Miljøstyrelsen gav grønt lys til omstridt motorvej uden at have læst nye oplysninger "grundigt igennem"

Selvom Miljøstyrelsen ikke havde læst miljøoplysninger om den tredje Limfjordsforbidnelse "grundigt igennem", gav styrelsen grønt lys til at gå videre med projektet. Svaret er et gummistempel, mener professor, mens sagens detaljer også rejser skarp kritik fra flere partier på Christiansborg. Alle regler er overholdt, lyder det fra ministeren. 

Den Tredje Limfjordsforbindelse blev vedtaget i foråret og skal løbe over øen Egholm vest for Aalborg. 
Den Tredje Limfjordsforbindelse blev vedtaget i foråret og skal løbe over øen Egholm vest for Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

41 minutter og et opkald fra en højstående embedsmand i Vejdirektoratet fik en central brik til at falde på plads for den tredje Limfjordsforbindelse. 

I det korte tidsrum gik Miljøstyrelsen fra med egne ord ikke at have læst nye miljøoplysninger om den tredje Limfjordsforbindelse "grundigt" og på "sædvanligt" niveau, til at Miljøstyrelsen kunne sende en helt afgørende mail for det omstridte motorvejsprojekt. 

Det viser et telefonnotat, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Det virker som om, at man er blevet bedt om at godkende materialet, og så gør man det. Det er et gummistempel

Peter Pagh
Professor ved Københavns Universitet

De nye oplysninger får miljøretsekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Pagh til at så tvivl om mailens lødighed.

"Det virker som om, at man er blevet bedt om at godkende materialet, og så gør man det. Det er et gummistempel," siger han.

På Christiansborg tager flere partier stærkt afstand fra sagsforløbet.

”Den her sag har rummet al den type parlamentarisk arbejde, som vi ikke vil have på Christiansborg," siger Alternativets klimaordfører, Torsten Gejl.

Vejdirektoratet krævede svar

Transportminister Thomas Danielsen (V) har gang på gang afvist bekymringer for den tredje Limfjordsforbindelses potentielle konsekvenser for natur og miljø med henvisning til den bestemte mail fra Miljøstyrelsen.

I mailen skriver Miljøstyrelsen, at den ikke har “væsentlige bemærkninger” til en række nye miljøoplysninger om den tredje Limfjordsforbindelse. 

Den formulering har ministeren flere gange brugt til at affeje kritik under både åbne samråd og selve lovbehandlingen af anlægsloven for den omstridte motorvej.  

”De har ikke yderligere bemærkninger for nærværende. De er tilfredse,” lød det blandt andet konkluderende fra transportministeren under den afsluttende behandling af anlægsloven i Folketingssalen.

Men et telefonnotat, der er skrevet af medarbejder i Miljøstyrelsen, efter at han havde modtaget et opkald fra en højtstående embedsmand i Vejdirektoratet, sår tvivl om fundamentet for den konklusion. 

Sagens baggrund

Mailen fra Miljøstyrelsen blev det foreløbige punktum i en årelang tovtrækning mellem Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Transportministeriet op til fremsættelsen af anlægsloven for Den Tredje Limfjordsforbindelse.

Den blev endeligt vedtaget i foråret, efter at Transportministeriet godt to år forinden havde set sig nødsaget til at trække et tidligere udkast til anlægsloven tilbage, efter at Miljøstyrelsen havde sendt et kritisk høringssvar, der påpegede flere fejl og mangler i de daværende miljøvurderinger.

På den baggrund blev det besluttet at lave en supplerende miljøkonsekvensrapport, men da den blev fremlagt i vinter, var Miljøstyrelsen fortsat utilfreds med beskrivelserne af motorvejsprojektets betydning for både vandmiljø, padder og pattedyr.

Det var den kritik, som Vejdirektoratet svarede på i det høringsnotat, som Miljøstyrelsen blev bedt om at give en positiv tilbagemelding på 14. marts 2024.

Her har medarbejderen i Miljøstyrelsen noteret, at Vejdirektoratet under samtalen gjorde klart, at der var behov for en ”meget hurtig” tilbagemelding på nye oplysninger om den tredje Limfjordsforbindelse, der var blevet udarbejdet for at svare på en række kritiske høringssvar fra Miljøstyrelsen.

Behovet for den hurtige tilbagemelding skyldtes ifølge telefonnotatet, der er skrevet 14. marts 2024, at anlægsloven for det store motorvejsprojekt snart skulle fremsættes. 

Miljøstyrelsens medarbejder fortalte ifølge telefonnotatet, at Miljøstyrelsen på det tidspunkt endnu ikke havde været det nye materiale ”grundigt igennem”, og at gennemgangen ikke havde været på "det sædvanlige, detaljerede niveau". 

Det var Miljøstyrelsen ”forpligtet” til, hvis den skulle kunne meddele Vejdirektoratet, at der ikke længere var ”udeståender” i materialet, oplyste medarbejderen.

Alligevel fastholdt Vejdirektoratet ifølge notatet, at det ”havde behov” for, at medarbejderen tilkendegav, at ”Miljøstyrelsen ikke havde væsentlige bemærkninger til materialet”.

41 minutter efter opringningen sendte medarbejderen en mail til Vejdirektoratet, hvor der står, at Miljøstyrelsen havde gennemgået det nye materiale.

Og så leverede medarbejderen den sætning, som Vejdirektoratet havde brug for.

”Miljøstyrelsen har ingen væsentlige bemærkninger til materialet”.

Man kan ikke presse Miljøstyrelsen til at mene noget. Så det har vi ikke gjort

Thomas Danielsen (V)
Transportminister

Afslutningen på langt forløb

Altinget har præsenteret de nye informationer for professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard. 

Han ser ikke noget kritisabelt i myndighedernes ageren.

"Der er indiskutabelt et tidspres på spil her, fordi sagen opstår, mens lovbehandlingen er i gang. Men det er ikke det samme, som at der er et politisk pres for at få sagen til at lande, som den gør," siger han.

Miljøstyrelsens medarbejder skriver i sit notat, at Vejdirektoratet efterspurgte en "meget hurtig" tilbagemelding med det indhold, at der ikke var "væsentlige bemærkninger". Er det ikke problematisk? 

"Man skal nok læse det her i kontekst af, at det er afslutningen på et meget langt forløb, hvor der har været masser af debat mellem myndighederne om de miljømæssige konsekvenser. Men det er klart, at der ikke er nogen tvivl om, at det passer Vejdirektoratet godt, at der kommer et svar med det indhold, som de lægger op til," siger Jørgen Grønnegaard.

Er det påfaldende, at medarbejderen beslutter at skrive et notat om telefonopkaldet?

"Hvis den pågældende medarbejder i Miljøstyrelsen havde ment, at det var et stort problem, så burde han, og så havde han nok også gået højere op i systemet og gjort opmærksom på sagen. Det gjorde han så ikke, må vi konstatere," siger Jørgen Grønnegaard. 

Læs også

"Et kæmpe problem"

Ifølge miljøretsekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Pagh står myndighederne alligevel med et forklaringsproblem.

I første omgang må det ifølge hans forståelse af EU-lovgivningen nemlig slet ikke være Vejdirektoratet, der står for at lave og indhente de miljøvurderinger, som Miljøstyrelsen blev bedt om at forholde sig til.

"EU-Domstolen har tidligere fastslået, at den offentlige anlægsmyndighed ikke må lave miljøkonsekvensvurderingen. Det er det, der sker her, men det skal altså være den kompetente miljømyndighed, der gør det, og det er Miljøstyrelsen her i landet," siger Peter Pagh.

Derfor er det særligt problematisk, at Miljøstyrelsen ifølge telefonnotatet tilsyneladende ikke havde læst Vejdirektoratets materiale grundigt igennem, inden den konkluderede, at den ikke havde ”væsentlige bemærkninger” til oplysningerne.

Potentielt kan sagen dermed blive en barriere for projektet, hvis den bliver indbragt for EU-Domstolen, mener professoren.

"Rent formelt er det et kæmpe problem. Det må ikke foregå sådan her. Miljømyndigheden skal foretage en gennemgang af materialet og lave sin egen vurdering," siger han.

Det er det svært at tro på, at den har gjort, når man læser indholdet af det nye telefonnotat, påpeger han. 

"De skriver selv, at de ikke har set grundigt på sagerne. Når man så ser på tidsangivelserne i notatet, bliver det svært at argumentere for, at de har nået at gøre det, inden de sender mailen," siger Peter Pagh.

Dermed kan sagen blive et problem for motorvejsprojektet, vurderer han.

"Jeg har meget svært ved at se, at EU-Domstolen vil acceptere det her, hvis sagen bliver prøvet der,” siger Peter Pagh.

Læs også

Ministeren: Alle regler er overholdt

Transportminister Thomas Danielsen kan ikke genkende professorens udlægning af kravene til miljøvurderinger.

"For anlægsprojekter som vedtages af Folketinget, skal Vejdirektoratet sikre, at de gennemførte miljøkonsekvensvurderinger lever op til reglerne. Miljøstyrelsen bliver selvfølgelig inddraget, og det er også sket i forhold til den 3. Limfjordsforbindelse. Alle regler er overholdt," skriver han i en mail. 

Her forklarer han samtidig, at mailen var afslutningen på en længere dialog mellem de to myndigheder.

"Vejdirektoratet har haft en lang og grundig dialog med Miljøstyrelsen, som både offentligt i medierne og formelt til Vejdirektoratet har bekræftet, at de  problemstillinger, de har peget på, er blevet håndteret. Det er helt naturligt, at Vejdirektorat beder om, at de bekræfter det på mail for en sikkerheds skyld, og jeg går ud fra, at det svar, de har givet, står til troende," skriver han.

Var du klar over, at baggrunden for mailen fra Miljøstyrelsen var, at Vejdirektoratet havde bedt om en "meget hurtig" afklaring og den bestemte konklusion, at Miljøstyrelsen ikke havde "væsentlige bemærkninger"?

"Jeg har selv givet udtryk for, at når vi skulle behandle det her lovforslag, så skulle der være fuldstændig klarhed over, hvordan miljømyndighederne forholdte sig til det. Derfor var det selvfølgelig afgørende, at de kom med en endelig melding."

Var du bevidst med baggrunden?

"Altså at vi rakte ud? Ja."

Svækker det ikke tyngden af svaret, at Miljøstyrelsen tilsyneladende blev presset til at levere et bestemt svar?

"Man kan ikke presse Miljøstyrelsen til at mene noget. Så det har vi ikke gjort. Men vi har sagt, at vi ønsker en afklaring på, om de havde bemærkninger, inden vi skulle behandle sagen politisk, fordi det jo er relevant."

Partier er kritiske

Blandt flere partier på Christiansborg bliver de nye informationer om baggrunden for Miljøstyrelsens godkendelse af de nye miljøoplysninger mødt med alvor.

Ifølge Theresa Scavenius, der netop har stiftet partiet Grønne Demokrater, har mailen nemlig haft en central rolle i debatten om projektet.

"Ministerens hovedargument for, hvorfor man ikke behøvede at lytte på den kritik, som jeg og andre har fremført, har hele tiden været, at han havde den her mail fra Miljøstyrelsen," siger Theresa Scavenius.

Den her sag har rummet al den type parlamentarisk arbejde, som vi ikke vil have på Christiansborg

Torsten Gejl
Klimaordfører, Alternativet

Men de nye oplysninger får ministerens argument til at falde sammen, mener politikeren, der under forårets lovbehandling af den tredje Limfjordsforbindelse flere gange havde transportminister Thomas Danielsen i åbne samråd.

”Når vi nu kan se, at den mail er presset frem, så synes jeg ikke, at man kan bruge den til noget. Det er ikke en ordentlig lovgivningsproces," siger hun.

Alternativets Torsten Gejl, der også har fulgt sagen om Limfjordsforbindelsen tæt, er enig i, at telefonnotatet viser, at Miljøstyrelsens accept blev tvunget frem.

”Det lyder som om, at der er blevet lagt et ret stort pres på Miljøstyrelsen for at få en tydelig besked om, at de ikke så nogle problemer. Det er kritisabelt," siger Torsten Gejl.

Også Enhedslistens transportordfører, Jette Gottlieb, mener, at sagen er stærkt problematisk.

"Det nytter ikke noget, at de forskellige offentlige instanser presser på hos hinanden for at få nogle bestemte kommentarer. Det er ikke et ordentligt samarbejde mellem embedsmænd,” siger hun.

Kan det her ikke bare være udtryk for, at der på et tidspunkt skal sættes et punktum for at afslutte et længere forløb mellem myndighederne?

”Jo, og jeg kan godt forstå, at man synes, at der er blevet snakket nok, og at det er tid til at handle. Men de bekymringer, som både befolkningen, politikere og nogle embedsmænd tilsyneladende har haft, er stadig relevante.”

"Helt utilstedeligt"

I Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, der har kæmpet hårdt imod tilblivelsen af Limfjordsforbindelsen, vurderer formand Louise Faber ligeledes, at mailen, som hun beskriver som en "blankocheck", har spillet en central rolle i den offentlige debat om projektet.

"Ministeren har brugt den til at lukke ned for kritikken. Han har brugt den overfor sit udvalg, borgerne, pressen og de folketingsmedlemmer, der løbende har indkaldt ham til samråd," siger hun.

Louise Faber er desuden stærkt utilfreds med både myndighedernes og ministerens ageren i sagen.

”Det er helt utilstedeligt både af Vejdirektoratet og af Miljøstyrelsen, men det er i sidste ende transportministerens ansvar, fordi det er ham, der forcerer processen,” siger hun.

Inden vedtagelsen af anlægsloven for den tredje Limfjordsforbindelse opfordrede flere politikere og eksperter ministeren til at udskyde lovbehandlingen yderligere.

Det afviste han, og sagen er dermed et eksempel på, hvad der sker, når transportministeren sætter myndighederne under pres, mener Louise Faber. 

”Han har valgt at fastholde sin tidsplan for det her projekt. Det presser med al tydelighed Vejdirektoratet til at presse Miljøstyrelsen til at give en godkendelse, som de jo ikke kan give, når de ikke har sat sig ind i materialet.”

Han har valgt at fastholde sin tidsplan for det her projekt. Det presser med al tydelighed Vejdirektoratet til at presse Miljøstyrelsen til at give en godkendelse, som de jo ikke kan give

Louise Faber
Formand for Borgerbevægelsen imod en motorvej i Egholmlinjen

"Et tæt samarbejde"

Altinget har spurgt Miljøstyrelsen, hvordan styrelsen kunne svare Vejdirektoratet, at den ikke havde "væsentlige bemærkninger", når styrelsen ifølge dens egen medarbejder ikke havde været materialet "grundigt igennem". 

Til det svarer styrelsen, at svaret er givet "på baggrund af en overordnet gennemgang af det pågældende materiale".

Altinget har også spurgt Miljøstyrelsen, hvad dens medarbejder konkret mener, når han skriver, at styrelsen er "forpligtet" til gå materialet grundigt igennem for at kunne konkludere, at der ikke var "udeståender". 

Til det svarer styrelsen, at forudsætningen for, at den kunne meddele Vejdirektoratet, at "der ikke længere var udeståender om arter og naturtyper, er, at det pågældende materiale forinden er gennemgået grundigt". 

Altinget har desuden spurgt Miljøstyrelsen, om den følte sig presset til at give det svar, som Vejdirektoratet ønskede. Det svarer styrelsen ikke direkte på, men skriver, at der har været "løbende dialog" om blandt andet hørings- og svarfrister.

Altinget har spurgt Vejdirektoratet, hvorfor Vejdirektoratet pressede på for et hurtigt svar fra Miljøstyrelsen, samt hvad Vejdirektoratet kan bruge Miljøstyrelsens svar til, når svaret er givet på et tidspunkt, hvor materialet endnu ikke var læst "grundigt igennem".

Til det svarer Vejdirektoratet, at det havde et "tæt samarbejde" med Miljøstyrelsen for at få afklaret udestående i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten.

"Fokus var på, om Miljøstyrelsen vurderede, at der var væsentlige udeståender i miljøkonsekvensvurderingen, da der skulle fremsættes et lovforslag. Det oplyste Miljøstyrelsen både telefonisk og via mail, at der ikke var," skriver Vejdirektoratet. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Danielsen

Transportminister, MF (V)
lastvognsmekaniker, bankrådgiver (Sparekassen Holstebro 2009)

Peter Pagh

Professor, dr.jur., Københavns Universitet
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), dr.jur. (Københavns Uni. 1999)

Theresa Scavenius

MF (GD), demokrati- og klimapolitisk forsker, lektor, Aalborg Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009), ph.d.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024