Naboer til vindmøller: Mere havvind er et tigerspring for den grønne omstilling

Tone Brix-Hansen og Henriette Vendelbo
Hhv. Formand og talsmand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

V-regeringens 2025-plan har – sandsynligvis uforvarende – fået priserne på opstilling af havvindmøller til at falde drastisk. For den grønne omstilling er det en glædelig nyhed. Havmøller er nemlig meget bedre end landvindmøller til at producere strøm på de tidspunkter i døgnet, hvor det danske samfunds energiforbrug topper.

Det bliver et tigerspring for den grønne omstilling, når vi selv kan udnytte mere af den grønne energi, vi producerer i Danmark.

Rekordlave priser på havvind
Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) udtalte sig 10. november: ”Prisen på havvind langt ude på havet rasler ned og er nu tæt på at være konkurrencedygtig med konventionel energi. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at den massive udbygning af vindmøller fremover skal ske ude på havet i stedet for kystnært eller på land.”

16. november er Socialdemokraterne ude med en melding om, at man vil holde fast i den kystnære havvind, og SF fulgte trop 18. november.

Den blå side går med til at fuldføre de kystnære havmølleprojekter, som man ellers havde sløjfet i 2025-planen. Toneangivende partier på begge sider i Folketinget er altså enige om, at udbygning af vindkraft skal ske på havet – enten kystnært, langt ude på havet eller begge dele.

I fremtiden vil møllerne blive endnu større og mere effektive ude på havet, hvor størrelsen og støjen ikke generer mennesker.

Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Det er en ny og positiv politisk dagsorden for det grønne Danmark. Opstilling af vindmøller på havet var indtil for kort tid siden mere omkostningstungt end landvind. Nu er det forhold vendt på hovedet. Landvindmøller er ikke i nærheden af at måle sig med havvind. Ministeren forudser oven i købet, at havvind i fremtiden kan udkonkurrere konventionel energi.

Endnu lavere priser på vej
Vattenfall har vundet udbuddet om havmølleparken Kriegers Flak med en uhørt lav pris på 37 øre/kWt. Til sammenligning koster det i dag ca. 57 øre/kWt – inklusive tilskud – for landvindmøllestrøm. Med dagens støtteordninger er det sådan, at havvind vil være billigere end landvind ligeså længe el-prisen ligger mellem ca. 10 og 57 øre/kWt. Og der har den ligget konstant de sidste 15 år.

Prisfaldet på havvind skyldes teknologisk udvikling, og man forventer yderligere prisreduktioner for havvindmøllestrøm i de kommende år.

Industrien forudser selv, at havmøller om få år vil kunne nå helt op til 10-12 megawatt i ydelse. Længere ude i fremtiden vil møllerne blive endnu større og mere effektive ude på havet, hvor størrelsen og støjen ikke generer mennesker.

Havmøllerne vil blive mindre besværlige og dyre at opstille, fordi man er i færd med at udvikle nye former for fundamenter til offshore-møller. Flydemøller helt uden fundament bliver allerede testet ud for Norges kyster. Det kan alt sammen sende prisen på havproducerede kilowatt-timer endnu længere ned.

Turbo på den grønne omstilling
I Danmark kommer over 40 procent af el-produktionen fra vindkraft. Det betyder imidlertid ikke, at over 40 procent af vores forbrug kommer fra vind eller andre bæredygtige kilder. Faktisk ligger det danske forbrug på 9 procent grøn energi – hvilket betyder, at vores forbrug stadig er mere end 90 procent konventionelt. Det er der to grunde til:

Den ene grund er, at landvindmøller ofte står stille, når vi har mest brug for strømmen og kører, når vores behov er mindst – fx om natten. Den anden grund er, at vi ikke kan lagre strømmen og udskyde forbruget af den til det tidspunkt på døgnet, hvor vi har mest brug for den.

I stedet tvinges vi til at eksportere den til en pris, der er lavere end den vi betaler for at producere den.  Mens vi venter på bedre lagringsteknologi, er havvind det mest effektive og vil løfte den grønne andel af det samlede danske el-forbrug.

Havvind skaber også vækst og arbejdspladser
Havvind skaber de samme gevinster for danske virksomheder som landvind. I tilgift har Danmark nogle styrkepositioner i offshore-sektoren, som kan give højere gevinst for dansk økonomi end landvind. Derfor er der i mindst lige så høj grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og satser på havvind.

Når det er sagt, skal man huske, at landvindmølleprojekter kun i yderst begrænset omfang har været en motor for lokal beskæftigelse i Danmark. En undersøgelse lavet af Aalborg Universitet for Billund Kommune viste i 2015, at der har været så godt som ingen positive lokale økonomiske effekter af at opstille landvindmøller.

Man kan således ikke sætte lighedstegn mellem antal af beregnede årsværk i et byggeprojekt og det forventede antal arbejdspladser. Ofte er det internationale udbud og dermed også lavere lønnet arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.

Slut med støjgener og faldende huspriser
I Danmark er naboerne til vindmøller meget generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har været omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.

Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv meget billige huse med konstante støjgener og 150 meter høje vindmøller som nærmeste nabo.

Den problematik forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller.

Men nu er det blevet muligt at agere anderledes, fordi markedet er vendt. Det betyder, at man uden negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af landvind. Det vil endda være en fordel – både økonomisk og i det grønne regnskab, for slet ikke at tale om det etiske aspekt.

Den lave udnyttelsesgrad var et rødt flag
Det har længe været kendt, at vi producerer langt mere grøn energi, end vi kan bruge. Den danske stat har med sin støttepolitik fokuseret på at øge produktionen af grøn energi uden at have en løsning på den lave udnyttelsesgrad.

Hvis vi forestiller os, at en udbygning af vindkraften i løbet af de næste 10 år kunne dække dobbelt så meget af Danmarks samlede energibehov – i runde tal 90 procent – ville vi stadig ligge og rode med et energiforbrug, der var 80-90 procent konventionelt/fossilt, og 10-20 procent grønt.

Det er en uintelligent måde at bruge vores skattekroner på. Meningen med støtten må være – når man bruger offentlige midler i så stor skala – at man rykker ved den grønne omstilling. Ellers er det bare utilsløret industristøtte.

Hvis vi mener det alvorligt med den grønne omstilling, er vi nødt til at tale åbent om, at den støttepolitik, vi har ført i en længere årrække, har ledt til grøn stilstand. Vi har stået med en kæmpe kande vand og hældt på fuld kraft ned i et snapseglas.

Hvis vi skulle have støttet smart og grønt, skulle vi dels have opfundet et større glas – altså lagringsteknologi – og flyttet al vindkraft ud på havet. Det sidste er heldigvis ved at ske nu.

Bind støtten til udvikling af lagringsteknologi
Den grønne omstilling kommer en del længere med en satsning på havvind i stedet for landvind, ingen tvivl om det.

Men den kommer ikke i mål før vi – med den samme innovationskraft og pionerånd, som en gang skabte vindmølleindustrien – har udviklet teknologi og infrastruktur til at lagre den grønne energi, så vi kan bruge hele produktionen inden for landets egne grænser. Kunne vi det i dag, ville over 40 procent af vores el-forbrug være grønt og ikke de beskedne 9 procent, vi nu må nøjes med.

Derfor ville det også være fornuftigt at se på de betingelser, man i dag knytter til den meget rundhåndede støtte til vindenergi. Støtten er havnet i profit til industrien, ikke til den nødvendige teknologiske udvikling, der kunne sikre bedre udnyttelse af energien.

Vi har således alt for længe støttet på en måde, der har givet os grøn stilstand i stedet for grøn omstilling. Nu skal vi bruge den ekspertise, vi har opbygget, til at tage de næste afgørende skridt mod den grønne omstilling. Udbygning af havvind og støtte til lagring af energi er de to vigtigste.