Mød Danske Rederiers lobbyist i Bruxelles: Lobbytrykket er blevet så stort, at det kan lægge systemet ned

Han varetager Danske Rederiers interesser i EU og mener, at lobbyindsatsen overfor Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er blevet så intens, at den kan lægge det politiske system ned. Mød Bjarne Løf Henriksen, chef for Danske Rederiers EU-kontor i Bruxelles, som del af Altingets serie om de danske lobbyister i Bruxelles. 

Bjarne Løf Henriksen tager en selfie under et besøg hos den Internationale Maritime Organisation (IMO) i London. 
Bjarne Løf Henriksen tager en selfie under et besøg hos den Internationale Maritime Organisation (IMO) i London. Foto: LinkedIn
Daniel Bue Lauritzen

Hvor i lovprocessen er det særligt vigtigt at være aktiv som lobbyist?

"Det er i virkeligheden allerede inden, at man ved, at der skal ske noget. Der skal man orientere sig mod Europa-Kommissionen, for det er der, det hele starter. Det er derfor, at vi allerede sidste sommer gik i gang med at definere, hvad vores EU-prioriteter er. Vi har løbende haft dialog med politikere, Kommissionen, vores medlemmer og eksperterne derhjemme. Så vi har dialogen allerede inden, der bliver præsenteret et arbejdsprogram fra Kommissionen."

"Problemet er selvfølgelig, at alle gør det, så der er et kæmpe pres på Kommissionen. Men man skal også gøre det, så man kan få plantet nogle frø i de debatter, der kommer i valgkampen til EP-valget.”

0:000:00