3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer (L 182).
Lovforslaget indebærer en udvidelse af reglerne om mærkning af skydevåben, blandt andet således at alle skydevåbnets væsentlige dele omfattes af mærkningskravene.
Det foreslås desuden at bemyndige justitsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om registrering af våbenhandlere og våbenmæglere samt om våbenhandleres og våbenmægleres indberetning af transaktioner om køb og salg af skydevåben med videre
Endelig indebærer lovforslaget en ændring i reglerne for våbentilladelsers gyldighedsperiode, så tilladelser fremadrettet kun kan gives for en 5-årig periode modsat en 10-årig periode i dag.
Det foreslås, at loven træder i kraft 14. september 2018.
Forslaget er fremsat af Søren Pape Poulsen (K).