Politiforhandlinger starter med minus på 600 millioner

Regeringen lægger med sit finanslovudspil op til at bruge færre penge på børnepasning, miljø og u-landsbistand, og flere på politi og sundhed.

Men inden der bliver råd til flere betjente og nye it-systemer til politiet, kan de frie midler i regeringens finanslovudspil imidlertid hurtigt få ben at gå på.

Med udspillet er der afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,7 milliarder kroner til ”højt prioriterede områder.”

Det er de penge, forhandlingsvillige partier som udgangspunkt kan få lov at udmønte, hvis de til gengæld skriver under på en finanslovsaftale.

Det er ikke sådan, at vi tager alle øretæverne ved at skaffe pengene og så bare inviterer partierne ind til en gratis omgang.

Claus Hjort Frederiksen (V)
Finansminister

Det er også her midlerne til den kommende flerårsaftale om politiets økonomi skal findes, fremgår det af regeringens udspil.

Hvad der til gengæld ikke fremgår, er den såkaldte 'skrænt', som træder ind, når det nuværende politiforlig udløber til januar. Skrænten betyder, at det vil koste omkring 600 millioner kroner blot bevare de nuværende bevillinger til politiet.

”Det er jo et snydetal, regeringen kommer med. Det ser flot ud på papiret, men de glemmer lige at sige, at der er en række initiativer, der kun er finansieret indtil første januar. Så den bid skal vi starte med at tage af de 1,7 milliarder kroner,” siger Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

'Skrænten' nærmer sig
Dykker man ned i regeringens finanslovudspil, fremgår det, at den økonomiske ramme for politi og anklagemyndighed står til at blive reduceret med over 550 millioner kroner i forhold til bevillingen på dette års finanslov.

Det er penge, der blandt andet går til at finansiere den tidligere regerings grænseindsats, rocker-bandepakke og task force mod indbrud.