KandidattestenEU-valg 2024

Andi Helbo Sejersen

forSocialdemokratiet

36 år

Erhvervsuddannelse

Derfor stiller jeg op

Altid har lysten til at hjælpe fulgt mig. At være til stede når folk er i krise eller sorg, sætter livet i perspektiv. Jeg har set, hvor stor en forskel vi kan gøre med en simpel håndsrækning. Dette empatiske livssyn er min grundsten i politikken. Europas udfordringer kræver at vi kan – vil og tør - tage de nødvendige beslutninger, men med sociale balancer. Det kræver både empati og handlekraft.

Politiske mærkesager

Retten til et godt og sundt arbejdsliv

Det skal være umuligt at konkurrere på dårligt arbejdsmiljø i hele Europa. EU skal i langt højere grad sikre beskyttelse imod social dumping, arbejdsskader, nedslidning og arbejdsrelateret sygdom. Samtidig skal vi sikre, at EU anerkender de nationale aftalemodeller, så den Danske Model ikke undergraves.

Et bæredygtigt og grønt Europa

Den grønne omstilling kan kun gå for langsomt, og den skal derfor indtænkes i alle projekter og lovgivning. Med de nødvendige og ambitiøse tiltag. Dertil sikring at intentionerne reelt føres ud i livet. Det er dog samtidig vigtigt, at klimatiltag sker på en bæredygtig og social bevidst måde, så ingen efterlades på perronen.

Et trygt og retfærdigt Europa

EU skal være på forkant med sikkerhedspolitik, med et stærkt forsvar imod fremmede magter. Samtidig skal vi sikre tryghed i hverdagen, socialt og når vi færdes på internettet. Fx ved regulering af AI og de store sociale platforme. Multinationale virksomheder skal ikke kunne sende deres overskud ubeskattet til skattely, men bidrage til fællesskabet.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

"The Shock Doctrine - The rice of disaster capitalism" af Naomi Klein. Da jeg tilbage i 2009 fik øjnene op for dette værk, blev det startskuddet på en personlig rejse med perspektivering af historiens gang og hvordan både det makroøkonomiske og geopolitiske systemer hænger sammen. Siden hen er denne nysgerrighed og ønsket om selv, at bidrage positivt, kun blevet større.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Madlavning, motion, hjemmebrygget økologisk øl.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Jeg nyder musik og kunst i mange afskygninger, men under tiden lytter jeg ekstra meget til jazz-duoen Bremer/McCoy

Hvilken podcast lytter du altid til?

Hver eftermiddag (hvis muligt), er jeg trofast lytter på P1 når der er debat og efterfølgende podcasten "Genstart".

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Hyppigste feriedestination er køre-selv-ferier med familien til vores store skønne nabo mod syd, Tyskland. Folk er rare og imødekommende, landet har al slags natur, masser af kultur og historie, samt dejlig mad og drikke.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Selvom EU-fællesskabet ikke er betingelsesløst godt, har vi brug for fællesskabet. Danmark kan ikke stå alene i en usikker og global verden, men vi skal sikre, at EU kan have respekt for vores nationale aftalemodeller og integritet.
Andi Helbo Sejersen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Danmark bør ikke træde ud af Schengen-samarbejdet, men der skal fortsat være mulighed for, i tidsbegrænsede perioder, at indføre kontroller i konkrete tilfælde. Det er vigtigt, at den midlertidige kontrol er til så lidt gene som muligt, for dem som lever og arbejder omkring grænsen, og derfor krydser den dagligt.
Andi Helbo Sejersen
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Valgretsalderen til alle valg bør være den samme, altså også til vores nationale og lokale valg. I den sammenhæng mener jeg dog, at balancen ved de 18 år er passende.
Andi Helbo Sejersen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Vi er for sårbare, når vitale produkter gennem de seneste mange år er outsourcet til udlandet. Aktuelt er der mangel på flere medicinske præparater. Ved en "hjemtagning" bliver vi både mindre sårbare, og kan indtænke bæredygtighed og grøn omstilling i produktionen fremover. Desuden kan outsourcing øge social ulighed ved, at finansiere underbetaling og dårligt arbejdsmiljø i 3.lande.
Andi Helbo Sejersen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Det er en forudsætning at krigen i Ukraine er ovre. Men når dette sker, er vi forpligtede til at støtte Ukraine med genopbygning, og hjælpe med demokratisering, samt bekæmpelse af korruption og kriminalitet. Ukraine skal leve op til Københavner-kriterierne for at kunne optages, men vi skylder dem at gøre alt for at hjælpe dem på vej.
Andi Helbo Sejersen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Dette er et meget nuanceret emne. Argumentet for at ændre dette princip er, at undgå, at lande som i Ungarns tilfælde, bruger sin veto-ret til indenrigspolitiske interesser, og derved tager de 26 øvrige medlemslande til gidsler. Men en afskaffelse kan få konsekvenser for de små lande, heriblandt Danmark. Vi har derfor brug for en dybere debat om emnet.
Andi Helbo Sejersen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Landbrugsstøtten udgør 1/3 af EUs budget. Med landbrugsstøtten, har EU en oplagt mulighed for at facilitere den grønne omstilling af vores fødevareproduktion. Jeg mener derfor ikke, at den bør afskaffes, men omlægges og bruges mere proaktivt for at opnå vores klimamål.
Andi Helbo Sejersen
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Atomkraft kan indtænkes som en midlertidig energikilde, blandt flere for, på kort sigt, at nedbringe CO2-udledning. Men på sigt, ser jeg ikke Atomenergi som en langvarig løsning - uagtet nye typer reaktorer, produceres fortsat radioaktivt affald som skal deponeres i århundreder.
Andi Helbo Sejersen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Den kollektive trafik skal styrkes og gøres billigere, dertil udvikles med mere bæredygtige teknologier. Det skal derfor være langt mere attraktivt at tage tog frem for bil eller fly i Europa.
Andi Helbo Sejersen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Vi har ikke tid til at vente på en ukendt mirakelkur som redder vores klima. Ej heller har vi råd til at lukke øjnene for klimakrisen alene, i hensynet til profit. Den grønne omstilling kan kun gå for langsomt, men skal bæres politisk frem i sociale balancer og respekt for borgerne.
Andi Helbo Sejersen
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Tiden er ikke inde til at debattere vores tilbageværende forbehold. Afskaffelse af retsforbeholdet blev afvist ved folkeafstemningen i 2015.
Andi Helbo Sejersen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Vores handelspolitik trænger til en gennemgang, blandt andet med større sikring af sociale balancer. Når vi handler med omverden, skal vi sikre, at vi bidrager til udvikling, uddannelse og demokratisering. På den måde skaber vi bedre levevilkår lokalt og mindsker migration.
Andi Helbo Sejersen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

Danmark har længe været kendt for at bidrage i verdens brændpunkter, og skal naturligvis også kunne bidrage til Europas forsvar. Dog alene så længe, at vores soldater er ledet under Dansk kommando. - Altså ikke en EU hær.
Andi Helbo Sejersen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Udviklingen i Den Danske krone følger allerede i dag ECB, der vil derfor ikke være betydelige fordele ved at fjerne kronen, foruden det rent symbolske.
Andi Helbo Sejersen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Vi har brug for en drøftelse om konsekvenser ved eksport af viden, teknologi og ressourcer som led i en større gennemgang af EU's handelsstrategi.
Andi Helbo Sejersen
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

En udvidelse af EU er hverken let eller problemfri, det så vi i 2004. Vi skal derfor ikke udvide unionen for en hver pris. Dog har vi lande i vores nærområder, som længe har ønsket at deltage i fællesskabet - dem skal vi forhandle med, og hjælpe på vej. Men vi må ikke gå på kompromis med demokratiske og retssikkerhedsprincipper ved forhastet optagelse af lande.
Andi Helbo Sejersen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkernes politiske situation gør, at hverken EU eller Tyrkiet nærmer sig hinanden. En optagelse ligger derfor ikke lige for.
Andi Helbo Sejersen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

EU har brug for en ny dyrevelfærdslov, som sikrer anstændige forhold for vores husdyr. En stramning af reglerne for dyretransporter, bør indgå heri.
Andi Helbo Sejersen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Vi har brug for ambitiøse tiltag for at bremse klimakrisen. En udfasning af fossile brændsler er et uundgåelig skridt i den sag. Vi skal turde tage de svære beslutninger i tide, og samtidig støtte op om udvikling og omstilling, så vi sikre arbejde og social sammenhængskraft.
Andi Helbo Sejersen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Vi har brug for at få forhandlet og stemt naturgenopretningsloven igennem hvis vi skal bremse den begyndende biodiversitets krise.
Andi Helbo Sejersen
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Der ligger allerede i dag hjemmel i EUs eksisterende habitatsdirektiv til, at skyde enkelte ulve, hvis der er specifikke problemer i et geografisk område. Dette anvendes i dag i Tyskland. Der er derfor ikke behov for at lempe reglerne, og åbne for evt. reguleringsjagt på ulve.
Andi Helbo Sejersen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

En liberalisering af boligmarkedet vil få priserne på boligmarkedet til at stige, og derved øge den sociale ulighed i Danmark.
Andi Helbo Sejersen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

EU skal oprette modtagecentre i nærområder hvorfra de største migrantstrømninger kommer fra. Det er dog afgørende at behandlingen af disse mennesker sker i respekt for konventioner og menneskerettigheder.
Andi Helbo Sejersen
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi ikke forsvare at efterlade folk i nød. Derfor skal vi hjælpe dem som ellers risikerer at drukne i havet. Målet skal være helt at undgå behovet for redningsaktioner. Vi skal undgå at mennesker i det hele taget forsøger sig på den farlige ved over Middelhavet.
Andi Helbo Sejersen
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Det er et positivt led i ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet.
Andi Helbo Sejersen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Vi har brug for en drøftelse af mulighederne for, at sanktionere overfor lande, som tilsidesætter principperne om demokrati og retssikkerhed. I et frit og lige Europa, kan vi give plads til hinanden uden diskrimination af minoriteter.
Andi Helbo Sejersen
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

Lovgivningen skal ligge hos de nationale myndigheder. Når det er sagt, skal vi kunne samarbejde bedre på tværs af medlemslandenes sundhedsvæsner. EU kan udstikke retningslinjer og anbefalinger til løsning af globale sundhedstrusler, men ikke gribe ind i det enkelte lands håndtering.
Andi Helbo Sejersen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

Vi risikerer et USA, der i større grad lukker sig om sig selv, derfor er vi for sårbare hvis vi ikke i højere grad tager et større ansvar for egen sikkerhed. Det være sig både militært og ifm. vores handelssamarbejder.
Andi Helbo Sejersen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Jeg mener ikke tiden er inde til at forhandle ny EU traktat. Vi skal ikke have et mere føderalt Europa.
Andi Helbo Sejersen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Jeg går ind for 100% ligestilling, men tildeling af poster alene på baggrund af køn, er en farlig vej at gå. Vi har brug for åbenhed, debat, og et opgør med en mandsdomineret kultur - Dette mener jeg, sker bedst gennem dialog.
Andi Helbo Sejersen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Vi skal revidere udbudsdirektivet, så der indføres krav om sociale klausuler, og strengere krav til arbejdsmiljø. Det skal være umuligt at konkurrere på baggrund af dårlige arbejdsvilkår og social dumping. Dertil indførsel af et ID-kort for EU-arbejdstagere, til kontrol med ansættelsessted, løn og skatteforhold.
Andi Helbo Sejersen
32

EU skal forbyde TikTok

Vi skal ikke løse problemerne med IT-sikkerhed via forbud imod specifikke platforme, men i stedet stille strengere krav til udbyderne af disse. Fx obligatorisk aldersverifikation af brugerne, udgiveransvar for indholdet og strengere krav til fjernelse af skadeligt indhold.
Andi Helbo Sejersen
33

EU's budget bør vokse yderligere

Jeg mener ikke at EU's budget eller beføjelser bør øges yderligere. Det skal dog ses i et nuanceret billede: hvis fx antallet af medlemslande ændres, bør budgettere tilpasses forholdsmæssigt.
Andi Helbo Sejersen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Selvom det synes fjernt med den aktuelle situationen i Mellemøsten lige nu, bliver vi nødt til, at arbejde for en 2-stats løsning. En løsning hvor både omverden og de involverede parter anerkender hinanden, hvis der skal være mulighed for varig fred.
Andi Helbo Sejersen
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Selvom vores SU-system synes lukrativt for udefrakommende at udnytte, for derefter at rejse hjem, giver det fortsat god mening med et socialt ansvarligt SU-system. I det lange løb tjener det det danske samfund bedst.
Andi Helbo Sejersen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024