Danske embedsfolk pænt til stede i EU

ANSÆTTELSE: De seneste oversigter over antallet af embedsmænd i Europa-Kommissionen og Rådet viser, at danskerne endnu er godt repræsenteret i EU. Regeringen er dog allerede på vej med initiativer for at modvirke en truende underrepræsentation.

Sine Riis Lund

I mylderet af nålestribede jakkesæt på gangene i EU er danske embedsmænd og embedskvinder pænt til stede. Det fremgår af to oversigter sendt til Europaudvalget.

I Europa-Kommissionen udgør danske embedsfolk 1,6 procent, mens danskerne udgør 1,1 procent af EU’s befolkning. I Rådets Generalsekretariat optager danskerne forholdsmæssigt endnu flere stillinger. Her er 2,69 procent af de ansatte danskere.

27 anbefalinger
Men i Danmark er man bekymret. Mange embedsfolk i EU nærmer sig pensionsalderen, og der er begrænset tilgang af nyansatte. Derfor er der en risiko for, at Danmark i løbet af en kortere årrække vil være underrepræsenteret i EU, mener Analysegruppen om fremme af danske ansættelser i EU, der sidste år kom med 27 anbefalinger.

I denne måned har Udenrigsministeriet opdateret en oversigt over udvalgte og afsluttede aktiviteter, der skal følge op på analysegruppens anbefalinger. Af denne oversigt fremgår det blandt andet, at der er afsat midler til at hjælpe fuldmægtige i centraladministrationen med at komme til EU.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024