Bred klimaaftale faldet på plads: Her er hovedelementerne

Regeringen og alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige er natten til mandag blevet enige om en klimaaftale.

Partierne er enige om at etablere to energiøer på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen. Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø. 

Aftalen baner med en principbeslutning desuden vej for en skattereform med CO₂-afgifter. Partierne vil først forhandle om den konkrete model til efteråret.

Sammen med affaldsaftalen fører klimaaftalen til CO2e-reduktioner på 3,4 millioner ton i 2030.

"Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen," udtaler klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Her er aftalens hovedelementer: 

Investeringer i fangst af CO₂ og power-to-X
Partierne er enige om at afsætte, hvad der svarer til 800 millioner kroner årligt indfaset fra 2024 til en pulje, der skal målrettes fangst og lagring af CO₂. Samtidig etableres en statslig pulje, der skal støtte etableringen af power-to-X-anlæg i storskala på i alt 100 megawatt. 

Grøn omstilling af industrien
Partierne er enige om, at der i form af en tilskudspulje afsættes 2,5 milliarder kroner i 2020 til 2030 til elektrificering og energieffektivisering i industrien. Samtidig afsættes der 2,9 milliarder kroner frem til 2030 til biogas og andre grønne gasser, der er nødvendigt særligt i industrien, hvor grøn strøm ikke kan bruges.

Effektiv brug af energien og renoveringer
Der stilles krav om energibesparelser i de statslige bygninger frem mod 2030 og afsættes midler til en målrettet energieffektiviseringsindsats, hvor digitale værktøjer skal understøtte energirenoveringsindsatsen. Tiltagene bygger videre på den grønne boligaftale, hvor der afsættes 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til renoveringer af almene boliger, på suspenderingen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 samt tilskuddet til grønne investeringer på 1 milliard kroner i 2021.

Energiøer og mere vedvarende energi
Partierne er enige om at påbegynde etablereringen af to energiøer inden 2030 på i alt fem gigawatt. En ved Bornholm og en ved en kunstig ø i Nordsøen. Derudover fremrykkes etableringen af en havvindmøllepark på cirka en gigawatt ved Hesselø, som var en del af energiaftale 18. Energiøerne skal ikke kun producere strøm, men også på sigt kunne tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne den grønne strøm til grønne brændstoffer, såkaldt power-to-X.

Grøn varme 
Med aftalen er partierne enige om at lempe af afgifterne på grøn strøm til opvarmning samt øge afgifterne på sort varme. Afgiften bortfalder helt for både elbaseret overskudsvarme, for eksempel overskudsvarme fra datacentre og supermarkeder. Der er aftalt at give støtte til udfasning af olie- og gasfyr samt fjerne forbrugerbindingerne til naturgas. Derudover gøres det nemmere at etablere ny grøn og billig varmeproduktion ved at ophæve krav om, at fjernvarmeanlæg nogle steder skal kunne producere både el og varme. Samtidig indføres der lovkrav om bæredygtighed ved brug af træbiomasse. Konkret afsættes der 2,3 milliarder kroner til at udskifte olie- og naturgasfyr med grøn varme.

Grøn transport
Partierne er enige om at fremrykke og udmønte de resterende midler fra puljen til grøn transport til 2020 og 2021, ligesom der tilføres yderligere 50 millioner kroner til den grønne omstillingen af transporten. Midlerne målrettes blandt andet ladestandere, men også tung transport og færger. Regeringen vil efter sommerferien 2020 præsentere en samlet sektorhandlingsplan for transporten.

Læs hele aftalen her.