3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (L 68).
Formålet med lovforslaget er at indarbejde administrationen af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond i det nye erhvervsfremmesystem.
Lovforslaget medfører, at regionerne ikke længere har adgang til at medfinansiere erhvervsfremmeaktiviteter, og at udmøntningen af midlerne fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond overføres fra de regionale vækstfora til den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Som følge af forslaget til ny erhvervsfremmelov (L 73), der nedlægger Danmarks Vækstråd, indeholder lovforslaget endvidere bestemmelser om, at Erhvervsfremmebestyrelsen overtager udmøntningen af de strukturfondsmidler, der hidtil har været udmøntet af erhvervsministeren efter høring af Danmarks Vækstråd. Regionerne beholder muligheden for at medfinansiere projekter om kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond.
Forslaget er fremsat af Rasmus Jarlov (K).