KandidattestenEU-valg 2024

Jens Frost

forRadikale Venstre

51 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg skrev min første opgave om klima og vedvarende energi i 6. klasse og det tegner et spor for mig til i dag, hvor jeg stiller op til Europa-Parlamentet med klimaet som min vigtigste mærkesag. Radikale, B i EU gør politik til virkelighed Familiefar Vedholdende Ser sammenhænge Tænker nyt Vant til komplekse sager med mange fagligheder 20 års erfaring i arbejde med Klima og transport Civilingeniør

Politiske mærkesager

Interrail binder Europa sammen

Bedre interrail skal binde særligt de unge sammen på tværs af Europa og give os alle uforglemmelige oplevelser med en lækker og klimavenlig rejse. Fælles billetplatforme, flere nattog og en langsigtet investeringsplan skal bane vejen.

Klima og natur

Radikale gør klimamål til virkelighed ved at forhandle attraktive løsninger, der samtidig giver et stærkt dansk og europæisk erhvervsliv. Mere ambitiøse klimamål og krav om bæredygtighed når vi handler med omverden skaber grøn omstilling i hele verden.

Demokrati og stærke værdier

Fred, demokrati og menneskerettigheder er vigtige fælles værdier i EU. De skal bære os igennem krig, ekstreme politiske strømninger og storpolitiske magtkampe. Det skal have konsekvenser for medlemslande at se stort på de grundlæggende rettigheder.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

Vejen til frihed, Nelson Mandela

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Tennis og Gospel-kor. Fællesskab, bevægelse og god lyd.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

Shu-bi-dua, Pil

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Vores største udfordringer som klima, krig, storpolitiske magtkampe og migration kræver handling på Europæisk plan og i samarbejde mellem lande. Dansk erhvervsliv har fordel af et stort europæisk hjemmemarked, der stiller krav til grøn teknologi sammenlignet med et dansk. Som nation i Europa har vi stor indflydelse og vi kan rejse frit i en demokratisk verden med respekt for menneskerettigheder.
Jens Frost
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Politiets og forsvarets ressourcer skal bruges på noget andet - også hvis man spørger dem selv. Der findes smartere måder end den 'fysiske grænsekontrol' at udføre den opgave på og det ødelægger integrationen i grænseområder for bl.a. pendlere.
Jens Frost
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Som 16-årig har man som hovedregel gennemført grunduddannelsen og kan få en del andet ansvar bl.a. økonomisk. Jeg tror, det er godt, at de unge forholder sig til demokratiet og det kunne også være en god anledning til at få mere demokrati- og samfundsundervisning i folkeskolen. Førstegangsvælgere, der bor hjemme er også mere tilbøjelige til at stemme og fortsætte med det resten af livet.
Jens Frost
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Jeg vil hellere bruge betegnelsen samfundskritiske produkter, da vi ikke i stort omfang skal statsstøtte ineffektiv produktion. Udfordringerne under Covid-19, krig i Ukraine m.m. viste, at det er vigtigt at sikre forsyninger af en række produkter og teknologier, som samfundet og den grønne omstilling afhænger af. Derudover skal vi undgå at blive afhængig af leverancer fra ét land.
Jens Frost
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

De har stor motivation og flytter sig meget nu - og har også meget, der skal ændres. De skal opfylde Københavnskriterierne og vi skal hjælpe dem med den omstilling og øge samarbejdet.
Jens Frost
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

I den verden, vi er en del af, skal EU kunne arbejde bedre og mere fleksibelt sammen - særligt i udenrigspolitikken. Vi er ikke tjent med, at et enkelt land kan stikke en kæp i hjulet for resten.
Jens Frost
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

I den nuværende udformning er landbrugsstøtten ikke en langtidsholdbar løsning. Der er brug for, at den i højere grad understøtter grøn omstilling og natur/biodiversitet, nu hvor både klima og natur er alvorligt ude af balance. Omstilling til økologi og særlig ordning for små landbrug kunne også overvejes.
Jens Frost
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Der er ingen grund til at spilde tid og penge på atomkraft (er dyrt og tager lang tid), når vindmøller og solceller er både billigere og hurtigere. Eksisterende atomkraft i Europa må vi nok holde fast i for at lykkes med den grønne omstilling, indtil det bliver udtjent og skal udfases. Samtidig skal vi understøtte udvikling af nye teknologier til at producere og spare på energien.
Jens Frost
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

Der brug for bedre forbindelser. Lækre nattog mellem storbyer kunne være en god måde at møde den stigende efterspørgsel på klimavenlig transport. Både hurtige forbedringer og en langsigtet investeringsplan skal sikre en robust infrastruktur, der binder europæerne sammen - særligt de unge. Ligeså vigtigt er det at få gode rejseplanlæggere og billetplatforme, der virker i hele Europa.
Jens Frost
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Europæisk og dansk erhvervsliv styrkes ved at gå helhjertet ind i den grønne omstilling, fordi grønne teknologier på mange områder er en styrkeposition og vi har viden til at kunne omstille os hurtigt. Samtidig er en hurtig omstilling vigtigt både i forhold til vores sikkerhedssituation (russisk gas) og klimaforandringerne, der fortsat accelererer (Ekstremt vejr, flygtninge, klima ude af balance).
Jens Frost
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Danmark skal afskaffe retsforbeholdet for at kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet mere effektivt, herunder inddrage gæld og for at kunne indgå i samarbejdet om at finde fælles løsninger på udlændinge og migrationsområdet.
Jens Frost
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

EU skal gøre det mere attraktivt at investere i vores nærområder, herunder nordafrikanske lande ved at tage en del af risikoen for virksomheder. Aftaler med landende skal gøres afhængige af sikkerhed for virksomhederne, frihed, uddannelse og menneskerettigheder for befolkningerne og bekæmpelse af migration. Det giver mere robuste lande, bedre levevilkår, kvalificeret arbejdskraft, færre migranter.
Jens Frost
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

En europæisk indsatsstyrke er ikke en EU-hær, men kan deltage i stabilitetsbevarende missioner i EU’s nærområder. Det skal Danmark bidrage til så godt, vi kan, på samme måde som vi tidligere har bidraget internationalt fredsbevarende aktioner.
Jens Frost
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Danmark følger allerede euroområdets pengepolitik, blot uden at have indflydelse på den førte politik. Derfor skal vi på sigt også have euro, så Danmark er med i kernen af det europæiske samarbejde og sidder med ved bordet, hvor beslutningerne bliver truffet.
Jens Frost
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

Både industripolitik og energipolitik er blevet sikkerhedspolitik. Europa skal ikke lukke sig om sig selv, men vi er nødsaget til at styrke en risikobaseret og strategisk tilgang, så kritiske teknologier ikke forsvinder foran næsen på os og sætter Europa bagerst i det internationale industrikapløb.
Jens Frost
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Et større og styrket EU er både i Danmark og Europas interesse. Landene skal opfylde krav om retsstat, menneskerettigheder og en robust økonomi som beskrevet i Københavns-kriterierne og udvidelsen skal være med til at udvikle EU og måden vi samarbejder på. Det er vigtigt, at vi hele tiden samarbejder og understøtter disse lande, så der sker en bevægelse og fortsat er motivation for at udvikle sig.
Jens Frost
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Det står ikke først for, at Tyrkiet bliver optaget i EU, da landet er alt for langt fra at leve op til de demokratiske og menneskeretlige krav, vi naturligvis skal stille til medlemslande i EU. Tyrkiets kandidatstatus kan dog være med til at forbedre vilkårene for mennesker i Tyrkiet, og derfor bruges som et politisk pres for forandring.
Jens Frost
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Der er i dag ikke en ordentlig balance mellem hensyn til økonomisk optimering på den ene side og hensyn til dyrevelfærd. lokal produktion og et klima- og miljømæssigt bæredygtigt landbrug samt gældende regulering på den anden side.
Jens Frost
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

EU skal gå forrest i den grønne omstilling. Men EU er storimportør af fossile brændstoffer, så så længe vores forbrug til at opvarme vores hjem og køre i bil og til virksomhedernes produktion er så stort som det ser ud til at være i 2030, vil vi blot skulle købe det udefra. Derfor er det vigtigste EU kan, at arbejde for at vi hurtigst muligt omstiller til grøn strøm og fjernvarme.
Jens Frost
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Naturen er presset og ude af balance og mange arter er allerede uddød i den danske natur. Mindre landbrugsareal vil både bidrage til livet på land og i havet, hvor kvælstofudledning i dag kvæler de indre farvande. For at bremse biodiversitetskrisen er der behov for, at vi genopretter natur. EU har allerede ambitiøse mål for, hvor meget natur vi skal beskytte og genoprette.
Jens Frost
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Frem for at tillade jagt på ulve i Danmark, skal vi i endnu højere grad beskytte marker mv. med hegn. Forskere vurderer, at en selvstændig ulvebestand i Danmark skal være på mindst 100 ulve, hvis den skal kunne være levedygtig. I dag er der 30, så hvis der skulle meget særligt tilfælde, hvor det skulle være nødvendigt at skyde en ulv, kræver det næppe ny EU-regulering.
Jens Frost
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Jeg er tilhænger af, at det på en eller anden måde bliver muligt, for det er ikke fair, at danskerne på den måde har bedre muligheder i andre EU-lande end de øvrige europæere har i Danmark... men jeg er bekymret for konsekvensen og er tilhænger af at det reguleres med f.eks. krav om udlejning, begrænsninger i bebyggelsesprocent og fortsat gode muligheder for danskernes adgang til sommerhusene.
Jens Frost
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Det vigtige er fælles EU-løsninger, der overholder internationale konventioner og beskyttelse af flygtninge og EU’s ydre grænser, herunder en mere solidarisk fordeling af flygtninge mellem landene. Kan EU oprette modtagecentre i et sikkert tredjeland, støtter jeg også muligheden for oprettelsen af modtagecentre, som kan forhindre skrupelløse menneskesmuglere i at fragte mennesker over Middelhavet.
Jens Frost
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Frontex skal gerne være mere aktiv i sine redningsaktioner. Vi kan ikke bare se til, når mennesker dør på havet, uanset om de flygter eller rejser med håbet om en bedre tilværelse. Men den vigtigste opgave ligger i at forhindre, at mennesker tager den risiko, og sætter deres liv i hænderne på skrupelløse menneskesmuglere.
Jens Frost
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Øremærket barsel har givet tættere forhold mellem fædre og deres sønner og døtre. Det er godt og vigtigt. Det er med til at overkomme den bekvemmelighed, der ligger i at moren bare kunne fortsætte med barsel efter den første tid, og det er med til at sikre ligestilling både på arbejdsmarkedet og derhjemme :-) Dog opmærksomhed på udviklingen i den samlede barsel.
Jens Frost
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Det skal have konsekvenser, hvis et medlemsland ikke overholder grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til at være den man er, og elske den man elsker. Det ser ud til, at det har en effekt at trække i EU-støtten. Derfor er det et godt værktøj.
Jens Frost
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

EU skal arbejde tæt sammen for at forberede sig på fremtidige pandemier eller sundhedstrusler. Dermed bliver den Europæiske løsning den bedste og det er vigtigere end at 'kunne gribe ind'. EU skal investere i udvikling og forskning herunder vaccineproduktion og opbygge et fælles kriseberedskab på europæisk plan med værnemidler, lægemidler, nødvendige forsyninger mv.
Jens Frost
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

USA er Danmarks vigtigste militære allierede og NATO er stadig vores sikkerhedsgaranti. Men det er ikke givet, at det fortsat vil være sådan, og dansk sikkerhed handler også om mere end militær styrke. Klima, migration og cybersikkerhed, er også afgørende for Danmarks sikkerhed. Og på alle disse områder er og bliver EU vores vigtigste allierede. USA samarbejder gerne med et EU, der kan mere selv.
Jens Frost
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

I EU skal vi være klar til at håndtere de udfordringer, vi står med. Både klimakrisen, sikkerhedssituation, fremtidige sundhedskriser og nye lande. Det kræver, at vi gør EU klar til fremtiden. Uden traktatændringer bliver det svært, så derfor er vi klar til at reformere og forny vores samarbejde. Der kan være lange udsigter til en ny traktat, så vi kan også reformere på den kortere bane.
Jens Frost
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Hvis vi ikke skal vente 100 år - som svarer til det nuværende tempo - på den forandring, vi ønsker, er det nok et nødvendigt værktøj. Eksisterende kultur og netværk i bestyrelserne ser ud til at spille en stor rolle for rekrutteringen, så derfor skal der en påvirkning til udefra for at ændre mønstret og kønssammensætningen.
Jens Frost
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Det bør være naturligt at sikre ordentlige arbejdsvilkår i forbindelse med udbud - hvis ikke det er sikret af anden vej. Det er i høj grad medlemslandenes ansvar, men vi er åbne overfor at se på, hvad EU kan gøre for at fremme arbejdsvilkår.
Jens Frost
32

EU skal forbyde TikTok

Et direkte forbud er nok ikke vejen frem, men vi er som samfund nødsaget til at forholde os både alvorligt og nuanceret til konsekvenserne ved både datadeling med bl.a. Kina og det indhold, som algoritmerne viser os mennesker. Derfor skal EU lægge vægt på fortsat regulering af Tech-sektoren og oplysning, så vi får glæde af teknologien og udviklingen, trygt kan bruge den og mindre manipulering.
Jens Frost
33

EU's budget bør vokse yderligere

Dagens største udfordringer skal løses i samarbejde - ikke mindst europæisk samarbejde. Med de rigtige fælles investeringer, kan vi skabe den fremtid, vi ønsker for vores børn i et stærkt og fælles Europa. Klimakrisen, sikkerhedssituationen og muligvis sundhedsrisici kræver væsentlige investeringer nu, så hvis der kan forhandles gode aftaler, kan det give mening af hæve EU's budget.
Jens Frost
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

Både EU og selvfølgelig også Danmark bør anerkende Palæstina som sin egen stat. Det er et helt nødvendigt skridt frem mod en fredelig totastsløsning, hvor hverken palæstinensere eller israelere frygter for deres sikkerhed.
Jens Frost
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Vi skal være glade for, at europæere kommer til Danmark for at studere. Det giver en stor værdi for vores samfund og for vores unge, der også har mulighed for at rejse ud at studere og som har brug for optimisme og gode fælles oplevelser. Derfor er det også skidt, at regeringen gang på gang skærer ned, når det kommer til vores uddannelser og de studerende.
Jens Frost
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024