%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
UNHCR: Vi er ikke trygge ved EU’s flygtningeaftale
INTERVIEW: EU begyndte mandag deportationer fra Grækenland til Tyrkiet. Men der er stadig huller i asylprocessen på begge sider af Det Ægæiske Hav, vurderer direktøren for FN’s Flygtningehøjkommissariats Europa-kontor, Vincent Cochetel.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Mandag var en mærkedag for EU’s vidtgående flygtningeaftale med Tyrkiet.
Under voldsom pressebevågenhed kom de første tre færger med et par hundrede deporterede migranter fra de græske øer Lesbos og Chios til det tyrkiske fastland.
Dermed holdes den ambitiøse tidsplan, som EU’s stats- og regeringschefer ved et topmøde med den tyrkiske statsminister i marts satte sig for det storstilede tilbagesendelsesprogram, der indebærer, at alle, der krydser ureglementeret over Det Ægæiske Hav, bliver sat på en båd tilbage til Tyrkiet, med mindre særlige forhold gør, at de ikke kan garanteres en fair asylbehandling.
Blandt de første udsendte var der ifølge EU-Kommissionen dog kun tale om folk, der ikke havde søgt om asyl, og som derfor udvises som økonomiske migranter. Det skyldes, at der hverken på græsk eller tyrkisk side er gjort det nødvendige for, at det kan garanteres, at asylansøgere får den internationale beskyttelse, de har krav på.
Antallet af ankomne til de græske øer er aftaget, men ikke stoppet, siden EU og Tyrkiet indgik en aftale om tilbagetagelse af så godt som alle, der ankommer over Det Ægæiske Hav på ureglementeret vis.
Ifølge UNHCR er der i gennemsnit ankommet omkring 300 dagligt med et udsving på 766 tirsdag i sidste uge. Det er betydeligt færre end de knap 7.000, der ankom, da antallet toppede i efteråret, men langtfra en egentlig nedlukning af ruten.
Der tilbageholdes omkring 6.000 på de græske øer, som efter planen skal sendes tilbage til Tyrkiet. Det betyder, at kapaciteten i de såkaldte hotspots, hvor flygtningene tilbageholdes, er mere end overbelastet. Der er lige nu omkring 51.000 flygtninge i Grækenland, hvoraf langt de fleste befinder sig på fastlandet. Langt størstedelen er således folk, der kom til Grækenland, inden aftalen med Tyrkiet trådte i kraft. De skal derfor enten omfordeles til andre EU-lande, hvis de har krav på asyl, eller udvises.
Der er i alt ankommet over 150.700 til Grækenland i år.
Kilde: UNHCR
Der mangler asylpersonale, tolke og dommere til at garantere en individuel asylbehandling på græsk side, mens tyrkerne stadig ikke garanterer god nok adgang til asyl for alle med krav på international beskyttelse.
Huller i systemet på begge sider
Hos FN’s Flygtningehøjkommissariats Europa-kontor gør direktør Vincent Cochetel klart, at de holder et skarpt øje med, hvem der sendes tilbage til Tyrkiet, efterhånden som aftalen nu rulles ud i praksis. Det gælder også for dem, der blev sendt ud mandag.
Jeg har set kvinder, børn og ældre blive tilbageholdt, hvilket er helt unødvendigt. De kommer fra Syrien og Irak, og det første, Europa gør, er at sætte dem i detention, før deres asylproces overhovedet er gået i gang. Det bør ikke være påkrævet.
Vincent Cochetel
Direktør for Europa-kontoret, UNHCR
”Vi søger yderligere forklaringer fra de græske myndigheder om 13 personer på den tredje båd. Det drejer sig om congolesere og afghanere. De faktiske omstændigheder er ikke helt klare på nuværende tidspunkt. Men vi mener, at de var asylansøgere, som skulle have haft deres ansøgninger behandlet,” siger Vincent Cochetel.
Han bekræfter, at der er ”huller i systemerne på begge sider af Det Ægæiske Hav”, der gør udsending af asylansøgere uforenelig med international lov, så længe de nødvendige juridiske beskyttelsesforanstaltninger ikke er på plads i begge lande. Og han afviser, at de på græsk side på nogen måde skulle være parate til at håndtere en fair asylproces for de over 6.000, der er ankommet i løbet af de seneste to uger og derfor i henhold til aftalen skal sendes tilbage til Tyrkiet.
”Nej, det er de overhovedet ikke. Ikke endnu. De græske asylmyndigheder har alt for lidt kapacitet på stedet. Der er ikke nogen tilbagesendelsesproces med ankemuligheder til stede. Og vi har lignende udfordringer i Tyrkiet, hvor vi kan forstå, at ikke-syrere bliver hentet til udvisningscentre, hvor der er problemer i forhold til at få adgang til tolkning og retshjælp, hvilket gør det meget svært for folk i praksis at ansøge om asyl,” siger Cochetel, der beskriver situationen som problematisk.
EU's flygtningeaftale med Tyrkiet
1 for 1
Tyrkerne har sagt ja til at tage alle tilbage, der ankommer på ureglementeret vis med båd til de græske øer fra og med 20. marts. Til gengæld forpligter EU-landene sig til at hente én syrer fra Tyrkiet til Europa for hver syrer, der sendes tilbage fra Grækenland. De syrere, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet, kommer bagerst i rækken til genbosætning.
Retsgarantier for asylbehandlingen
Tyrkiet forpligter sig til at få tilpasset sine asyllove, så de afspejler forpligtelserne i FN’s Flygtningekonvention, som landet kun delvist er tiltrådt. Det indebærer blandt andet at udvide muligheden for at søge fuld international beskyttelse til folk fra alle folkeslag og ikke bare til europæere, som det er tilfældet i dag.
Mere hjælp til Grækenland
EU-cheferne lover ”med kort varsel” at levere ”alle nødvendige midler” inklusive grænsevagter, asyleksperter og tolke til at bemande de centre, der skal stå for asylbehandlingen. Det anslås, at der er behov for 4.000 yderligere personale.
Tryk på udbetaling af penge
EU-landene lover at få de tre milliarder euro op af lommen, som de allerede én gang har lovet tyrkerne. Derudover får tyrkerne lovning på yderligere tre milliarder, når de første er brugt.
Visumliberalisering til tyrkerne
EU lover at sætte fart på processen med at åbne op for visumfri indrejse for tyrkerne med målet at åbne grænserne med udgangen af juni. Det understreges dog, at tyrkerne først skal leve op til i alt 72 kriterier, der hæfter sig til aftalen.
Fremskred i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet
EU-landene forpligter sig til inden udgangen af juni at åbne et nyt såkaldt kapitel i EU’s forhandlinger om medlemskab med Tyrkiet. Det drejer sig om kapitel 33, der handler om bidrag fra medlemslandene til EU-kasserne for blandt andet moms og toldafgifter.
