KandidattestenEU-valg 2024

Finn Hartvig Nielsen

forRadikale Venstre

44 år

Kandidat-/masteruddannelse

Derfor stiller jeg op

Jeg stiller op fordi jeg ved, at jeg kan gøre en forskel. Der er brug for socialliberale og progressive kandidater i Europa-Parlamentet, der kan sætte en retning mod et grønnere, friere og stærkere EU. Jeg er 44 år gammel, gift med Kasper og vi bor i Næsbyhoved Broby med vores tre gravhunde Rita, Asta og Sonja og katten Hjørdis.

Politiske mærkesager

Grøn omstilling

Vi skal have sat fuld fart på den grønne omstilling ved en hurtig overgang til vedvarende energi med sol-, vind- og vandenergi i hele Europa. Samtidig med at vi løser klimakrisen, gør vi os uafhængige af gas fra Rusland og olie fra Mellemøsten.

Frihed og lighed

Styrken ved EU er frihed og lighed. Vi har mulighed for at bo, arbejde, studere og rejse i hele EU. Derfor skal vi have afskaffet den danske grænsekontrol. Uanset hvilket land du befinder dig i, så er du sikret de samme rettigheder og det er for eksempel vigtigt at beskytte mindretal. EU skal være et forbillede for hele verden, når det gælder menneskerettigheder og retten til at være den du er.

Uddannelse

EU skal være en supermagt, når det gælder viden og uddannelse. Vi skal i fællesskab skabe de bedste forudsætninger for forskning og uddannelse i hele Europa. EU skal kunne tiltrække talent fra hele verden og vi skal sikre universiteternes forskningsfrihed. Der skal være mulighed for udveksling på tværs af grænser i folkeskole og på ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser.

Personlige spørgsmål

Hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet vil dit parti sidde i?

Gruppen Renew Europe

Nævn en bog, der har gjort særligt indtryk på dig.

En bog der har gjort særligt indtryk på mig er 2666 af Roberto Bolaño. Det er fem bøger samlet i en, hvor de forskellige dele består af historier, der trækker tråde til hinanden, men kan læses uafhængigt. På trods af bogen er meget dyster og fraværet af en klar afslutning, bliver du ført på en rejse, der udfordrer dit tankeunivers og hele tiden byder dig at finde en forklaring på hvad der sker.

Er der en fritidsaktivitet, der er særlig vigtig for dig?

Jeg har nu i nogle år været formand for Europabevægelsen Fyn og for Radikale Venstre i Region Syddanmark. Alle aktive i foreningslivet yder en stor indsats og vi skal huske at sætte pris på vandbærerne. Det er dem der holder liv i unges idrætsliv eller afholder bingo, hvor pengene går til værdige formål.

Er der en kunstner eller musiker, du sætter særlig pris på?

HuskMitNavn er en af mine favoritter. Kunstneren forstår med få strøg at sætte streg under et paradoks eller tema, der selv ved et kendt emne formår at sætte tankerne i gang. På det seneste er værkerne også begyndt at bevæge sig over i det tredimensionelle rum, hvilket tilføjer endnu flere betydningslag.

Hvilken podcast lytter du altid til?

Jeg kan anbefale Vindmåleren fra Europaforum. Kan nok ikke sige, at jeg er helt upartisk, da jeg selv var med da den begyndte og før jeg selv blev kandidat til Europa-Parlamentet var jeg med i redaktionen. Nu er jeg til gengæld en hyppig gæst sammen med andre kandidater til årets valg.

Hvilket andet EU-land rejser du helst til?

Der er ikke et specielt land jeg rejser til. Hele Europa er en yndet destination. Har gennem årene set hvordan Istanbul i Tyrkiet har undergået en stor udvikling, har studeret i Berlin, Tysklands hovedstad, og naturligvis været i Bruxelles flere gange. Europas styrke er vores mangfoldighed og det er dejligt at have muligheden for at opleve kulturen, naturen og madoplevelser i hele EU.

Sammenlign svar

1

Det er en fordel for Danmark at være med i EU

Grænseoverskridende problemer skal løses gennem forpligtende grænseoverskridende samarbejde. Derfor er det en styrke for Danmark at være med i det europæiske samarbejde. Vi skal med helt i hjertet af samarbejdet ved at afskaffe de sidste forbehold.
Finn Hartvig Nielsen
2

Danmark bør indføre permanent grænsekontrol og dermed træde ud af Schengen-samarbejdet

Grænsekontrollen er ren symbolpolitik og meningsløs brug af politiets tid og penge. Danmark bryder princippet om fri bevægelighed i EU, og kontrollen er til daglig gene for europæiske borgere og erhvervslivet. Vi skal heller ikke glemme det danske mindretal syd og det tyske mindretal nord for grænsen, der bør have ret til at bevæge sig frit i grænseområdet.
Finn Hartvig Nielsen
3

16-årige skal have stemmeret til europaparlamentsvalget

Jeg er en stærk tilhænger af at sænke stemmeretten til 16 år til Europa-Parlamentsvalget. Det kræver ikke en grundlovsændring, men kan besluttes ved et simpelt flertal i Folketinget. Unge er fremtiden og det er derfor vigtigt, at unge får lov til at være med til at vælge dem, der skal sikre de unges fremtid.
Finn Hartvig Nielsen
4

Samfundsnødvendige produkter som medicin og teknologi skal produceres i EU, også selvom de kan fås billigere andre steder i verden

Europa skal handle med hele verden og arbejde for frihandle, men på nogle få, kritiske områder er vi nødsaget til at styrke vores forsyningssikkerhed. Det gælder bl.a. kritiske teknologier, mineraler og et styrket sundhedsberedskab i tilfælde af fremtidige kriser, hvilket blev tydeligt under corona-krisen.
Finn Hartvig Nielsen
5

Ukraine skal tilbydes medlemskab af EU, når de lever op til de formelle betingelser om blandt andet demokrati og retsstat

Ukraines frihedskamp er vores alles frihedskamp. Lige nu dør ukrainske borgere, fordi de ønsker at blive en del af Europa og det Europa står for. Derfor skal Ukraine også have mulighed for at blive en del af det europæiske samarbejde. Ukraines territoriale integritet er truet af Rusland og vi bør først og fremmest sikre os, at Ukraine genvinder kontrollen med hele sit territorie.
Finn Hartvig Nielsen
6

Et enkelt land skal ikke længere have veto-ret til at forhindre, at EU vedtager nye sanktioner mod andre lande

Efterhånden som EU får flere og flere medlemslande, er vi nødt til at sikre, at der fortsat kan tages vigtige beslutninger. Det gælder også når det kommer til udenrigspolitikken.
Finn Hartvig Nielsen
7

EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes

Vi skal omlægge landbrugsstøtten fra direkte støtte og sikre, at midlerne i højere grad bidrager til klima, natur, miljø og biodiversitet, så fremtidens landbrug belaster klimaet langt mindre.
Finn Hartvig Nielsen
8

EU bør fremme brugen af atomkraft som en bæredygtig energikilde

Atomkraft er og bliver aldrig en sikker energikilde. Vi skal fremme vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft. Vi har set med Fukushima at selv det mest moderne og topsikrede atomkraftværk ikke modstår naturens kræfter og med Ruslands invasion af Ukraine hvordan vi i Enerhodar kom tæt på endnu en menneskeskabt katastrofe.
Finn Hartvig Nielsen
9

EU skal give mere økonomisk støtte til at udbygge togtrafikken på tværs af Europa

EU skal gøre det nemmere at rejse med nattog og sikre at der kommer nattog mellem mange flere af EU’s storbyer, så der er et reelt alternativ til at flyve. Vi skal have den tunge godstransport væk fra vejene og over på tog.
Finn Hartvig Nielsen
10

EU skal nedjustere de grønne ambitioner, så erhvervslivet får længere tid til at omstille sig til EU's grønne krav

Nej, EU skal hæve de grønne ambitioner og være et forbillede for hele verden. Uafhængighed af fossile brændsler og adgang til grøn og billig energi vil styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og samtidig sikre fremtidens grønne arbejdspladser i Europa.
Finn Hartvig Nielsen
11

Danmark skal være fuldt med i EU’s udlændingepolitik, og derfor bør vi afskaffe retsforbeholdet

Danmark skal være med i hjertet af det europæiske samarbejde og afskaffe retsforbeholdet. Vi skal være med til at finde fælles løsninger på migrationsproblemerne. Retsforbeholdet skal også afskaffes for at styrke politiets arbejde og handlemuligheder, og for at styrke muligheden for at inddrage økonomisk gæld på tværs af grænser.
Finn Hartvig Nielsen
12

EU's økonomiske støtte til afrikanske lande skal gøres afhængig af, at de medvirker til at bremse migration til Europa

Migrationsudfordringer kræver langsigtede og massive investeringer - også i Afrika. Der bør investeres tilstrækkeligt med midler, så mennesker ikke flygter i første omgang. Derfor bør vi i EU lave en Marshall-plan for Afrika, så vi kan sikre at vi får en udvikling til gavn for de afrikanske landes økonomi, sådan at landenes befolkninger bliver bedre uddannet og får bedre sundhed.
Finn Hartvig Nielsen
13

Danmark skal stille soldater til rådighed til en kommende europæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

En europæisk indsatsstyrke er ikke en EU-hær, men kan deltage i stabilitetsbevarende missioner i EU’s nærområder. Det skal Danmark bidrage til så godt, vi kan.
Finn Hartvig Nielsen
14

Danmark skal erstatte kronen med euroen

Danmark følger allerede euroområdets pengepolitik, blot uden at have indflydelse på den førte politik. Danmark skal være med i kernen af det europæiske samarbejde og sidde med ved bordet, hvor beslutningerne bliver truffet.
Finn Hartvig Nielsen
15

EU skal regulere hvilke strategisk vigtige teknologier, medlemslandene må eksportere

EU skal arbejde for mere frihandel, men vi lever desværre i en verden med flere trusler. Vi skal sikre kontrollen med vores kritiske teknologier og at den ikke falder i hænderne på fjendtlige magter.
Finn Hartvig Nielsen
16

EU skal ikke optage flere nye medlemslande

Vi er i en situation, hvor vi først og fremmest skal sikre os, at det europæiske samarbejde fungerer. Men vi udelukke nogen lande for at blive medlem, hvis de opfylder betingelserne for medlemskab og ønsker at søge ind.
Finn Hartvig Nielsen
17

Tyrkiet skal ikke længere være kandidat til at blive medlem i EU

Tyrkiet skal behandles på lige fod med andre ansøgerlande. Landet ansøgte om medlemskab i 1987 og hvis landet havde fået en fair behandling, havde landet måske bevæget sig i en mere positiv retning politisk. Sådan som den politiske situation er i Tyrkiet i dag, lever landet ikke op til betingelserne for medlemskab.
Finn Hartvig Nielsen
18

EU skal stramme reglerne for dyretransporter, så de ikke varer længere end otte timer

Vi skal sikre den gode kvalitet og dyrevelfærden i landbruget. Det betyder også, at vi må og skal nedbringe transporttiden til gavn for både dyr og mennesker med mere lokal produktion.
Finn Hartvig Nielsen
19

EU skal vedtage fælles stop for udvinding af fossile brændstoffer senest i 2030

EU skal arbejde for at vi hurtigst muligt omstiller os væk fra kul, olie og gas og over på grøn strøm og fjernvarme.
Finn Hartvig Nielsen
20

Det samlede landbrugsareal i EU skal mindskes for at gøre plads til mere vild natur

Landbrugsarealet i EU udgør omkring 40 pct. af det samlede landområde, og i Danmark er vi oppe på 60 pct. Størstedelen af arealet, omkring 80 pct., går til at producere foder til dyr i stedet for mad til mennesker. For at bremse biodiversitetskrisen er der akut behov for, at vi genopretter mere natur.
Finn Hartvig Nielsen
21

Det er godt, at EU vil ændre reglerne, så det i nogle tilfælde bliver tilladt at jage ulve i Danmark

Ulven er en hjemmehørende art, men er stadig truet. I 2023 var der kun 30 ulve i Danmark, mens forskere vurderer, at en selvstændig ulvebestand i Danmark skal være på mindst 100 ulve, hvis den skal kunne være levedygtig. Vi skal kompensere de dyreholdere, hvis dyr bliver taget af ulve.
Finn Hartvig Nielsen
22

Udlændinge skal kunne købe sommerhuse i Danmark

Vi skal have de samme muligheder på tværs af grænser i EU. Hvis danskere skal kunne købe en feriebolig i Sydfrankrig, skal tyskere også have lov til at købe et sommerhus i Danmark.
Finn Hartvig Nielsen
23

EU skal oprette modtagecentre for asylansøgere, som skal ligge uden for Europa

Vi skal overholde internationale konventioner, og beskytte flygtninge og EU’s ydre grænser, herunder gennem en mere solidarisk fordeling af flygtninge mellem landene. Hvis modtagecentre i et sikkert tredjeland kan gøre menneskesmuglere arbejdsløse, så bør vi overveje muligheden.
Finn Hartvig Nielsen
24

EU skal øge antallet af redningsaktioner i Middelhavet

Mennesker dør på havet hver dag og Middelhavet er en stor gravplads. Vi skal forhindre, at mennesker tager på en risikofyldt sørejse, og sætter deres lid til kriminelle menneskesmuglere.
Finn Hartvig Nielsen
25

Det er godt, at EU har fastsat et minimum for øremærket barsel til mænd

Vi skal sikre ligestilling på alle områder og det gælder også barsel. Uden EU ville fædre holde langt mindre barsel.
Finn Hartvig Nielsen
26

Lande skal kunne trækkes i EU-støtte, hvis deres lovgivning diskriminerer seksuelle minoriteter

Ja, det skal have konsekvenser, hvis et medlemsland ikke overholder grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til at være den man er, og elske hvem man vil.
Finn Hartvig Nielsen
27

EU skal kunne gribe ind i landenes håndtering af pandemier eller andre grænseoverskridende sundhedstrusler

EU skal arbejde tættere sammen når det handler om at forberede sig på fremtidige pandemier eller sundhedstrusler. Det gælder for eksempel investering i forskning og vaccineproduktion, samt at opbygge et fælles kriseberedskab på europæisk plan med værnemidler, lægemidler, nødvendige forsyninger mv.
Finn Hartvig Nielsen
28

Vi skal fokusere mere på EU end USA som udenrigs- og sikkerhedspolitisk allieret

USA er Danmarks vigtigste militære allierede og NATO er stadig vores sikkerhedsgaranti. Men vi har set hvordan amerikanerne har vist sig villige til at vælge en præsident, der ikke støtter et solidarisk forsvar. Derfor bør EU arbejde for et tættere samarbejde, når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Finn Hartvig Nielsen
29

EU bør have en ny traktat for at gøre samarbejdet mere effektivt

Uden traktatændringer bliver det svært at håndtere de udfordringer, vi står overfor, så derfor skal vi være klar til at reformere og forny vores samarbejde. Klimakrise, krig og koordinering på sundhedsområdet kalder på forpligtende samarbejde.
Finn Hartvig Nielsen
30

Det er godt, at EU lovgiver om kønskvoter i virksomheders bestyrelser

Hvis vi i Danmark fortsætter i samme tempo som nu, skal vi vente over 100 år på at få ligestilling på ledelses- og bestyrelsesgangene. Kvoter er ikke et mål i sig selv, men et værktøj til at skubbe på en udvikling, der med al tydelighed ikke kommer af sig selv.
Finn Hartvig Nielsen
31

EU skal fremme, at der i offentlige udbud stilles krav om ordentlige arbejdsvilkår

Vi skal sikre ordentlige arbejdsvilkår for arbejdskraft. Det er i høj grad medlemslandenes ansvar, men vi skal være åbne overfor at se på, hvad EU kan gøre for at fremme arbejdsvilkår.
Finn Hartvig Nielsen
32

EU skal forbyde TikTok

Vi skal ikke forbyde TikTok, men vi skal se på hvordan vi kan regulere tech-branchen, så vi sikrer brugernes rettigheder. Vi skal i EU opbygge et konkurrencedygtigt økosystem af IT-virksomheder, så vi ikke falder bagefter USA og Kina.
Finn Hartvig Nielsen
33

EU's budget bør vokse yderligere

Vi skal investere i vores og de kommende generationers fremtid. Vi er udfordret i EU når det gælder klima, sikkerhed og sundhed, så derfor kan det være nødvendigt at øge EU's budget.
Finn Hartvig Nielsen
34

EU skal anerkende Palæstina som stat

EU og Danmark bør anerkende Palæstina som sin egen stat. Det er et nødvendigt skridt frem mod en fredelig tostat-løsning.
Finn Hartvig Nielsen
35

Det skal være sværere for studerende fra andre EU-lande at få adgang til SU, når de studerer i Danmark

Europæiske borgere, der kommer til et andet land for at studere eller arbejde skal have de samme rettigheder og muligheder som landets borgere. I gennemsnit bidrager EU-studerende, som påbegynder en lang videregående uddannelse i Danmark, med knap 650.000 kr. til de offentlige finanser over et livsforløb. Gevinsten er størst, hvis den studerende bliver i Danmark efter endt uddannelse.
Finn Hartvig Nielsen
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024