Advokat til V: Vi kan ikke være vores tolkesystem bekendt

Af Erbil G.E Kaya
Partner og advokat i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Hvornår er ”godt” godt nok, spørger Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen retorisk i sit andet indlæg om tolkning på Altinget.

Ifølge retsordføreren er tolkesystemet godt nok, men at alting naturligvis kan blive bedre. Herudover savner retsordføreren dokumentation for, at tolkningen har ført til forkerte domme.

Jeg skal understrege, at der naturligvis findes dygtige tolke, men nedenfor er der eksempler fra det virkelige liv, der viser, hvilke alvorlige problemer vi står overfor i forhold til tolkning i retterne. I den forbindelse skal man huske på, at der for sigtede/tiltalte personer er tale om kolossalt vigtige sager, da det selvsagt gør en enorm forskel på deres liv, om de frifindes, skal i fængsel i seks måneder eller seks år.

Det er sjældent, at der i straffesager findes ”the smoking gun”. I givet fald føres disse sager da også som tilståelsessager. I langt de fleste sager afgøres sagen på baggrund af sagens samlede omstændigheder, herunder den tiltaltes troværdighed. I mange domme nævner retten da også decideret den tiltaltes troværdige eller utroværdige forklaring som et meget væsentligt moment i det samlede afgørelsesgrundlag. Af den årsag kan der næppe findes direkte dokumentation for, at folk dømmes på grund af tolkningen, da det meget sjældent er fejltolkningen af et enkelt eller to ord, der forårsager de forkerte domme.

Eksempler fra det virkelige liv
Nedenfor vil jeg i flæng nævne eksempler på fejl og mangler i tolkningen i konkrete sager, hvoraf ”afsløringen” af den dårlige tolkning i nogle af sagerne er sket i kraft af min forståelse for det tyrkiske sprog.

På samme måde som de professionelle parter i retssystemet, altså dommere, advokater, anklagere og politibetjente, bør tolke også pålægges en uddannelse.

Erbil G.E Kaya
Partner og advokat i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Klient sigtes for hæleri af et dankort. Den etnisk danske tolk forstod ikke selv, hvad hæleri af et dankort overhovedet er og kunne derfor heller ikke forklare det for klienten. Tolkens tyrkiske var på niveau med en nybegynder, hvorfor jeg så mig nødsaget til at afbryde afhøringen, inden min klient overhovedet blev præsenteret for sigtelsen.

I Danmarkshistoriens største sag om terrorfinansiering i Københavns Byret blev to tolke udskiftet undervejs. Det endte med en frifindelse af klienterne. Det er ikke sikkert, at de tiltaltes forklaringer havde fremstået logisk, sammenhægende og troværdig, hvis der ikke var sket denne udskiftning undervejs, hvilket kunne havde medført et andet resultat.

I en sag om brandstiftelse i Østre Landsret valgte retsformanden egenhændigt at udskifte en kurdisk (sorani) tolk. Selvom tolkningen denne dag ikke adskilte sig væsentligt fra tolkningen i mange andre sager, valgte retsformanden at udskiftede tolkningen, samtidig med at tolken blev belært om, at han ikke igen skulle stille op som tolk i andre sager, når han ikke havde evnerne til det.

I en meget omtalt drabssag ved Retten i Sønderborg måtte to tolke udskiftes, fordi min afghanske klient, der havde behov for tolk i en så alvorlig sag, med sikkerhed talte bedre dansk end i hvert fald den ene tolk.

I en voldtægtssag ved Retten i Hillerød blev den tyrkiske tolk udskiftet, fordi klienten mente, at tolken ikke oversatte meget af det sagte, hvilket jeg var enig i.

Kun toppen af isbjerget
Jeg håber her at have givet et lillebitte indblik indenfor området, da eksemplerne er utallige. Jeg føler mig ret overbevist om, at disse eksempler kun er toppen af isbjerget.

Alting kan sikkert blive bedre, men lige præcis på dette område kan det næppe blive værre. Derfor kan vi overordnet set ikke være vores tolkesystem bekendt.

På samme måde som de professionelle parter i retssystemet, altså dommere, advokater, anklagere og politibetjente, bør tolke også pålægges en uddannelse, så de overhovedet kan varetage deres tolkerolle på professionel vis.