Næste etape i genåbningen: Nu starter udfasningen af coronapasset

Fra 1. august skal coronapasset ikke længere fremvises, når du skal i biografen, besøge tivoli eller på stadion for at se fodbold. Få det fulde overblik over det næste skridt i genåbningen af samfundet.

Arkivfoto: Fra 1. august skal du ikke længere vise coronapas, når du skal på stadion for at se fodbold.
Arkivfoto: Fra 1. august skal du ikke længere vise coronapas, når du skal på stadion for at se fodbold.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Det er blevet tid til næste skridt i genåbningen af Danmark, og i denne omgang er det især kravet til brug af coronapas, som bliver lempet.

Det sker som følge af en aftale mellem alle Folketingets partier – bortset fra Nye Borgerlige og Kristendemokraterne – som indgik aftalen i starten af juni. Altinget giver dig her det fulde overblik over, hvordan den fremtidige genåbningsplan ser ud:

Det åbner 1. august

Erhverv

  • Kræmmermarkeder, loppemarkeder og lignende markeder må finde sted udendørs med op til 3.000 deltagere. Indendørs må der være op til 500 deltagere. Der er krav om coronapas, og markederne skal lukke klokken 20
  • Ingen krav for antal deltagere ved dyreskuer
  • Hjemsendte danskere kan vende fuldt ud tilbage til deres arbejdspladser
  • Arealkrav for alle serveringssteder ophæves.

Kultur

  • Med brug af coronapas må indendørs stående arrangementer åbne. Der må være op til 3.000 deltagere, som skal være delt ind i sektioner á 500 personer. Krav om coronapas
  • Indendørs arrangementer med siddende publikum må inddeles i sektioner af 1.000 personer. Sektionskravet ophæves for siddende udendørsarrangementer
  • Udendørs motionsevents kan have op til 10.000 deltagere i grupper af 500 personer.

Forsamlingsforbud

  • Det lille forsamlingsforbud vil blive afskaffet. Foruden de særlige regler for diverse arrangementer, som er nævnt ovenfor i overblikket, vil der nu gælde et forsamlingsforbud på 500 personer indendørs, som er gældende frem til 31. august.

Udfasning af coronapas

  • Der ikke længere krav om brug af coronapas på spillesteder, teatre og biografer med færre end 500 gæster. Det samme gælder for udendørsarrangementer med mindre end 2.000 deltagere
  • Kravet ophæves ligeledes for museer, forlystelsesparker, zoo, både indendørs- og udendørsidrætsaktiviteter (herunder fodboldkampe).
  • Kravet ophæves også ved udendørs motionsevents, markeder, messer, dyreskuer og ved konferencer og møder
  • Fitnesscentre overgår til stikprøvekontrol.

Det åbner 15. august

Kultur

  • Festivaler, større koncerter, sportsarrangementer og andre arrangementer med stående deltagere må finde sted med op til 10.000 deltagere, såfremt det er udendørs. Publikum skal være delt ind i sektioner á 2.500 personer. Der er krav om coronapas.

Det åbner 1. september

Erhverv

  • Nattelivet, herunder diskoteker, natklubber og lignende, åbnes med krav om coronapas, men uden andre restriktioner
  • Restriktioner for udskænkning og salg af alkohol samt åbningstider ophæves helt
  • Krav om ensretning i de store dagligvarebutikker ophæves.

Udfasning af mundbind og coronapas

  • Kravet om mundbind ophører fuldstændig, så stående passagerer i kollektiv transport ikke længere skal bruge det
  • Kravet om brugen af coronpas ophæves for serveringssteder, fitness, legelande, badelande og liberale erhverv med tæt fysisk kontakt som for eksempel frisører
  • Kravet om coronapas ophæves ligeledes ved udendørs stående arrangementer (eksempelvis festivaler) og for indendørsarrangementer med siddende publikum.

Det åbner 1. oktober

Udfasning af coronpas

  • Kravet om coronapas i nattelivet ophæves
  • Kravet om brug om coronapas ved udendørs siddende arrangementer med mere end 2.000 deltagere ophæves
  • Ligeledes ophæves kravet ved indendørs stående arrangementer som for eksempel koncerter.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024