KandidattestenEU-valg 2024

Manuel Vigilius

forDet Konservative Folkeparti

53 år

Bachelor-/diplomuddannelse

Derfor stiller jeg op

Danmark og resten af Europa skal være et sted med velbeskyttede grænser, hvor man kan tænke, tro og tale frit uden frygt for repressalier.

Politiske mærkesager

Sikre grænser

NATO er vores forsvarssamarbejde, men EU kan og skal samarbejde om oprustning, herunder våbenproduktion. Forstærke fælles grænse- og kystvagt, Frontex. Stille klare krav til medborgerskab, herunder opbakning til ytringsfrihed og tolerance. Bekæmpe ekstremisme og optrappe forebyggelse af terror på tværs af landene.

Styrke værdierne

Styrke kendskabet til vores fælles historie, værdier og kristne kulturarv. Det er fundamentet for vores demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, tolerance og lovgivning.

Beskytte mindretal i og uden for Europa

Beskytte mindretal mod hetz og overgreb. Lige nu: Især jødiske medborgere. Uden for Europa skal EU bruge sin indflydelse til at lægge pres på handelspartnere mv. Det gælder ift. alle mindretal, herunder de over 360 mio. kristne, som forfølges verden over pga. deres tro.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater)

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Herredømmet af Tom Holland. Den viser, hvordan kristendommen har formet grundlaget for så mange af de værdier og forhold, de fleste af os sætter pris på i Vesten: Menneskerettigheder, ligeværd, demokrati, frihed for den enkelte, tolerance, også over for folk af helt anderledes overbevisning.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Deltage i gudstjeneste. Fordi det er her, jeg bliver stille for de vigtigste ting i tilværelsen og kan være en del af et stærkt og godt fællesskab.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Peter Brandes. Hans billeder, mosaikker osv. taler stærkt til mig. Han har en særlig evne til at ramme et sted mellem det symbolske, det figurative og det abstrakte - med markante farver.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Mediano Premier League. Fordi jeg elsker engelsk fodbold.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Italien. Kulturen, arkitekturen, naturen, temperaturen - og maden, vinen og mentaliteten ...

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Vi har brug for et europæisk samarbejde om handel mv., men det er vigtigt, at Danmark bevarer sin suverænitet og selvstændige identitet.
Manuel Vigilius
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Grænsekontrol kan være nyttigt ift. sikkerhed, men det er Schengen-samarbejdet også ift. grænseoverskridende kriminalitet, illegal immigration osv.
Manuel Vigilius
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Afhænger af definition af 'samfundsnødvendige produkter'. Vi skal kunne fungere så selvstændigt som muligt, men vi er en del af et globalt marked, vi har brug for mere fri handel, ikke mindre, og vi skal ikke i EU 'duplikere' al vigtig produktion, når produkterne er tilgængeligt på det globale marked.
Manuel Vigilius
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Der er hele tiden pres på at gøre EU mere aktivistisk, og det tærer på vores nationale suverænitet. Det er en uheldig udvikling.
Manuel Vigilius
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Det vil være bedst at udfase støtteordninger, men først, når vi er sikre på, at der er lige konkurrencevilkår på det globale marked, der er troværdig og tydelig deklaration på produkterne, og vi kan stille klare krav til produktionsform og kvalitet ved import fra lande uden for EU
Manuel Vigilius
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Det er absolut nødvendigt for at tilfredsstille vores behov for energi i en omstilling til bæredygtige kilder.
Manuel Vigilius
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Afhænger af, hvad der menes med 'mere økonomisk støtte'. Togtrafik er vital infrastruktur, som kan være med til at styrke mobilitet og nedbringe CO2 udslip, men det er underligt at tage én faktor ud af sammenhængen og gøre den støtteværdig.
Manuel Vigilius
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

EU skal ikke nedjustere sine ambitioner, men der er brug for at se på tidsplaner, regeljungle og konkurrenceevne. Vi kan ikke stille os ringere i den globale konkurrence - vi er allerede ved at sakke bagud.
Manuel Vigilius
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Det hører til vores suverænitet.
Manuel Vigilius
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

NATO skal fortsat være vores primære fokus.
Manuel Vigilius
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Kronen er en del af vores selvstændige nationale identitet, og vores kurs er allerede knyttet til euroen. Selv om det koster lidt, er det værd at fastholde de nationale forskelle, hvor det giver mening. Og det gør det her.
Manuel Vigilius
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Vi skal begrænse EUs indblanding, ikke øge den, blot fordi der tilfældigvis er tale om tiltag, vi lige nu synes, lyder fornuftige. Det kan misbruges ad libitum.
Manuel Vigilius
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Det afhænger helt af, om der reelt er tale om europæiske lande, og hvad de bidrager med til fællesskabet, samt deres praksis ift. det fundamentale f.eks. frihedsrettigheder, mindretalsbeskyttelse, osv., men også budgetdisciplin o.l.
Manuel Vigilius
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet hører ikke hjemme i EU. Der er ikke et grundlæggende værdifællesskab eller respekt for menneskerettigheder i det land.
Manuel Vigilius
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

Helt enig i hensigten, men det er en urealistisk tidsplan, som vil undergrave konkurrenceevne og ødelægge vores evne til selvforsyning på energiområdet.
Manuel Vigilius
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Grundlæggende skal EU ikke blande sig i, om det er tilladt at jage ulve i Danmark.
Manuel Vigilius
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Vi skal standse migration, men vi skal redde mennesker i livsfare. De to ting kan godt gå hånd i hånd.
Manuel Vigilius
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Det er ikke en politisk, men en personlig beslutning.
Manuel Vigilius
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Det afhænger dog helt af definitionen på 'diskriminerer seksuelle minoriteter': Hvis det betyder, at EU skal diktere normkritisk undervisning f.eks., eller at lovgivning mv. skal bygges op om en forståelse af køn som en social konstruktion, så nej - for det er ikke diskrimination.
Manuel Vigilius
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

EU skal ikke have flere beføjelser, men færre.
Manuel Vigilius
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

Vi kan ikke klare os uden USA i forsvaret af vore lande. Selv om vi er utilfredse med signalerne fra f.eks. Trump, nytter det ikke at trække sig fra samarbejdet. Vi må i stedet arbejde hårdt på at få USA til fortsat at være forsvarer for den frie verden.
Manuel Vigilius
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Det er utidig indblanding og bygger på en fejlagtig antagelse om, at forskellig repræsentation altid er lig med forskelsbehandling.
Manuel Vigilius
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Kommer an på, hvad der menes med 'ordentlige arbejdsvilkår': Hvem kan være imod det? Hvis det handler om, at fagforeninger skal have magt til at definere dette, så nej. Hvis det handler om arbejdsmiljølovgivning besluttet af et offentligt organ, så ja.
Manuel Vigilius
32

EU skal forbyde TikTok

Vi skal være tilbageholdende med at lovgive os ud af problemerne og et generelt forbud er ikke vejen frem. Men vi kunne godt hæve aldersgrænsen og stille højere krav til aktører som TikTok
Manuel Vigilius
33

EU's budget bør vokse yderligere

34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Det er nødvendigt at skabe en tostatsløsning, men det kan først ske, når der er sikkerhed for, at styret ikke er kontrolleret af Hamas, og det har vist reel vilje til fredelig sameksistens med og respekt for Israel som permanent nation.
Manuel Vigilius
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Vi har gavn af udveksling af talenter og arbejdskraft mellem landene i EU, og Danmark har brug for, at der er internationale studerende på vores uddannelsesinstitutioner.
Manuel Vigilius
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024