Connie Hedegaard: Det internationale energiagentur viser vejen ud af den fossile æra
Det er en stor ting, at Det Internationale Energiagentur for første gang beskriver, hvad der skal til for at leve op til Parisaftalen. Et farvel til den fossile æra er på vej, skriver Connie Hedegaard.
Connie Hedegaard
Formand, OECD’s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister & MF (K), EU-kommissær, bestyrelsesmedlem i Danfoss, Villum fonden og BBVASomme tider bemærker man det knap nok, når de store skift sker. Lagde du for eksempel mærke til, at det internationale energiagentur, IEA, i sidste uge kom med et bud på, hvordan verden rent faktisk kan nå frem til netto-nul-udledning i 2050?
Connie Hedegaard (f. 1960) er blandt andet formand for den grønne tænketank Concito, KR Foundation, Aarhus Universitet og OECD’s Round Table for Sustainable Development. Fra 2010 til 2014 var hun EU-kommissær for klima og inden da miljøminister og klima- og energiminister for Konservative.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Tjo... Men der er jo så mange, der taler om netto-nul, ikke sandt? Jo, ganske mange - eksempelvis 127 lande - har frejdigt sat målet, også selv om de ikke lige ved præcist, hvordan det skal nås.
Men udover, at IEA i årevis er blevet kritiseret for at være for fodslæbende, når det gælder klimascenarier, er det interessante, at de i den nye rapport med undertitlen 'A Roadmap for the Global Energy System' faktisk vover et seriøst bud på, hvad det vil kræve at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Det er første gang nogensinde, at energiagenturet har beskrevet, hvad det rent faktisk kræver at leve op til Paris-aftalen, som siger, vi skal holde os under to graders global temperaturstigning og helst stile efter 1,5 grad. Og ikke nok med det. IEA’s førstemand, Fatih Birol, lovede ved præsentationen, at lige præcis denne rapport og dette netto-nul-scenario fremover vil blive en integreret del af IEA’s årlige World Energy Outlook (WEO).
WEO har utrolig høj status hos alverdens regeringer og beslutningstagere og er simpelthen referenceværket, når der skal laves energipolitik. Præcis derfor har det været en torn i øjet på klimaforkæmpere verden over, at IEA i årevis konsekvent har undervurderet betydningen af vedvarende energi. Selv da organisationen efter voksende kritik for et par år siden erkendte, at de år efter år havde skudt pinligt under målet, når det gjaldt udsigterne for vind og sol, og lovede at forbedre sig, ja, så overhalede både prisudviklingen og udbredelsen igen-igen IEA.
Derfor er det ikke en lille ting, at IEA nu præsenterer et gennemarbejdet klimascenarie og derigennem gør det helt klart, at hvis verden skal nå dét, som alverdens regeringer har tilsluttet sig med Paris-aftalen, så vil der ikke være brug for nye olie- og gasfelter. Punktum.
Det betyder ifølge IEA, at der per øjeblikkeligt
• ikke bør foretages nye investeringer i fossile energiprojekter
• der skal ikke bygges flere kulkraftværker uden rensning
• alle subsidier til kul, olie og gas skal udfases
• fra 2035 skal der ikke længere sælges nye benzin- og dieselbiler og
• samtidig skal indsatsen for energieffektivisering i den grad op i gear.
Ikke rar læsning for oliesheikher og kulmineselskaber, tænker man måske. Næh, og også lidt af en udfordring for vores nordlige nabo. Prøv bare at se den politiske debat i Norge i dagene efter rapportens offentliggørelse. Og mon ikke også EU lige må tænke sig om en ekstra gang i forhold til det aktuelle politiske slagsmål om gassens rolle i de kommende årtier og diskussionen om, hvorvidt investeringer i gas nu også kan kaldes “grønne”?
Det er første gang nogensinde, at energiagenturet har beskrevet, hvad det rent faktisk kræver at leve op til Paris-aftalen.
Connie Hedegaard
Kommentarskribent
Selv om vi herhjemme har besluttet at droppe den ottende udbudsrunde i Nordsøen, så vil der også være så rigeligt at gå i gang med i Danmark med den fortsatte udbygning af vedvarende energi, elektrificeringen af samfundet og udviklingen af nye teknologier. For en helt central pointe i IEA-rapporten er, at den globale indsats omkring energieffektivisering skal mangedobles, hvilket ifølge IEA vil kaste millioner af job af sig. Her er et område, hvor der stadig er et stort potentiale i Danmark, både når det gælder bygninger og ikke mindst også i industriens processer.
Historien viser, at det betyder noget, når IEA fra hovedkvarteret i Paris sender nye signaler. Og det gør denne rapport, hvad Fatih Birol selv var sig bevidst, da han ved præsentationen kaldte rapporten “en af de væsentligste i IEA’s næsten 50-årige historie”.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen. I sit indlæg på Præsident Bidens 'Leaders Summit' i april måtte Fatih Birol i vanlig saglig og nøgtern stil minde regeringscheferne om, at trods alle gode intentioner og fine ord, så tegner virkeligheden lige nu til, at genopretningen efter pandemien "is powered by fossil fuels, in particular coal."
Faktisk tegner 2021 til at levere en af de mest markante årlige stigninger i CO2-udledningerne, som verden endnu har set. Ikke just i tråd med parolen om, at vi efter pandemien skal "Build Back Better".
Alligevel er det med Biden og hans stærke team i Det Hvide Hus, med dommen fra Forfatningsdomstolen i Karlsruhe, der prompte tvang den tyske regering til at annoncere langt mere klimaambition, med EU-Kommissionen, der er ved at lægge sidste hånd på 'Fit for 55' (den store pakke med 13 direktiver, der skal revideres, så man kan levere på EU’s 2030-mål), og nu altså med verdens globale energiorganisation, der beskriver vejen til et farvel til den fossile æra, ikke svært at turde tro på, at skiftet er i gang.