kroner, men også alle dem, der nyder godt af den professionelle del af Fodbold-Danmark.
Det rammer i høj grad også de små lokale klubber, børnefodbolden, den ellers hastigt voksende pige- og kvindefodbold og alle de andre aktiviteter, der løfter vores trivsel og fysiske og mentale sundhed.
På den måde hænger hele Fodbold-Danmark sammen. Lad os åbne for alle, inden det falder fra hinanden. Vi kan gøre det helt sikkert.