Enhedslistens regionsrådsmedlemmer: Sophie Løhde bør genoverveje de varslede sundhedsforandringer

Der er også forslag om at reducere i antallet af regionsrådsmedlemmer i de øvrige regioner. Samlet bliver der tale om en reduktion på 38 procent. Tænk hvis man gjorde noget lignende i kommunalbestyrelser eller Folketinget!  

En reduktion i antal regionsrådsmedlemmer vil være til fordel for de største partier og gå ud over de mindre. Og de langt flere vælgere i storbyerne vil dominere valgresultatet. 

Som valgforsker Ulrik Kjær siger i Sundhedsmonitor 3.oktober: »Jo større en forsamling, jo nemmere er det at sikre en god repræsentation.« 

Det vil være forskelligt fra valg til valg, region til region, hvilke partier og magtkonstellationer det vil gå ud over. Undersøgelser viser, at vælgerne oftest stemmer (til regionsvalg) som til kommunalvalget; derfor vil de partistemmer, der er flest af i Storkøbenhavn komme til at præge den politiske sammensætning i en østregion.

Derfor er det heller ikke helt galt, hvad Altinget skriver: ”Et flertal i ny østdansk kæmperegion kan findes inden for 35 kilometer fra Rådhuspladsen”.  

Hvis der af en eller anden (uoplyst) grund, er et ønske om at reducere i antallet af regionsrådsmedlemmer, kunne man bevare de 5 regioner og differentiere antallet af medlemmer efter det befolkningsmæssige grundlag, men uden en samlet reduktion eller en meget mindre reduktion. 

Om igen

Der er også en meget skæv fordeling i antal medlemmer i Sundhedsrådene, hvor det mest grelle eksempel er det, der kaldes Hovedstaden (København, Frederiksberg, Bornholm), hvor ni regionsrådsmedlemmer skal repræsentere 806.000 borgere.

Det er næsten dobbelt så mange borgere som de næststørste sundhedsråd, og med færre rådsmedlemmer.  

I regeringens forslag er der flertal af regionsrådsmedlemmer i sundhedsrådene. De øvrige medlemmer er formænd for sundhedsudvalgene i kommunerne. Også i sundhedsrådene vil den d’Hondtske valgmetode være til fordel for de største partier - Socialdemokratiet og Venstre har hidtil domineret.

Vi opfordrer til en ny samlet gennemgang og justering af hele den demokratiske repræsentation i regeringens forslag. 

Der er ikke nogen argumenter for den foreslåede forringelse af demokratiet, ud over at en østregion skal udligne uligheden i sundhed. Hvad den næppe vil gøre.  

Skævhed og ulighed i sundhed 

Vi kan godt følge regeringens gode hensigter om at mindske ulighed i sundhed. Men uligheden findes over hele landet og inden for hver region.  

Alle spørger, hvorfor lægerne ikke er, hvor de mest syge borgere er. Ingen spørger, hvorfor der er flest syge borgere i yderområderne, og hvorfor det er svært at finde sundhedspersonale uden for byerne.

Problemet er den grundlæggende skævvridning mellem land og by. Den retter en megaregion ikke op på, og den er ikke løsningen på de grundlæggende problemer.   

Uligheden vil vokse på alle velfærdområder og i alle regioner, indtil regeringen erkender sit ansvar for skævvridningen mellem land og by.

Det kræver omlægninger af en lang række politikområder - lige fra boligbeskatning over arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik til kollektiv trafik og kultur. 

Tvangsflytning af læger og sundhedspersonale er ikke løsningen. Det er derimod bedre økonomi, attraktive arbejdspladser på alle sundheds- og velfærdsområder, tilstrækkeligt mange kolleger, forskning og uddannelse af læger og sundhedspersonale i alle regioner. 

Manglende finansiering

Det ser ud som om, regeringen vil finansiere reformen uden at tilføre flere penge, eksempelvis ved at flytte penge fra sygehuse til det nære sundhedsvæsen i kommunerne, fra den ene region til den anden, inden de forebyggende og nære tiltag har vist sig at virke.

I udspillet tales der om en sundhedsfond på 22 milliarder kroner til bygninger og apparatur; regionerne vurderer, at der er behov for 30-32 milliarder kroner.

Som det ser ud nu, er sygehusenes økonomi udfordret, og resultatet kan blive årlige fyringsrunder.

Enhedslistens regionsrådsmedlemmer

Regeringen vil som udgangspunkt skære i økonomien til sygehuse og medicin ned til 250 millioner kroner ved økonomiforhandlingerne.

Det er et godt stykke under de udsving og stigninger vi kender i dag, og ret langt fra den ene milliard kroner, som udgør bunden i Danske Regioners forhandlingsmandat nu - og rigtig langt fra de tre milliarder kroner, vi i Enhedslisten har som udgangspunkt i vores forhandlingskrav, baseret på Lægeforeningens skøn over udgifterne til behandling og medicin.  

Lige nu hedder det, at medicinudgifterne kommer til at stige med dobbelt hast.

En løsning kunne være en form for statslig medicingaranti til regionerne. Det vil sige, at staten påtager sig en del af den økonomiske risiko i forbindelse med udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin. Det ville lette presset på regionernes økonomi. 

De andre områder. 

I forhold til regionernes øvrige opgaver er der også lagt op til besparelser, uden de store overvejelser af hvad der skal ske med miljø, klima, uddannelse og andre opgaver, som skal løses på tværs af kommuner.

Vi foreslår en ædruelig undersøgelse af regionernes opgaver og muligheder for at skaffe EU-penge til fornuftig regional udvikling i samarbejde med kommuner, institutioner og organisation til klimatiltag, grøn omstilling og uddannelse som oplæg til nye forhandlinger.  

Vi opfordrer til genovervejelse af ret så mange af de store varslede forandringer. Grundig overvejelse og forberedelse er bedre end hastværk på områder, der har så stor betydning for borgernes sundhed og velfærd. 

Med venlig hilsen Enhedslistens regionsrådsmedlemmer i hele landet.