Ny belysningsteknologi beroliger demente på plejehjem

Anekdoterne om erfaringerne med det nye ergonomiske døgnrytmelys, som i godt en måned har været installeret i 12 plejeboliger i Aarhus Kommune, lyder mest af alt, som om de er fostret i hovedet på en fiktiv marketingschef hungrende efter autencitet:

• Der er historien om den stærkt oprørte beboer, som straks faldt til ro, da hun blev placeret i nærheden af det særlige hyggelys.
• Der er fortællingen om beboerne, som opmuntret af aktivitetslyset spiser den vigtige ekstra rugbrødsmad, og som under selve spiseseancen får hjælp af hyggelyset til at slippe angst og uro.
• Og så er der den om personalet, som mod forventningen opdagede, at når det gule lys blev tændt, så holdt de op med at tale i munden på hinanden og faldt i stedet til ro under måltidet.

Men at det lyder for godt til at være sandt, betyder ikke, at det faktisk også er det, forklarer leder af Plejeboligerne Sønderskovhus i Aarhus Kommune, Conny F. Christensen.

”Når vi sænker belysningen til hyggelys, sænker vi også automatisk vores stemmer, og vi falder selv mere til ro,” siger hun.

Demente har svækket døgnrytme
En tredjedel af de i alt 38 plejeboliger har netop været igennem en større renovering. Her er der blandt andet gjort plads til en ny type ergonomisk døgnrytmebelysning, som er udviklet af virksomheden Chromaviso fra Aarhus.

Vi har ikke udelukkende de økonomiske briller på. Vi har allerede haft nogle borgere, som siger, at det nye lys gør en stor forskel for dem i hverdagen. Og den slags udsagn betyder meget for os.

Inger Kirk Jordansen
Chefkonsulent, Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune

Baggrunden er, at især demente, som udgør 80 procent af plejecentrets beboere, har svært ved naturligt at regulere døgnrytmen. Og en forstyrret døgnrytme betyder, at de har problemer med at sove om natten.

Døgnrytmebelysningen adskiller sig fra traditionel belysning ved at forandre sig i løbet af dagen. Morgen og formiddag øges lysstyrken gradvist frem mod middag. Herefter aftager det i styrke for til sidst om natten at blive erstattet af et særligt natlys, som er uden blå toner.

”Der ligger megen forskning og udvikling til grund for lysløsningen. Lyset er baseret på en klinisk valideret lysprotokol og følger en fast rytme hele døgnet for at sikre kroppens døgnrytme. Det bidrager til den gode søvn, bedre trivsel og et styrket immunforsvar,” siger administrerende direktør i Chromaviso, Anders Kryger.

Test af lysteknologi klar inden jul
Firmaet, som aktuelt tæller 15 ansatte, har gennem de seneste år installeret cirka 700 ergonomiske lysløsninger i Skandinavien. Det nye forsøg med at lade lyset følge døgnrytmen er kun taget i brug seks steder i Norden - herunder på hospitaler i Glostrup og Aarhus.

Man forventer senest ved udgangen af året at have konkret data på effekten af det nye lys. To forskningsprojekter monitorerer effekten på patienternes søvn og trivsel, men har også blik for, hvordan det påvirker medarbejderne at skulle arbejde under andre lyssætninger.

På plejecentret i Lystrup ved Aarhus forklarer Conny F. Christensen, at det nye lys umiddelbart ikke har nogen ubehagelige virkninger på arbejdsglæden. Tværtimod.

Det er dog ikke det samme, som at hun de sidste små otte år har gået rundt og ønsket, at lyset dog bare var anderledes. Faktisk er det slet ikke noget, som hun har tænkt over, før en chefkonsulent fra Aarhus Kommunes Center for Frihedsteknologi spurgte hende, hvorvidt hun havde lyst til at teste den nye teknologi.

“Det havde jeg helt vildt lyst til. Lys er noget, som påvirker os meget i hverdagen, og specielt nu, hvor vi går den mørke tid i møde, er det rart, at der findes måder at undgå vintertræthed på,” siger hun.

Kan optages i katalog over anbefalet teknologi
Bemeldte chefkonsulent hedder Inger Kirk Jordansen, og har arbejdet med implementering af hjælpemidler og velfærdsteknologi de sidste 25 år.

Aarhus er i gang med en større renovering af kommunens plejeboliger. Og i den forbindelse ønsker man at teste en masse forskellige teknologier, hvoraf de mest lovende så skal bredes ud til samtlige relevante borgere.

“Jeg havde hørt om det nye døgnrytmelys og tænkte, at det kunne gøre en forskel for nogle af borgerne. Nu tester vi så teknologien frem mod sommer, og hvis evalueringen viser, at den er en succes, overvejer vi at udvide indsatsen,” forklarer hun.

I august måned præsenterede kommunen et katalog med en række teknologier, som man efter at have testet vurderer værdige til større udbredelse. Det involverer blandt andet mobile løftestole, toiletter med skylle- og tørrefunktion, apps til virtuelle nattilsyn samt tablets i kæmpeformat, som er velegnede til eksempelvis genoptræning.

Går ikke kun med økonomiske briller
Hvorvidt døgnrytmelyset bliver at finde på denne liste, afhænger af, hvor stor værdi produktet vurderes at have for borgerne, medarbejderne samt økonomien.

“Men vi har ikke udelukkende de økonomiske briller på. Vi har allerede haft nogle borgere, som siger, at det nye lys gør en stor forskel for dem i hverdagen. Og den slags udsagn betyder meget for os,” siger Inger Kirk Jordansen.

Hun forklarer, at begreber som værdighed, tryghed og livskvalitet ikke kan grifles ned på et regneark. Men regnearktet har immervæk stadig stor betydning.

En million for lys i 12 plejeboliger
Aarhus Kommune vil ikke oplyse, hvad de har betalt for installation af nyt lys i de 12 plejeboliger. Men der er ingen tvivl om, at prisen for projektet nok ikke er det, som vores fiktive marketingschef vælger at skrive allerøverst i tilbuddet.

Firmaet Chromaviso forklarer, at et projekt i stil med det i Aarhus, som indeholder døgnrytmearmatur, styring og brugervenlige betjeninger, koster i omegnen af en million kroner. Dividerer man beløbet ud på antal plejeboliger, giver det en pris på 83.000 kroner per plejebolig.

“Det er da i den dyre kategori af velfærdsteknologierne. Men når det er sagt, så er det vigtigt for os teste, hvad der findes på markedet. Og så må vi vurdere effekten efterfølgende,” siger Inger Kirk Jordansen.