Direktør om ny fondslovgivning: Bureaukratiet lurer under overfladen

Justitsministeren har udtrykt et ønske om at sikre tidssvarende og gode rammer for fondenes arbejde, så de fortsat kan støtte eksempelvis forskning og velgørenhed bedst muligt. Det lyder rigtig godt, men lige under overfladen lurer bureaukratiet af velmenende regler og tidskrævende krav om kontrol og dokumentation.  

Misforstå mig ikke. Jeg anerkender selvfølgelig behovet for en tidssvarende lovgivning. Men måske kan vi leve trygt og godt med mindre lovgivning, hvis vi gør noget andet til gengæld. Mit bud er, at vi skal blive langt bedre til at bruge ny teknologi til at sikre reel transparens, og at vi kan nå rigtigt langt, hvis vi fokuserer på at sikre konkrete håndslag i samarbejdet mellem fonde og bevillingsmodtagere.  

Jeg foreslår, at fonde og bevillingsmodtagere bygger struktur og dokumentation direkte ind i deres gensidige samarbejder og gør denne proces digital, nem og helt transparent. Så kan tid brugt på kontrol og dokumentation af, hvad pengene er gået til, i stedet gå direkte til bedre at forstå det vigtige, man vil sammen – og hvilken forskel det faktisk har gjort. 

Syv håndslag for processen 

Jeg har defineret syv håndslag, som kan fungere som en slags vejviser og checkpoints i processen, når dokumentationen af, hvad pengene går til, skal forløbe godt og skabe værdi for alle parter. 

Det første håndslag kalder jeg ”forstå hinanden”. Det udveksles, når man er enige om, hvilket problem der skal løses, og hvilke resultater man kan forvente. Det er selvfølgelig skrevet ned.  

Det andet håndslag kommer, når fonden helt tydeligt har forklaret bevillingsmodtageren, hvad de har brug for for at kunne forstå og følge op på indsatsen i relation til deres strategi og fundats. Det håndslag hedder ”fondens behov kommunikeret”.   

Så kommer vi til det håndslag, jeg kalder ”handlingsplanen”. Her bliver parterne enige om de aktiviteter, der kan sikre, at projektet vil lykkes, og hvordan der skal måles på, at det er en succes. Dette leder direkte videre til det fjerde håndslag, som hedder ”check-in”. Her aftales det meget konkret, hvornår og hvor meget der løbende skal holdes møder og dokumenteres om initiativet. Til fordel for begge parter. 

Hvad nu, hvis vi inspireret af bogføringslovgivningen bad alle fonde om at deklarere, hvad de gør, efter at de har uddelt pengene, for at sikre at de får mest mulig effekt?

Hanne Brinch
Adm. direktør og stifter, Foundgood

Det femte håndslag aktiveres løbende. Her ser man nemlig sammen på de resultater, der skabes og er dokumenteret af bevillingsmodtageren. Både når der indsamles hårde, kvantitative data, eller når der mere er tale om en kvalitativ fortælling, der udvikler sig. Dette håndslag hedder ”data deles” og suppleres af det sjette håndslag, som vi kalder ”dialogen”. For kvantitative og kvalitative data skaber kun værdi, hvis mennesker taler om, hvordan data kan tolkes, og hvilke nye indsigter det giver.  

Og så er vi nået til det syvende og sidste håndslag. Det hedder “Forstå resultater” og handler selvfølgelig om at have et fælles fokus på at evaluere og forstå, hvad der gik godt, og hvad der eventuelt gik galt, og hvordan de indsigter kan deles, så andre kan bruge erfaringerne og gøre fremtiden endnu bedre og i sidste ende skabe mere effekt for pengene til gavn for alle. 

Hjælp fra digitale værktøjer 

Mine syv håndslag kan selvfølgelig ikke erstatte lovgivning, der skal forhindre hvidvask eller terror, som der blandt andet er lagt op til med lovrevisionen.