DF: Mere debat om konsekvenserne for Open Access

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Diskussionen om Open Access og fordele og ulemper vil i stigende grad komme på dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at forskningen er splittet på området, fordi der er forskellige akademiske hensyn. Før det er meningsfuldt at lovgive på området, må forskerne have udtømt deres mulighed for at parallelarkivere deres artikler i en Open Access-database.

Nogen stemmer vil mene, at politikerne må træde til og tvinge forskningen til at publicere i Open Access. Problemet er, at et krav om publicering i Open Access vil være en dyr løsning uden tilstrækkelig dokumentation for, at kvaliteten af forskningen øges. Samtidig vil et øget krav fra politisk side i Danmark, uden at de andre EU lande følger trop, komme til at betyde, at vi stiller dansk forskning dårligere i konkurrencen om forskningsmidler.

Flere ting skal afklares
Vi har, inden politikerne fastsætter rammerne vedrørende Open Access, brug for mere debat om, hvilke konsekvenser Open Access har. På den ene side skal vi have afklaret, om vi går glip af innovation og hvilken, hvis vi ikke har flere danske artikler i Open Access-systemet. På den anden side skal vi have dokumentation for, at Open Access i det hele taget er den bedste måde at publicere på, og hvordan en overgang til Open Access-systemet i praksis kan implementeres.

Det er tvivlsomt, hvorvidt vi skal fæste vores lid til EU i den forbindelse, for vi skal være opmærksomme på, at ligesom vi i den danske debat om Open Access er delte, vil situationen være nøjagtigt den samme i EU.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Uddannelses- og forskingsordfører

Det er tvivlsomt, hvorvidt vi skal fæste vores lid til EU i den forbindelse, for vi skal være opmærksomme på, at ligesom vi i den danske debat om Open Access er delte, vil situationen være nøjagtigt den samme i EU. I forhold til EU vil særligt erhvervslivet lobbye for en bestemt tilgang, der ikke nødvendigvis baseres på en dybereliggende forståelse for universiteternes egenart.

I dansk regi er spørgsmålet således, hvorvidt politikerne skal gøre Open Access til et punkt på universiteternes udviklingskontrakter under ministerielle mål eller, som det er nu, lade spørgsmålet om Open Access være op til universiteternes selvvalgte mål.

Baggrunden for, at vi i DF er tilhængere af sidstnævnte, skyldes bekymringen for, at dansk forskning stilles ringere gennem politisk top-down styring på områder, som den enkelte forsker kan anvende, men som han/hun vælger ikke at anvende. Der synes dermed at være en betydelig modstand mod Open Access internt i forskningsverdenen.

Forskning skal være anvendelsesorienteret
Samtidig er der ingen tvivl om, at Open Access på nogle områder kan presse et holdningsskifte igennem. For eksempel kan politikerne på et tidspunkt skride til handling, når det eksempelvis drejer sig om forskningsområder, der vedrører folkesundhed som Zika-virussen.

Et andet vigtigt argument, der peger på, at forskningsverdenen uden politisk indblanding er ved at vende sig mod åben forskning, skyldes, at mange forskere fremadrettet vil blive ansat i den offentlige- eller private sektor. I disse sektorer vil man lægge vægt på andre kriterier end klassisk artikelproduktion, der fortsat vil være den vigtigste kapital i forskningsverdenen.

Allerede i dag er efterspørgslen efter forskere, der kan samarbejde, og som kan dele og formidle deres viden, betydelig. Man kunne således se Open Access som en del af en udvikling med nye krav til forskningen og dermed som en del af et krav fra omverdenen om, at forskning i langt højere grad skal vedrøre formidling og være anvendelsesorienteret.