Leder til Visitationen i Ældre og Omsorg i Rødovre Kommune

Leder af Visitationen

En leder, der med indsigt i kerneopgaven og et skarpt blik på fremtidens Visitation kan skabe følgeskab.


I Rødovre Kommune går vi hånd i hånd under mottoet "Sammen om Rødovre". For os i Visitationen, som er en del af Social- og Sundhedsforvaltningen, betyder det ”Sammen med borgeren” og har en helt central plads i Rødovres udvikling og fornyelse på velfærdsområderne.

Med kun 10 km til Rådhuspladsen i København er Rødovre Kommune i kraftig vækst på alle velfærdsområderne. Vi står solidt plantet på et fundament af høj faglighed, effektiv kommunal drift samtidig med, at vi stræber efter velfærdsfornyelse og øget tværfagligt samarbejde. Velfærd er og har været et prioriteret område for politikerne i årtier. Bl.a. med fokus på forebyggelse og et godt serviceniveau for ældre og handicappede medborgere. Den prioritering forpligter. Vi skal sammen med borgerne og deres pårørende løfte kerneopgaverne i dag og samtidig justere og forandre vores opgaveløsning, så den passer til de fremtidige behov. Det kan kun lykkes, hvis vi tænker nyt både hvad angår fagligheden, måden vi løser opgaverne på, hvem vi samarbejder med og hvordan – både internt og eksternt.

Vi søger nu en leder for Visitationen inden for fagområdet Ældre og Omsorg under Social- og Sundhedsforvaltningen. Det er et område, som igennem flere år har oplevet en stigning i antallet af sager, nye opgaver og en vækst i nye og komplekse sagstyper.

Vi søger en leder, som vil være med til at skabe et konsolideret fundament for løsningen af de opgaver, som løftes af Visitationen og sætte en tydelig retning for Visitationen, hvor grundlaget for løsningen af hverdagens opgaver og medarbejdernes trivsel er i fokus. Det er afgørende for os, at du som leder både har et skarpt blik for de personalemæssige opgaver her og nu samt for, hvor Visitationen skal udvikle sig hen på den lidt længere bane i et tæt samspil med den øvrige del af organisationen. Du forventes at kunne lede med nærvær og transparens samt skabe følgeskab og sammenhængskraft i Visitationen, i ældre- og omsorgsområdet samt på tværs i organisationen.

Vi leder efter en kandidat med solide erfaringer og kompetencer inden for ledelse og med indgående kendskab til ældre- og omsorgsområdet, herunder primærsektoren. Kendskabet skal også gerne omfatte kendskab til rammer og lovgivning for bevilling af ydelser. Dine relationelle evner er af afgørende betydning, og du skal kunne engagere medarbejdere, fagkoordinatorer og daglig leder af Hjælpemiddeldepotet i at skabe optimale rammer både for drift og udvikling af et fælles grundlag for driften. Du møder os derfor med åbenhed, nysgerrighed og tillid. Det er dit ledelsesmæssige fundament for at sikre, at Visitationen finder de rette løsninger i en god dialog med og i et tæt samarbejde med borgerne og ud fra deres behov og ressourcer.

Yderligere oplysninger

Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til partner i Aaberg+ Pernille Andersen på telefon 3070 0755 eller Social- og Sundhedsdirektør Michael Karlsen på telefon 4175 0777.

Læs mere i stillings- og personprofil Rødovre Kommune - Leder af Visitationen

Frist

Onsdag den 4. september 2024.

Søg stillingen via knappen “Søg dette job” her på siden.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024