Formand: Lav fælles europæiske mål for Open Access

Af Hans Müller Pedersen
Formand, Den Nationale Styregruppe for Open Access

Open Access til videnskabelig information har længe stået højt på den europæiske dagsorden og har fået endnu større momentum med det nuværende hollandske EU-formandskab.

Det var Danmarks tilslutning til rådskonklusionerne om videnskabelig information i den digitale tidsalder i 2007 og Europa-Kommissionens anbefalinger om adgang til og bevaring af videnskabelig information fra 2012, der for alvor satte gang i arbejdet med en national strategi for Open Access.

Strategien blev offentliggjort af uddannelses- og forskningsministeren i juni 2014 med opbakning fra den netop nedsatte Nationale Styregruppe for Open Access.

I dag har mange andre EU-lande Open Access-strategier, men ambitionsniveaet varierer, og der er ikke nødvendigvis enighed om målene, og hvordan Open Access skal fremmes.

Hans Müller Pedersen
Formand, Den Nationale Styregruppe for Open Access

Open Science er en hovedprioritet
I dag har mange andre EU-lande Open Access-strategier, men ambitionsniveaet varierer, og der er ikke nødvendigvis enighed om målene, og hvordan Open Access skal fremmes.

Open Access er et hovedelement i realiseringen af Open Science, der, som et nyt indsatsområde i det forsknings- og innovationsstrategiske arbejde, blev annonceret af EU-forskningskommissær, Carlos Moedas, i 2015.

Open Science er en samlebetegnelse for en teknologi- og datadreven systemisk forandring af den måde, forskere arbejder, samarbejder og deler idéer og resultater på. Open Access til forskningsartikler er et helt afgørende delelement af Open Science tænkningen, som i øvrigt også handler om åben adgang til forskningsdata med videre.

Open Science er en hovedprioritet under det nuværende hollandske formandskab, og det forventes, at rådskonklusioner om Open Science vil blive vedtaget af forskningsministrene på rådsmødet i maj 2016.

Barren er sat højt
Med den netop afholdte formandsskabskonference ”Open Science” i Amsterdam 4. og 5. april 2016 markerede den hollandske statssekretær for uddannelse, kultur og forskning, Sander Dekker, at Holland sammen med Europa-Kommissionen har meget høje ambitioner i relation til Open Access.

Af konferencens slutdokument ”Amsterdam Call for Actions on Open Science” fremgår det blandt andet, at målet er fuld Open Access for alle videnskabelige publikationer i 2020.

Selvom Amsterdam Call for Actions ikke er bindende for medlemsstaterne, vil ambitionerne i en eller anden udstrækning sandsynligvis blive afspejlet i de kommende rådskonklusioner om Open Science og dermed blive politisk retningsgivende for medlemsstaterne.

Den seneste måling af Open Access til videnskabelige artikler i Danmark viser, at kun 18 procent af de danske artikler er frit tilgængelige via internettet. Det betyder, at det vil kræve en stor indsats af alle parter, hvis de ambitiøse europæiske mål om Open Access skal indfries i en dansk kontekst. Med 2020-målsætningen sætter hollænderne og Kommissionen barren endnu højere end i Danmark, idet vi nationalt først forventer den indfriet i 2022.

Som jeg tidligere har argumenteret for, kan der gøres store fremskridt i Danmark, hvis forskerne i højere grad udnytter deres lovlige ret til Grøn Open Access. Over halvdelen af de artikler, der ikke er Open Access i dag, ville kunne gøres tilgængelige på denne måde.

Ambitionerne skal være høje, men...
Der vil dog stadig være artikler, som kun kan gøres tilgængelige enten via betaling af APC (Article Processing Charge) – også kaldet den Gyldne Open Access-model – eller ved at flere forlag tillader Grøn Open Access. Det kunne frigøre de sidste cirka 20 procent af artiklerne, men rummer i det første tilfælde risikoen for dobbeltbetaling (betaling af både abonnement og APC). Dette fænomen kaldes ”dobbelt dipping” og er efter min bedste overbevisning ikke den rette vej at gå på nuværende tidspunkt set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Derfor skal vi også have øje for andre økonomisk bæredygtige modeller, som kan vise sig i fremtiden – vi bør ikke rigidt lægge os fast på én fremtidig model – farverne grøn eller gylden vil med tiden være mindre vigtige i sig selv. Det vigtigste er, at omstillingen til Open Access sker, uden at publiceringsudgifterne går i vejret.

Derfor skal vi have fælles europæiske mål og initiativer, der kan fremme en økonomisk bæredygtig overgang til Open Access – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Frem mod rådsmødet i maj vil det i EU-kredsen blive drøftet, hvad det rette ambitionsniveau skal være frem mod 2020. For ambitionerne skal være høje, men de skal også kunne indfries.