Regeringens landdistriktsudspil er ligegyldig symbolpolitik

Leder man efter initiativer, som har fokus på at skabe reelle produktionsarbejdspladser, som ikke lukker ned, når vejret skifter, og turisterne tager hjem, får man lidt retorik og to løfter om ting, som kommer:

En ny life-science-strategi frem mod 2030, som skal gøre det lettere at etablere produktionsarbejdspladser i hele landet – noget, der har været på trapperne i et par år efterhånden.

Og en ambition om, at regeringen på et ikke nærmere defineret tidspunkt vil fremlægge forslag til at gøre det hurtigere og mere smidigt at få de relevante tilladelser til at etablere produktionsfaciliteter i Danmark.

Der er ingen af de forslag, som regeringen har lagt frem, der vil gøre skade. Det bliver intet problem for regeringen at få et bredt udsnit af partier i Folketinget til at skrive under på en aftale med dette indhold.

Netop den manglende kant er nok det, der undrer mest ved pakken.

Vi har nu fået endnu en udkantspakke med en perlerække af mere eller mindre ligegyldige forslag.

Benny Damsgaard

Siden forsommerens konfrontation om kvindelig værnepligt har analysen fra regeringen lydt, at man har behov for, at det er mere tydeligt for vælgerne, at der er en forskel mellem regeringen og oppositionen.

Alligevel mangler denne pakke noget, oppositionen og især Danmarksdemokraterne kan være uenige i og hidse sig op over.

Det kunne for eksempel være hurtigere adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til de højteknologiske produktionsvirksomheder, som allerede er i udkantsdanmark.

Den kant er der imidlertid ikke. Derfor kommer denne pakke også til at forsvinde hurtigt ud i glemslen. Det største drama bliver sandsynligvis, at oppositionen vil kræve flere midler, men den diskussion kan regeringen lukke med lidt småpenge.

Uanset regeringens forsøg på at gøre dette til noget stort, er der ingen af disse forslag, som reelt kommer til at gøre den store forskel ude i virkeligheden. Især unge menneskers lyst til at flytte til store byer eller ud i verden er ganske enkelt alt for kraftfuld til, at den kan stoppes af løftet om gratis busser, flere sommerhuse og mere vinterbadning.

Skulle Folketinget gøre noget, som reelt kunne gøre en forskel og skabe varig vækst og arbejdspladser uden for de store byer, skulle der helt andre beløb og virkemidler på bordet.

Så skulle man gøre det langt billigere at drive produktionsvirksomhed i udkantskommuner end tæt på de store byer, så virksomheder kan se en økonomisk fordel i at flytte. Det vil sige lavere skatter og afgifter samt hurtigere administrativ behandling. Det vil skabe reelle arbejdspladser og dermed vækst.

Hvis der er noget, regeringen ikke har behov for, er det flere fjender.

Benny Damsgaard

Så skulle man også skabe seriøse økonomiske incitamenter for at få folk til at flytte ud. Det kan være lavere skat for tilflyttere til bestemte kommuner, lavere daginstitutionspriser for tilflyttere, markant højere kørselsfradrag, gratis internet og lignende.

Hvis man kunne få et højere rådighedsbeløb på op mod 5.000 kroner om måneden ved at flytte til for eksempel Vestjylland, ville det være en gulerod, som ville gøre en forskel.

Den type politik, hvor man ændrer på de grundlæggende rammevilkår, er bare svær. Den vil nemt komme til at gøre forskel på danskerne på en måde, som virker uretfærdig, og så er den ikke mindst dyr. Vi taler milliarder af kroner, hvert eneste år.

Milliarder, som i givet fald skal tages fra vælgerne i de store byer. Og hvis der er noget, regeringen ikke har behov for, er det flere fjender.

Derfor har vi nu fået endnu en udkantspakke med en perlerække af mere eller mindre ligegyldige forslag, som har ligget i ministeriernes skuffer og samlet støv, og som nu præsenteres som noget, der vil gøre en stor forskel. Det vil de ikke.