KandidattestenEU-valg 2024

Klavs A. Holm

forModeraterne

70 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg har arbejdet som diplomat for Danmark i over 40 år og været ambassadør mange steder. Jeg har på den måde arbejdet rigtig meget med og i EU og ved, hvordan Danmark kan få indflydelse. Den viden vil jeg gerne bringe i spil for Danmark - og Moderaterne er et resultatparti, som vil kunne gøre en forskel i EU.

Politiske mærkesager

Sammen i EU for at sikre fred

Jeg vil arbejde for, at EU bliver endnu stærkere på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, bl.a. ved indførelse af flertalsafgørelser. Sammen med de mange ligesindede EU-lande vil Danmark kunne få større global indflydelse og vi vil mere effektivt kunne kæmpe for danske værdier i international politik.

En fælles kamp for bedre sundhed

Jeg vil arbejde for, at vi i EU styrker indsatsen for at bekæmpe sygdomme som kræft, hjertekar- sygdomme, fedme og psykiske lidelser. Vi skal i EU blive bedre til at sikre, at viden om behandlingsmuligheder og medicin deles mellem EU-landene på den mest effektive måde til glæde for patienterne.

Vi skal have styr på tech-giganterne

Jeg vil arbejde for, at EU at formindsker tech-giganternes monopollignende position. Der skal vedtages klare regler for indholdet på deres platforme. EU skal være med til at forhindre bl.a. hate-speach, privatlivskrænkelser, terroropfordringer, identitetstyveri og internetsvindel. Vi skal stoppe, at de store firmaers algoritmer får især unge til at hænge ved skærmen i al for lang tid hver dag.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Winston Churchills "Erindringer". Man kan ikke tillægge Churchill nok betydning for det, vi i dag kalder den frie verden. Mens rigtig mange i Storbritannien i 1938-39 var parat til at bøje sig for Hitler, stod Churchill fast på, at den eneste vej ud var at kæmpe for det gode. Det er den spirit, vi har brug for i dag over for Putin, der skal og må besejres.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg er glad for udendørs aktiviteter som cykling og skiløb, men også simple ting som at slå græs og ordne haven. Derudover står den rigtig meget på politik - debatter, politiske film, historiske portrætter og dokumentarer m.v.. Så en lille smule fagnørd er jeg blevet af al den udenrigspolitik.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg har, hvad mange vil kalde rigtig dårlig musiksmag. Elsker country, pop, ballader og sentimentale lovesongs. . .Så der er fuld plade med Odbjerg, Seebach, Medina, Cyrus, Graham etc. Så er jeg også glad for nogle franske musikere, der ikke er så kendte i Danmark som Maître Gims, ZAZ, FLO og Daphné.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg hører DR's Genstart ret ofte - kommer bredt rundt i, hvad der rører sig i samfundet.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Frankrig - amour gennem de 8 år, jeg har boet i Paris.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

. . .Danmark kun ved at samarbejde med ligesindede lande i EU kan få indflydelse på forhold, der vedrører alle danskere som f.eks. klima, miljø, forbrugerbeskyttelse, sundhed, udenrigspolitik og vores økonomi. Havde det ikke være for EU's indre marked og den større handel, det har ført med sig, havde Danmark ikke været det velfærdssamfund, det er i dag.
Klavs A. Holm
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

. . . at det - selv om det lyder oplagt - ikke er gennem grænsekontrol, at vi forhindrer illegal indvandring, narkohandel og menneskesmugling. Vi kan jo ikke bevogte grænserne effektivt i Europa - ikke engang i Sønderjylland, hvor der er en masse markveje, landevej og marker, hvor man let kan krydse grænserne. International kriminalitet forhindres kun gennem internationalt (politi)samarbejde.
Klavs A. Holm
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

. . .at jeg - selv om at det er en interessant tanke for valget drejer sig jo også om de helt unges fremtid - mener, at der skal være sammenhæng i tingene.. Jeg synes således ikke, at vi kan have en myndighedsalder, der er anderledes end valgretsalderen - og det gælder både til EP-valg, folketingsvalg og kommunalvalg.
Klavs A. Holm
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

. . at vi i den usikre verden, vi lever i, skal være mindre afhængige af lande som f.eks. Kina og en række mellemøstlige lande. Vi skal derfor opbygge vores egen produktion af kritiske produkter i EU, selv om det måske giver højere priser i begyndelsen, men det vil udjævne sig, tror jeg.
Klavs A. Holm
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

. . at jeg selvfølgelig synes, at Ukraine af sikkerhedspolitiske grunde og for ukrainernes egen skyld skal være medlem af EU på et tidspunkt. MEN det kan og må ikke ske uden, at vi er HELT sikre på, at Ukraine (og andre lande, vi tager ind i EU) lever fuldt ud op til vores demokrati og retsstatsprincipper.
Klavs A. Holm
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

. . .det ikke kan nytte, at det i dag er typer som Orbán, der bestemmer, hvad EU IKKE skal, i stedet for, at det er et flertal af lande, der bestemmer, hvad det er EU SKAL.
Klavs A. Holm
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

. . .EU's landbrugsstøtte ikke skal afskaffes, men laves om. De europsiske landmænd skal i stedet for "ansættes" til at være naturbeskyttere og sikre klimaet, miljøet og biodiversiteten.
Klavs A. Holm
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

. . .sikkerheden om atomkraft er blevet meget bedre i de seneste år. Men jeg mener ikke, at der skal planlægges med atomkraft i Danmark - dertil er Danmark et for lille land.
Klavs A. Holm
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

. . .den mere bæredygtige transportform, som tog er, skal udbygges. Ikke mindst skal der lavere billetpriser til, og herunder skal der være rigtig billigt interrail i første omgang til unge og ældre, men senere til alle.
Klavs A. Holm
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

. . . klimauret tikker, og vi har ikke råd til at vente. Jeg er samtidig sikker på, at erhvervslivet i især Danmark er helt parat til tempoet i den grønne omstilling - her kan vi ikke sænke farten.
Klavs A. Holm
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

. . . jeg generelt er modstander af, at Danmark står uden for områder, hvor vi dels som oftest selv vedtager det, de andre beslutter, men uden at få indflydelse på det. Og så bliver vi altså også nødt til at være en del af løsningen af migrationsproblemerne - tænk hvis det var Anholt og Samsø, alle migranterne kom til. Så ville vi danskere nok også efterspørge lidt solidaritet.
Klavs A. Holm
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

. . .jeg mener, at en del af det, som vi i gamle dage kaldte udviklingsbistand, bør gå til at investere i Afrika, så vi dels kan blive en del af den kraftige økonomiske udvikling, som kommer til at finde sted i Afrika, dels kan sikre, at afrikanske lande får en samfundsøkonomi, der ikke længere gør det attraktivt at forsøge turen over Middelhavet.
Klavs A. Holm
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

. . . det er min holdning, at Danmark skal yde sin del af bidraget til et fælles europæisk forsvar. USA er ved at trække sig mere ud af Europa (selv uden Trump), og Putin er uberegnelig. Og stop så al den snak om en europahær - det er de jo ingen lande, der ønsker.
Klavs A. Holm
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

. . . det ikke er vigtig for den økonomiske politik, om vores valuta hedder EURO eller kroner. I dag fører Danmark en økonomisk politik som om, at vi var EURO-medlem. Men om vores valuta skal ændres til EURO er et spørgsmål, som den danske befolkning skal afgøre ved en folkeafstemning.
Klavs A. Holm
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

. . .vi skal have en fælles EU-linje for, hvad vi og de andre EU-lande må eksportere til lande, der f.eks. ikke vil os det godt, eller som stjæler vores patenter (Kina).
Klavs A. Holm
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

. . .der både er økonomiske og politiske grunde til at tage nye lande ind. Det vigtigste er bare, at vi ikke tager lande ind, som ikke lever op til EU-reglerne.
Klavs A. Holm
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

. . .det er vigtigt, at vi har et godt forhold til Tyrkiet, så landet ikke glider længere væk fra Europa og EU. Der er selvfølgelig ikke meget, der tyder på, at Tyrkiet kan blive medlem af EU i nogen forudsigelig fremtid, men vi skal holde Tyrkiet som allieret både i NATO og EU.
Klavs A. Holm
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

. . .det er på tide, at EU fører en helt anden og meget mere aktiv dyrevelfærdspolitik for alle dyr i alle situationer.
Klavs A. Holm
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

. . . vi skal sætte max turbo på den grønne omstilling. Punktum.
Klavs A. Holm
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

. . . det giver sig selv, at vi skal nedbringe de dyrkede arealer i EU og reducere CO2-udledningen.
Klavs A. Holm
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

. . .det bl.a. er gået hurtigere, end vi havde regnet med med ulvenes udbredelse i både Danmark og lande som f.eks. Tyskland. Om der ligefrem skal være jagt på ulve, ved jeg ikke, men jeg tror, at det bliver nødvendigt at begrænse ulvenes antal, så der ikke sker større skader på husdyr og sågar på mennesker.
Klavs A. Holm
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

. . .Danmarks position på dette område er helt unik. Vi har kun meget begrænsede mængder sommerhuse, og mange fra udlandet, der ønsker at købe - ikke mindst fordi Danmark i dag har et bedre klima end de meget varme lande sydpå i Europa. Vi har sommerhusprotokollen, og den skal vi blive ved med at have.
Klavs A. Holm
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

. . .vi skal gøre det klart for de migranter, der ikke er flygtninge, at man ikke kan komme til EU, herunder Danmark, for at søge om asyl (som man ikke får), men at man ender i et modtagecenter i et afrikansk land. Vi bliver nødt til at gøre det ikke-attraktivt at bruge menneskesmuglerne, så tragedierne på Middelhavet kan undgås.
Klavs A. Holm
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

. . .det er et underligt spørgsmål. Hvis folk er i nød, skal vi selvfølgelig hjælpe de nødstedte, men vi ønsker jo ikke flere af menneskesmuglernes både, men færre.
Klavs A. Holm
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

. . .jeg ikke er helt vild med, at dette skal være et EU-anliggende. Det kan vi godt selv finde ud af.
Klavs A. Holm
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

. . .alle lande skal overholde EU's grundlæggende principper. Gør de ikke det, skal der indføres sanktioner over for dem. Det gælder også, når det drejer sig om diskrimination over for seksuelle minoriteter.
Klavs A. Holm
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

. . .pandemier pr. definition er grænseoverskridende problemer, hvor slendrian i ét land kan skade mange andre lande. Så vi skal i EU have en fælles kamp mod pandemier.
Klavs A. Holm
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

. . .der ikke er en vej uden om dette. VI ved, at USA er i en proces, hvor amerikanerne koncentrerer sig mere om sig selv end om os i Europa. Så i en tid med Putin som uberegnelig modstander og et Kina, der ikke vil os det godt, bliver EU nødt til at holde sammen. Det gælder vores fremtidige sikkerhed.
Klavs A. Holm
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

. . . der ikke er brug for traktatændringer lige nu. Vi har krig i Europa, og det vi har mindst brug for lige nu er en masse diskussioner om traktatændringer og folkeafstemninger i mange lande, som godt kan skabe splittelse. EU skal reformeres, men det er ikke nu.
Klavs A. Holm
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

. . .jeg ikke er helt vild med kønskvoteringer - hvis det var ens egen virksomhed, ville man jo nok altid vælge de bedste og ikke tage andre hensyn. Men vi skal på alle måder fremme kvinder på direktionsgangene og i bestyrelserne.
Klavs A. Holm
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

. . .et godt og sikkert arbejdsmiljø skal være en naturlig del af alle offentlige arbejder. Og det tror jeg faktisk også, at de fleste moderne og veldrevne virksomheder i dag er enige i.
Klavs A. Holm
32

EU skal forbyde TikTok

. . .jeg grundlæggende tror, at det med et forbud vil være svært at forhindre de negative ting, som er forbundet med TikTok. Men hvis det kan påvises, at det vil kunne have en effekt, så er jeg parat til at se på det.
Klavs A. Holm
33

EU's budget bør vokse yderligere

. . .at en stigning i EU-budgettet ikke kan være et mål i sig selv. Vi står over for store udgifter til f.eks. vores forsvar og til Ukraine, så det kan da godt være, at der bliver brug for flere penge til EU-budgettet, men det kommer jo an på, hvad pengene skal bruges til.
Klavs A. Holm
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

. . .hvis man går ind for en to-statsløsning, skal man jo anerkende begge stater. Men på den anden side har jeg svært ved at se, at man kan anerkende en stat, hvor terrororganisationen Hamas er en del af ledelsen.
Klavs A. Holm
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

. . .at jeg går meget ind for, at udenlandske studerende kommer til Danmark, men samtidig synes, at der skal knyttes visse betingelser til opholdet. Det kan ikke bare være sådan, at man kommer til Danmark og får støtte, og så forlader Danmark igen lige efter studieafslutningen. Så der skal knyttes nogle betingelser til SU-modtagelsen.
Klavs A. Holm
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024