Provst: En fornyelse af menighedsrådsloven kræver, at vi starter helt forfra

At personaleområdet, herunder for eksempel overenskomster med mere, i dag er så komplekst, at det er urimeligt over for både menighedsråd og medarbejdere.

Her er tale om opgaver, som – i for eksempel det kommunale system – varetages af en administration og et embedsværk.

Så hvad angår den seneste revision af lov folkekirkens økonomi, er det min fornemmelse, at man har forsøgt at blæse med mel i munden. Man vil sætte menighedsråd og provstier fri… men alligevel ikke rigtig fri? Eller har man bygget oven på et lovmæssigt fundament, der grundlæggende skulle have være støbt helt om?

Så et grundlæggende ønske når det gælder menighedsrådsloven: Start nu helt forfra.

Frihed i det lokale

Hvad er det for nogle opgaver vi forventer, at et menighedsråd skal forholde sig til og løse anno 2024? Giv så menighedsråd og provstier friheden til at løse opgaverne på den måde, som giver mening lokalt.

Den lovgivning, der gælder i resten af samfundet, gælder selvfølgelig også folkekirken, og her må menighedsrådsloven ikke være et (yderligere) benspænd i forhold til at overholde de ofte komplekse regler, som menighedsrådene skal implementere på lige fod med andre statslige og kommunale institutioner.

Helt konkret bør menighedsrådsloven give mulighed for, at et nyvalgt menighedsråd beslutter, hvilke ansvarsområder man ønsker selv at varetage, og hvilke man ønsker at uddelegere (til ansatte – evt. i samarbejde med andre sogne, eller til provsti/stift).

Der må åbnes op for forskellige måder at være menighedsråd, og det menighedsråd, som har kompetencerne og finder arbejdet med for eksempel bygninger og kirkegård meningsfuldt, skal ikke fratages den opgave. Omvendt skal det menighedsråd, der blot ønsker at beskæftige sig med de kirkelige aktiviteter også have den mulighed.

Et tandløst tilsyn

Parallelt hermed må det også gøres tydeligt, hvad man så tager på sig, når man som menighedsråd tager ansvar for eksempel personaleområdet.

I dag er tilsynet grænsende til tandløst. Stift og provsti kan sende den ene skrivelse efter den anden, holde møder, trykke lidt på økonomien, men grundlæggende er der ikke mange konsekvenser for et menighedsråd, der ikke lever op til sit ansvar.

Ansvarsopgaverne skal gøres klare og tydelige, så man kan vælge til eller fra, men når man har en ordning som menighedsråd, hvor rådet ikke blot er et politisk organ, men har embedsværkets forpligtelser, må der også gives enkle og rimelige værktøjer til, at provsti og stift aktivt kan skride ind der, hvor et menighedsråd ikke lever op til sit ansvar.

Kirken er et gammelt hus, men vores menighedsråd og provstier skal have mulighed for at agere i et moderne samfund, derfor er det mit håb og ønske, at man vil gå frygtløst til arbejdet med at forny menighedsrådsloven – og stop endelig ikke der, når det gælder en gennemgang af den folkekirkelige lovgivning.