Jurister: Forhastet brug af ansigtsgenkendelse gavner hverken politiet eller trygheden
Peter Hummelgaard bør gøre alvor af sine ord og sikre, at der kommer grundige juridiske, praktiske og principielle overvejelser, inden politiet begynder at bruge ansigtsgenkendelse i endnu større omfang. For når praktiske it-problemer stikker hovedet op til overfladen, bliver de ofte til juridiske hårknuder, skriver Casper Vistrup og Christian Lundgaard.
Casper Vistrup
Stifter og direktør, Vistrup & LundgaardChristian Lundgaard Bülow
Stifter og direktør, Vistrup & LundgaardMediebilledet er fyldt med historier om organiserede kriminelle, der hyrer unge svenskere på nettet til at begå kriminalitet i Danmark. Det lægger selvfølgelig beslag på en del ressourcer i en tid, hvor politiet har nok at se til og generelt er pressede på ressourcer og mandskab. Man forstår godt, hvis politiet har hænderne fulde.
Derfor er det som sådan heller ikke overraskende, at rigspolitichef Thorkild Fogde har bedt om, at politiet får lov til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi. For teknologien er en gamechanger. Der er ingen tvivl om, at den har et enormt potentiale, og at den (hvis den anvendes korrekt) vil kunne spare mange ressourcer hos politiet.
Det giver god mening at interessere sig for, hvordan vi sikrer, at teknologien anvendes effektivt og præcist. Det giver især god mening, når man ser på de seneste års udfordringer med implementering af tekniske løsninger hos politiet
Casper Vistrup og Christian Lundgaard
Men netop fordi teknologien er en gamechanger, skal vi også gå ind i det her med åbne øjne. Der skal være styr på rammerne og de ideologiske hegnspæle – det er faktisk ikke kun vores anbefaling.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) fastslog selv fra talerstolen i Folketinget i april i år, at ansigtsgenkendelsesteknologi kun skal anvendes, hvis fordelene entydigt og klart ville overstige ulemperne. Og han fastslog også, "at vi her i Folketinget er nødt til at have grundige og relevante juridiske, praktiske og også principielle overvejelser, inden man gør det".
Implementeringen er afgørende
De principielle overvejelser synes allerede overstået. Der tegner i hvert fald til at være bredt flertal i Folketinget for, at politiet skal bruge teknologien. Og i forhold til de juridiske rammer, så forudser vi heller ikke, at dét bliver en større kampplads – også med tanke på, at politiet allerede bruger teknologien i dag. Tilbage står derfor de praktiske overvejelser.
De praktiske overvejelser er tit og ofte den der kedelige del, som ikke får den samme opmærksomhed i dansk politik. Men implementering – og her mener vi god implementering – er tit og ofte det mest afgørende for at opnå det, man gerne vil fra politisk hold. Og det er tit og ofte den største opgave hos myndighederne.
Og når vi som her taler ny teknologi, samkøring af oplysninger fra forskellige registre og alt muligt andet i eksempelvis regi af databeskyttelse og it-understøttelse, så giver det for os at se god mening at vurdere politiets realistiske muligheder for at løfte den opgave, når de tager den her teknologi i brug på et nyt område og i en større skala.
Det giver god mening at interessere sig for, hvordan vi sikrer, at teknologien anvendes effektivt og præcist, som politikerne ønsker det. Det giver især god mening, når man ser på de seneste års udfordringer med implementering af tekniske løsninger hos politiet.
Rigspolitiets bekymrende it-situation
Vi skal ikke trætte jer med en fuldstændig gennemgang af de konkrete eksempler på, hvordan de udfordringer kommer til udtryk i det daglige, men de fleste af os husker nok stadig teledata-sagen og opfølgningen herpå, hvor der pludselig opstod alvorlig tvivl om, om der var fejl i beviser i straffesager. Der er også sagen om Rigspolitiets (manglende) sletning af mere end 100.000 personers fingeraftryk.
Hvor stor er chancen for, at det her nye og potentielt meget indgribende værktøj, der lynhurtigt skal presses ned i politiets digitale værktøjskasse, kan tages i brug uden problemer
Casper Vistrup og Christian Lundgaard
Eller sagen om (det fortsatte) brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i forbindelse med opbevaring af blandt andet frifundne personers DNA og fingeraftryk som følge af manglende systemunderstøttelse hos politiet. Eller sagerne om forkerte bøder og mangelfuld systemteknisk implementering på trafikkontrolområdet.
Så var der sagen om Politiets Våbenregister i forbindelse med implementering af våbendirektiv III, hvor systemet – efter års forsinkelse – kun i begrænset omfang var i stand til at understøtte den nødvendige sagsbehandling.
Vi kan også pege på Rigspolitiets orientering fra januar 2024 om, at der vil gå en længere årrække, inden politiet vil være i stand til at understøtte retsplejelovens regler om målrettet personbestemt logning af teledata.
Det er derfor ikke nogen hemmelighed, at der er store problemer på det her område, og det er jo også derfor, at Rigspolitiets it-udviklingsportefølje i løbet af foråret 2023 undergik en større omlægning, der indebar, at en række projekter blev skrinlagt, mens andre blev nedprioriteret.
Rigspolitiet oplyste dengang i maj 2023 også, at udfordringerne på it-området medfører væsentlige forsinkelser og fordyrelser i udviklingen af nye it-løsninger.
Justitsminister Peter Hummelgaard konstaterede i den forbindelse, at han "finder Rigspolitiets it-situation meget bekymrende". Han bad også om halvårlige afrapporteringer og konstaterede, at det bliver et langt sejt træk, før politiet kan agere som et moderne og digitalt politi.
Hastværk koster dyrt
Vi er helt enige. Og vi håber da også på, at den nye strategi kan gøre dansk politi klar til en digitaliseret fremtid. Men hvor stor er chancen for, at det her nye og potentielt meget indgribende værktøj, der lynhurtigt skal presses ned i politiets digitale værktøjskasse, kan tages i brug uden problemer – med netop historikken in mente.
Det gavner altså hverken dansk politi eller trygheden i samfundet, hvis det her hastes igennem, og politiet senere skal kaste ressourcer efter at rydde op og rette til
Casper Vistrup og Christian Lundgaard
Og bare hvis nogen måtte være i tvivl – vi har enormt stor respekt for dansk politi og det arbejde, de hver dag udfører. Men udfordringen på det her område er, at når de praktiske problemer stikker hovedet op til overfladen, så bliver de ofte til juridiske problemer.
Vi håber derfor, at justitsminister Peter Hummelgaard vil gøre alvor af sine ord og sikre, at der kommer grundige og relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser, inden politiet går i gang med at anvende teknologien i endnu større omfang. Også selvom der sandsynligvis ikke er behov for ny lovgivning.
Vi kan således – helt uden ny teknologi – genkende ansigtet på en potentiel problemsag, når tingene skal gå hurtigt. Og det gavner altså hverken dansk politi eller trygheden i samfundet, hvis det her hastes igennem, og politiet senere skal kaste ressourcer efter at rydde op og rette til.
Det er i sidste ende kun forbryderne, der har gavn af det.