KandidattestenEU-valg 2024

Jakob Vium Dyrman

forVenstre, Danmarks Liberale Parti

51 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

EU-politik har fulgt mig siden min fødsel i 1973. Jeg har været vidne, til den udvikling der er sket, og jeg ønsker personligt at kunne sætte mit præg på EU’s fortsatte udvikling til glæde for demokratiet, dets borgere og den vækst og velstand, vi fortsat skal være en del af.

Politiske mærkesager

Klima

Jeg vil arbejde for at Accelerere udrulningen af vedvarende energi ved at nedbryde bureaukrati, der halter grønne og innovative projekter. Afskaffe flaskehalse i det europæiske elnet for at muliggøre eksport af grøn dansk energi. Allokere betydeligt flere ressourcer til forskning i klimateknologier. Sikre, at medlemslandene har frihed til at vælge, hvilke typer af vedvarende energi de vil anvende

Sikkerhedspolitik

Danmark og EU skal påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed. Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ønsker jeg, at Danmark bliver en aktiv deltager i EU’s forsvarssamarbejde (PESCO), det europæiske forsvarsagentur og den europæiske forsvarsfond, hvor vi deltager og tager initiativ til projekter i Danmarks og NATOs interesse. EU skal sikre de ydre og indre grænser, og hjælpe Ukraine.

Indre marked

Der skal være balance i de offentlige budgetter og gæld i de enkelte lande skal reduceres. Finansiering af nye tiltag skal findes gennem omprioriteringer i EU’s budget. Udvide det indre marked, særligt inden for tjenesteydelser. Indgå flere frihandelsaftaler. Styrke og udvide Erasmus+ programmet, som støtter uddannelse, ungdom og idræt. Reducere bureaukrati og sikre ensartet håndhævelse af regler.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Micha Glennys bog “McMafia - a journey through the global underworld”. Bogen illustrerer så mange forskellige typer a kriminalitet og viser mennesket dybeste og mest kyniske side. Samtidig påviser den også regeringers samarbejde med nogle af de mest kriminelle personer på jorden. Bogen for mig hele tiden til at rette blikket mod den politiske kamp for fred, demokrati og bekæmpelse af kriminalitet

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Skiløb. Tidligere fodbold, løb og andre aktiviteter, men med to nye kunstige knæ, er der aktiviteter, jeg ikke må dyrke mere. Derfor prioriterer jeg skiløb og familietid meget højt.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Ja mange. Musik: Mozart og Bruce Springsteen Designkunstnere: Arne Jacobsen Poul Kjærholm, Hans J. Wegner Piet Hein, Poul Henningsen, Nanna Ditzel Bjørn Wiinblad, Kay Bojesen, Finn Juhl Børge Mogensen, Verner Panton Jeg er vild med de gode gamle danske designkunstnere.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Frankrig. Jeg nyder det store lands forskelligartet natur, de kulinariske oplevelser.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Det marked vi er en del af i EU beriger os økonomisk, kulturelt, sikkerhedspolitisk og på den grønne omstilling
Jakob Vium Dyrman
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Schengen-samarbejdet fremmer den frie bevægelighed af varer og arbejdskraft.
Jakob Vium Dyrman
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Aldersgrænsen på de 18 år synes jeg passer rigtig godt.
Jakob Vium Dyrman
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Man kan blive nødt til købe ind andre steder i verden, hvis vi ikke selv producerer nok i Europa. Her gælder det som om, at finde et land, der af sikkerhedspolitiske årsager ikke kan presse os ifht. medicinleverencen.
Jakob Vium Dyrman
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ukraine er godt på vej, og vi skal fremtidssikre os ifht. truslen fra Rusland.
Jakob Vium Dyrman
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Det vil dog først være noget jeg vil kæmpe for i det tilfælde, at der kommer en traktatændring i EU-regi.
Jakob Vium Dyrman
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Den bliver ændret fremadrettet, især hvis Ukraine indtræder i EU, men den skal ikke afskaffes.
Jakob Vium Dyrman
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

EU bør fremme mange forskellige typer af vedvarende energikilder, også vind, sol og vand. EU skal tage sikkerheden om energiforsyning dybt alvorligt.
Jakob Vium Dyrman
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Nej det skal de ikke, men beslutningsprocesserne for at give nye innovative grønne virksomheder de tilladelser de har brug for, skal gå meget hurtigere end de gør pt.
Jakob Vium Dyrman
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Det er ikke tiden til at tage et opgør med retsforbeholdet endnu. Da det ikke er ret lang tid siden, den danske befolkning stemte imod en afskaffelse af forbeholdet.
Jakob Vium Dyrman
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Jeg vil hellere diskutere frihandel og de muligheder frihandelsaftaler kan give både afrikanerne og europæerne. Det kan samtidig være med til at afrikanske lande vækster, og derfor mindskes migrationen fra dette kontinent.
Jakob Vium Dyrman
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Danmark bør altid bidraget til de fælles sikkerhedspolitiske løsninger.
Jakob Vium Dyrman
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Ja vi deltager jo fuldt i anden fase af EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Euroen er tredje fase, og den mener jeg helt bestemt, vi bør deltage i.
Jakob Vium Dyrman
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Vi har brug for et stærkt fælles Europa, som hviler på demokratiske og retsstatslige spilleregler, og derfor er det vigtigt, at trække europæiske lande i den retning, blandt andet ved at indlemme dem i EU. Men selvfølgelig skal de leve op til Københavnerkriterierne.
Jakob Vium Dyrman
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Om en grænse på maks 8 timer er mere rigtig end en grænse på eks. 12 timer ved jeg ikke noget om, for det handler jo lige så meget om, hvordan dyrene bliver transporteret og under hvilke vilkår de bliver transporteret under. Men selvfølgelig skal transport af dyr leve op til kriterier om, at man skal undgå at stresse dyrene unødigt, og at de ikke skal komme til skade, herinde tørste og mangle føde
Jakob Vium Dyrman
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Det kræver naturligvis, at EU har udbygget et Energinet bestående af fossilfri brændstoffer inden 2030, og det bliver nok svært. Men ambitionen herom synes jeg er god.
Jakob Vium Dyrman
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Det samlede landbrugsareal bliver mindre fremadrettet i EU. Især når det gælder fødevareproduktionen. Men landbrugsarealerne, kan jo også bruges til energiproduktion. Det er vigtigt at vi fremover ser ind i at arealerne skal bruge til flere ting på samme tid.
Jakob Vium Dyrman
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Der hvor ulven er til gene bør den også kunne jages.
Jakob Vium Dyrman
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Det kan enkelte udlændinge allerede. Nogle af de tyskere som har haft tilknytning til Danmark ifm. sidste verdenskrig, køber allerede sommerhuse i DK.
Jakob Vium Dyrman
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

De skal blot have nogle standarder, som er af en humankarakter. De skal adskille sig markant fra de flygtningelejre, som vi ser ved Tyrkiet, hvor migranterne lever under umenneskelige forhold.
Jakob Vium Dyrman
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

EU skal koordinere redningsaktioner og hurtig tilbagesendelse til de kontinenter/lande migranterne kommer fra.
Jakob Vium Dyrman
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

EU skal hjælpe de enkelte medlemslande for at understøtte der, hvor der er behov for det.
Jakob Vium Dyrman
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

Vi skal fortsat arbejde på at bibeholde USA som en vigtig allieret, men samtidig skal vi tage et større selvstændigt ansvar i Europa.
Jakob Vium Dyrman
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Jeg mener ikke EU bør pålægge yderligere byrder, end det som medlemslandene gør i forvejen
Jakob Vium Dyrman
32

EU skal forbyde TikTok

Vi skal stille krav til dem, men ikke forbyde dem.
Jakob Vium Dyrman
33

EU's budget bør vokse yderligere

Hvis EU udvides med flere medlemslande udvides budgettet naturligvis også, men ellers bør budgettet ikke udvides.
Jakob Vium Dyrman
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Man altid bør arbejde for en fredelig tostatsløsning mellem de to lande Israel og Palæstina, og derfor skal man på sigt både arbejde for at anerkende Israel og Palæstina som selvstændige stater.
Jakob Vium Dyrman
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Der skal være klare grænser for hvor mange udenlandske studerende som kan modtage SU.
Jakob Vium Dyrman
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024